mandag den 17. februar 2014
MyBoshi "Tokio"
Jeg fik for et par dage siden lyst til at hækle en MyBoshi-hue, og derfor fandt jeg noget genbrugsgarn, som kunne bruges til formålet, nemlig noget lækkert Eskimogarn.
Lysten udsprang også af, at en anden blogger skrev til mig angående en af opskrifterne, så jeg måtte selv afprøve en af de andre modeller.
Jeg har de to første MyBoshi-bøger, og jeg valgte en fra "Mützenmacher". I den stod "Tokio"-modellen afgivet til at tage ca. fire timer at hækle, og det tog mig lige lidt kortere tid at lave den.
Jeg løb nemlig ind i problemer med skyggen, for jeg forstod ganske enkelt ikke, hvordan det skulle gøres. Efter flere forsøg fandt jeg ud af det, og det sidste blev hæklet i løbet af kort tid.
Der gik også tid med at finde frem til den rigtige nål for at ramme hæklefastheden. Jeg endte med et nummer større, og jeg måtte også hækle tre runder mere end angivet for at få den lang nok.
Efterfølgende har jeg googlet lidt på modellen for at finde ud af, om andre har haft samme problemer, og det viser sig, at der ikke kun er problemer med skyggen, men også med mønstret. Det synes jeg dog ikke, at der var de store udfordringer i - måske fordi et af mine allerførste hækleprojekter var en kurv fra Drops, hvor samme mønster blev brugt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er den flot, og godt du fik "knækket" skyggen ;)
SvarSletDen skulle nemlig "knækkes" ;-) -godt udtryk!
SletDen er rigtig fin :-)
SvarSletMange tak, Pia :-)
SletDen er altså supergod til dig....farven ligeså....en rigtig Anja-farve :)
SvarSletTusind tak, Laila :-)
Slet