Viser opslag med etiketten vaskeklud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vaskeklud. Vis alle opslag

mandag den 28. marts 2016

Værtindengaven blev både strikket og hæklet



I mit sidste indlæg skrev jeg om min afprøvning af et af mønstrene fra bogen "Vævestrik".

Mine forsøg endte ud i to vaskeklude.
Jeg valgte at strikke efter mønstret "Lilje - variant" fra bogen, og så har jeg strikket en "ramme" omkring mønstret. 
Hvordan mønstret strikkes, kan ses i denne video. Dog er farveskiftene anderledes. Derfor ser mit anderledes ud end det i videoen.



Det har jeg gjort ved at strikke de første og de sidste 6 pinde ret. Kanten er fremkommet ved at strikke de første og de sidste 4 masker ret - dvs. jeg strikker aldrig den første maske ret, men tager den løst af, fordi jeg synes, at det giver en pænere kant. 



Da jeg havde mere af garnet, der i øvrigt stammer fra Aldi, valgte jeg at hækle en machende vaskebold/vaskesvamp også.
Opskriften, der er engelsk, stammer fra bloggen What's for dinner.

Hele herligheden blev pakket ind sammen med marcipanpåskeæg og en plante. Derved var påskegaven til min mor klaret.


mandag den 28. december 2015

Klud og klæde til kaffeglad kvinde



I forbindelse med Lucia valgte jeg igen i år at være med til at bytte luciagaver  med en lille flok veninder.

Lidt pudsigt, så fik jeg som sidste år Striksofie, og da jeg sidste år gav hende et sæt grydelapper, som hun har været meget glad for, valgte jeg at gøre brug af koppen igen.






Jeg ved, at hun godt kan lide hjemmestrikkede, små håndklæder, så jeg kastede mig ud at strikke koppen vha. intarsiastrik
Det var ikke det letteste at give sig i kast med, idet jeg nogle steder havde 7 små nøgler igang, men det lykkedes mig at komme i mål, selvom det holdt hårdt.
Et par steder var jeg ikke helt tilfreds, men jeg orkede ikke at pille op, så jeg tilsidesatte min perfektionisme.



Da jeg havde mere garn i overskud, valgte jeg også at strikke en matchende klud. Den er helt enkel strikket, og efterfølgende har jeg hæklet en kant magen til den på grydelapperne. Til sidst broderede jeg koppen på med maskesting.



Garnet er Nr. 8 fra Hjertegarn.

Sammen med håndklæde og klud fandt jeg en matchende æske formet som en LEGOklods, og som kan bruges til nåle og andre småting.

tirsdag den 21. juli 2015

Mere grønt kludestrik


Der sker ikke så meget på bloggen pt, for jeg holder ferie. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget på den kreative front.

Jeg deltog jo også i år i Bittamis Designs Klutealong, og derfor kom der også klude med på årets ferie. 
Faktisk havde jeg gang i noget andet, men da jeg havde glemt noget græsgrønt garn hjemme, købte jeg noget i en garnbiks i Berlin. Jeg var så optaget af at have fundet den perfekte grønne nuance, at jeg ikke lagde mærke til, at tykkelsen på bomuldsgarnet var forkert, så i stedet kastede jeg mig over flere klude.



Den sidste fik jeg færdig for en lille uges tid siden, så nu ligger der fem grønne klude klar til at blive sendt til den ansvarlige for indsamlingen af grønne klude og grydelapper til fordel for Scleroseforeningen. 



lørdag den 6. juni 2015

Klutealong 2015 - mine bliver grøn strik for en god sag

Vårsøg


Sidste år deltog jeg i Bittamis Designs Klutealong, og igen i år har jeg valgt at hoppe med på udfordringen, hvor der hver uge kommer et nyt mønster. I alt vil der være fem forskellige designs.

Samtidig gjorde min kære søster med bloggen Photomusen mig opmærksom på en gruppen "Strik grønne grydelapper for en god sag" på Facebook, hvor der strikkes og hækles grydelapper til fordel for Scleroseforeningen og kampen mod sygdommen. 
Projektet er udvidet til også at omhandle diverse klude, så jeg har derfor besluttet, at de fem klude, der skal strikkes i klutealongen, bliver strikket i grønne farver, så de kan gå til projektet.
I al sin enkelhed går det ud på, at alle grydelapper og klude bliver samlet sammen og solgt ved Fanø Strikkefestival. Sidste år endte projektet med at kunne donere over 16.000 kr til forskningen.

Photomusen ala min søster strikker også klude

Den første klud, "Vårsøg", har jeg valgt at strikke i id-garn købt i Brugsen.
Farven passer i øvrigt perfekt til kludens navn.

Som altid er opskriften fra Bittamis let at gå til, og det er altid sjovt at afprøve nye mønstre. Sidste år endte jeg med at lære at strikke snoninger.

Vårsøg

fredag den 8. maj 2015

DIY: Grafisk klud - mønster 3



Hvis du kan:
- slå masker op
- strikke ret
- lukke masker af
- skifte farve midt på en pind - det er ikke svært. Se bare her.

så kan du sagtens strikke denne klud.
Du skal dog sammenlignet med de to første mønstre holde tungen lige i munden, for undervejs har du gang i flere nøgler på en gang.



Materialer:
8/4 bomuldsgarn. Det turkise (23 gram) og hvide garn (3 gram) er fra Rema1000, mens det grå (3 gram) er Järbo.  I alt har jeg brugt  29 gram.
Pind str. 3

Strikkefasthed:
27 masker x 48 pinde = 10 x 10 cm
Da det er en klud, er strikkefastheden ikke vigtig.
Kludens færdige mål er 24 x 24 cm.

Strikketip:
Hvis du gerne vil have en rigtig pæn kant, kan du vælge at lade være med at strikke den første maske på hver pind. Du fører den bare fra venstre til højre pind uden at strikke den.



Fremgangsmåde:
Hele kluden strikkes ret.
Da du skal strikke med turkis flere steder på samme pind, kan du vælge at tage både inde- og udefra af det enkelte nøgle, og desuden vikle et lille nøgle op, så du  har tre tråde til rådighed. Du kan også vælge at lave tre nøgler af dit ene nøgle

Slå 62 masker op med turkis garn.
Strik 10 pinde.
* Strik de 8 første masker på pinden. Skift til hvidt garn - bryd ikke det turkise. Strik 7 masker med det hvide. Tag et af dine opviklede turkise nøgler og skift til turkis. Strik 47 masker. Vend.
Strik igen 47 masker. Skift til hvid (se linket ovenfor ang. farveskift midt på en pind, hvor man snor den nye farve om den gamle) og strik 7 masker. Skift igen til turkis og strik 8 masker.*
Gentag fra * til * i alt 6 gange.
Bryd det hvide garn og garnet fra det nøgle, som du tog i brug midt på pinden.
Strik nu videre med turkis - i alt 12 pinde.
* Strik 30 masker på den næste pind. Skift til grå, og strik 16 masker. Tag igen et af dine andre turkise nøgler i brug og strik nu 16 masker med det. Vend.
Strik igen 16 masker og skift til grå. Strik 16 masker. Skift igen til turkis og strik 30 masker. *
Gentag fra * til * i alt 16 gange.
Bryd det grå garn og det turkise, som du satte til sidst på pinden.
Strik nu 6 pinde med turkis.
* På næste pind: Strik 37 masker. Skift til hvid og strik 16 masker. Skift igen til et nyt nøgle turkis og strik 8 masker. Vend.
Strik 8 masker med turkis, 16 masker med hvid og til sidst 37 masker med turkis. *
Gentag fra * til * i alt 3 gange.
* Strik 25 masker med turkis. Skift til grå og strik 7 masker. Skift til turkis (dit tredje turkise nøgle) og strik 6 masker. Skift til hvid og strik 16 masker. Skift igen til turkis og strik 8 masker. Vend.
Strik 8 masker turkis, 16 masker hvid, 6 masker turkis, 7 masker grå og til sidst 25 masker turkis.*
Gentag fra * til * i alt 6 gange.
Bryd det grå garn samt den turkise mellem det hvide og grå felt.
*Strik 14 masker turkis, 7 masker grå, 17 masker turkis, 16 masker hvid og 8 masker turkis. Vend.
Strik 8 masker turkis, 16 masker hvid, 17 masker turkis, 7 masker grå og endelig 14 masker turkis.*
Gentag fra * til * i alt 6 gange.
Bryd det grå garn samt det turkise mellem det grå og hvide felt.
Strik nu 37 masker turkis, 16 masker hvid og 8 masker turkis. Vend.
Strik 8 masker turkis, 16 masker hvid og endelig 37 masker turkis.
Bryd det hvide garn samt det turkise til venstre for det hvide felt.
Strik nu 8 pinde med turkis.
Luk af og hæft ender.


Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postes andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Hvis du fremviser et produkt lavet efter en af mine opskrifter, vil jeg gerne linke til dig, så du er altid velkommen til at skrive til mig på min mail.



Det var det sidste mønster af de i alt tre klude, som jeg har lavet.
De andre to finder du her (den grå) og her (den sorte).




Rigtig god fornøjelse med strikningen.

torsdag den 7. maj 2015

DIY: Grafisk klud - mønster 2



Hvis du kan:
- slå masker op
- strikke ret
- lukke masker af
- skifte farve midt på en pind - det er ikke svært. Se bare her.

så kan du sagtens strikke denne klud.



Materialer:
8/4 bomuldsgarn. Mit er købt i Rema1000 og i farverne turkis (4 gram), sort (16 gram) og hvid (10 gram). I alt har jeg brugt 30 gram.
Pind str. 3

Strikkefasthed:
26 masker x 46 pinde = 10 x 10 cm
Da det er en klud, er strikkefastheden ikke vigtig.
Kludens færdige mål er 23 x 23 cm.

Strikketip:
Hvis du gerne vil have en rigtig pæn kant, kan du vælge at lade være med at strikke den første maske på hver pind. Du fører den bare fra venstre til højre pind uden at strikke den.




Fremgangsmåde:
Slå 60 masker op med sort garn.
Strik 36 pinde.
Bryd det sorte garn og strik videre med det hvide.
*Strik 40 masker.
Skift til sort garn (bryd ikke det hvide garn) og strik ret pinden ud. Strik  20 masker på den næste pind, og du er nu igen ved det hvide garn.
Sno den hvide tråd rundt om den sorte (se ovenstående link) og strik pinden ud med hvid.*
Gentag fra * til * i alt 7 gange.
Bryd begge garner og strik videre med det sorte.
Strik 10 pinde.
Bryd det sorte garn og strik videre med det hvide.
* Strik 30 masker.
Skift til sort garn (bryd ikke det hvide garn) og strik ret pinden ud. Strik  30 masker på den næste pind, og du er nu igen ved det hvide garn.
Sno den hvide tråd rundt om den sorte (se ovenstående link) og strik pinden ud med hvid.*
Gentag fra * til * i alt 7 gange.
Bryd begge garner og strik videre med det sorte.
Strik 10 pinde.
Bryd det sorte garn og strik videre med det turkise.
* Strik 20 masker.
Skift til sort garn (bryd ikke det turkise garn) og strik ret pinden ud. Strik  40 masker på den næste pind, og du er nu igen ved det turkise garn.
Sno den turkise tråd rundt om den sorte (se ovenstående link) og strik pinden ud med turkis.*
Gentag fra * til * i alt 7 gange.
Bryd begge garner og strik videre med det sorte.
Strik 10 pinde.
Luk af.
Hæft alle ender.

opyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postes andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Hvis du fremviser et produkt lavet efter en af mine opskrifter, vil jeg gerne linke til dig, så du er altid velkommen til at skrive til mig på min mail.



I morgen kommer den sidste opskrift på en klud med firkanter, nemlig den turkise, der også er den sværeste af de tre.

De andre to finder du her (den grå) og her (den turkise).


onsdag den 6. maj 2015

DIY: Grafisk klud - mønster 1


(In english later in this post)


Hvis du kan:
- slå masker op
- strikke ret
- lukke masker af
- skifte farve midt på en pind - det er ikke svært. Se bare her.

så kan du sagtens strikke denne klud.



Materialer:
8/4 bomuldsgarn. Mit er købt i Søstrene Grene og i farverne karrygul (8 gram), mørkegrå (5 gram) og lysegrå (21 gram). I alt har jeg brugt 34 gram.
Pind str. 3

Strikkefasthed:
24 masker x 44 pinde = 10 x 10 cm
Da det er en klud, er strikkefastheden ikke vigtig.
Kludens færdige mål er 25 x 25 cm.

Strikketip:
Hvis du gerne vil have en rigtig pæn kant, kan du vælge at lade være med at strikke den første maske på hver pind. Du fører den bare fra venstre til højre pind uden at strikke den.



Fremgangsmåde:
Slå 60 masker op med karrygult garn.
Strik 24 pinde.
Bryd det karrygule garn.
Skift til lysegråt garn og strik 40 pinde.
Bryd det lysegrå garn og strik videre med det mørkegrå.
*Strik 25 masker.
Skift til lysegråt garn (bryd ikke det mørkegrå garn) og strik ret pinden ud. Strik 35 masker på den næste pind, og du er nu igen ved det mørkegrå garn.
Sno det mørkegrå rundt om den lysegrå(se ovenstående link) og strik pinden ud med mørkegrå.*
Gentag fra * til * i alt 6 gange.
Bryd det begge garner og strik videre med det lysegrå.
Strik 12 pinde.
Bryd det lysegrå garn og strik videre med det mørkegrå.
Gentag igen fra * til * - i alt 6 gange.
Bryd begge garner og strik nu 10 pinde med det lysegrå.
Luk af.
Hæft alle ender.



IN ENGLISH

With yellow cast on 60 sts.
Row 1-24: knit. Break yarn and change til light grey.
Row 25-64: knit.
Break yarn and change to dark grey.
Row 65: k25 (don't break the yarn), with light grey k35.
Row 66: k35, (How to change color - use this link) with dark grey k25 .
Row 67-78: Repeat row 65 and 66
Break the yarns
Row 79-90: With light grey knit.
Break yarn.
Row 91: With dark grey k25, with light grey k35.
Row 92: k35, (How to change color - use this link) with dark grey k25 .
Row 93-104 : repeat row 90 and 91.
Break yarns.
Row 105-114: with light grey knit.
Bind off and weave in ends.



Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postes andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Hvis du fremviser et produkt lavet efter en af mine opskrifter, vil jeg gerne linke til dig, så du er altid velkommen til at skrive til mig på min mail.



I morgen kommer endnu en opskrift på en klud med firkanter, nemlig på den sorte på billedet.

De andre to finder du her (den sorte) og her (den turkise).




IN ENGLISH

How to change color in the mittle of a row: use this method
Yarn: 100% cotton, fingering / 4 ply. I have used the colors yellow, light grey and dark grey.
Needles: 3 mm

Gauge: 24 stiches and 44 rows: 4 inches

With yellow cast on 60 sts.
Row 1-24: knit. Break yarn and change til light grey.
Row 25-64: knit.
Break yarn and change to dark grey.
Row 65: k25 (don't break the yarn), with light grey k35.
Row 66: k35, (How to change color - use this link) with dark grey k25 .
Row 67-78: Repeat row 65 and 66
Break the yarns
Row 79-90: With light grey knit.
Break yarn.
Row 91: With dark grey k25, with light grey k35.
Row 92: k35, (How to change color - use this link) with dark grey k25 .
Row 93-104 : repeat row 90 and 91.
Break yarns.
Row 105-114: with light grey knit.
Bind off and weave in ends.

Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren
The pattern is not for sale.
For personal use only - and not mass production. 
Do not post the pattern in other places on the internet.
If you want to translate the pattern into another language, pleace let me know and send me an email. 

tirsdag den 5. maj 2015

Strikkede klude med firkanter og striber i retstrik


Jeg har i den seneste tid strikket på klude, hvor jeg blandt andet har forsøgt mig med retstrik og forskellige mønstre med firkanter og striber - alene ved at skifte farve.
Det er der kommet tre forskellige udtryk ud af.


De er tekniske ikke svære at strikke. Det eneste, som var nyt for mig, var at skifte farve midt på en pind, men det gøres helt enkelt ved at huske at sno den nye farve rundt om den gamle og efterfølgende få strammet garnet, så det ikke bliver løst ved overgangen mellem farverne. 

torsdag den 16. april 2015

Kludestrik



Efter en periode, hvor jeg kun har  hæklet, er det blevet tid til at tage strikkepindene i brug igen.

For tiden strikkes der klude.
Det er både mønsterstrik, men jeg forsøger mig også med at strikke med flere farver. For første gang afprøver jeg teknikken med at skifte farve undervejs på en pind. Det er såmænd bare at sno den nye farve rundt om den foregående - enkelt, men det åbner op for andre mønstre, end hvad jeg har prøvet før.


Det er ret hyggeligt at strikke klude. Det er et overskueligt projekt - når jeg ikke lige løber ind i at skulle undersøge teknikker, jeg ikke har prøvet før - og samtidig er det herligt at få brugt af bomuldsgarnslageret.

Kludene ender nok som enten værtindegaver eller i egen husholdning. Jeg overvejer nemlig at skifte alle karklude ud med hjemmestrikkede.

Billederne viser kun nogle udsnit, for der er stadig ikke blevet hæftet ender ;-)



fredag den 17. oktober 2014

Sidste tråd-og-garn-pakke er sendt


Den sidste modtager i tråd-og-garn-pennevenneleg, var Nanna med bloggen How To Do Fashion.
Hun syer de fineste kjoler, og derfor skulle hun have noget, der relaterede til det.



Jeg fandt via Ravelry frem til en opskrift på bloggen Frogiez Place Opskriften var på en vaskeklud med en symaskine . Det var præcis det, som jeg søgte, og jeg har jo en forkærlighed for klude, hvor motivet træder frem vha. ret- og vrangmasker.

Kluden er strikket i 100% bomuldsgarn fra Grønhøj. Som altid lavede jeg en hæklet kant - denne gang i en rest turkis bomuldsgarn fra Søstrene Grene.



Således er Tråd-og-garn-legen meget tæt på at være nået til vejs ende i forhold til at skulle lave og sende pakker til de deltagende i min gruppe.
Det har været sjovt og udfordrende at deltage - især har jeg fundet det ret udfordrende på den gode måde at skulle finde noget passende til de forskellige modtagere.

En stor tak til de to kvinder bag legen, nemlig Astrid med bloggen Rock & roll HausFrau og Carina fra Den Lilla Elefant for ideen og ikke mindst koordineringen af legen.

mandag den 18. august 2014

Snoninger, here I come!


Der kom - som forventet - en klud med snoninger i "Klutealongen", og jeg var ved at lade være med at strikke den sidste af de fem, nemlig "Vier".

Men da flere til min sidste klud skrev, at det skulle jeg nok finde ud af, kastede jeg mig ud i det.
Den brede snoning, hvor jeg skulle bruge hjælpepind, var den letteste at finde ud af, men jeg kunne ikke rigtig få de små til at blive pæne... indtil jeg tjekkede Garnstudio og fandt ud af, at man kan lave snoninger, der går over 2 masker uden brug af hjælpepind.
Jeg anede ikke, at det var en mulighed, og straks var det noget lettere at få lavet de 8 små snoninger på hver 4. pind.
Det er altså en fed følelse, når man finder ud af noget nyt - og især når det er noget, som jeg ikke troede, at jeg ville kunne lære så hurtigt. Faktisk troede jeg, at det var meget mere besværligt at strikke snoninger, end det viste sig at være.


Som ved de andre klude har jeg valgt at hækle en kant rundt om hele herligheden og også at hækle en lille hank. Den er i øvrigt strikket i ID-garn fra Coop.

Nu har jeg fem små vaskeklude liggende, klar til brug. Ih, jeg er glad for at have lavet dem!



Og nu slipper I for flere klude-indlæg for en stund ;-)

onsdag den 6. august 2014

Klematis i turkis


Den fjerde og andensidste klud i "Klutealong"'en er færdig, "Klematis".

Jeg valgte turkis bomuldsgarn fra Søstrene Grene, og jeg er positiv overrasket over garnet. Det er lækkert at have i hænderne og ikke så løst spundet, at det "skiller".

Mønstret er ret fint, synes jeg. Igen med et hulmønster i siderne, og det er ret elegant.
Det har været dejligt at sidde med bomuldsgarn på de varme dage - og igen, jeg kan godt lide de små projekter, som samtidig er ting, man kan bruge.


Nu mangler jeg så kun den sidste, "Vier", men den indeholder snoninger, noget som jeg aldrig har prøvet før. Kun en enkel gang, da jeg læste håndarbejde som linjefag på seminariet. Det var en kamp at gennemskue - dengang.
Min mand siger, at det skal jeg nok finde ud af, og det kan jeg nok også godt, så det ender nok med, at jeg kaster mig ud i den alligevel. Bare for udfordringens skyld - og så er det også sjovere at have strikket alle 5 i udfordringen. Så har jeg jo gennemført udfordringen, og det giver mere en følelse af tilfredshed, end hvis jeg springer den sidste over.


tirsdag den 8. juli 2014

Opsamling på junis "Klutealong"

Hvid Symre, grøn Bergknapp og gul Ballblom

Så blev det tid for at få afsluttet og opdateret på mit juniprojekt i årsudfordringen "12 months of knitting af crochet".

Jeg valgte at deltage i en "Klutealong" hos Bittamis Design, og i købet af juni kom der i den forbindelse tre opskrifter - en hver fredag.



Jeg har strikket alle tre, også selvom jeg i første omgang ikke var så vild med to af dem, nemlig den første, Bergknapp (grøn), og den sidste, Ballblom (gul).
Bergknapp var der ikke nogen ben i at strikke, og Ballblom var jeg i begyndelsen ikke synderlig begejstret for dens udtryk, men da jeg strikkede den sidstnævnte, gjorde mit farvevalg, at jeg er endt med at synes rigtig godt om det.


Som man nok kan regne ud, er min klare favorit nummer to, nemlig Symre (hvid). Den er så fin, og når den bliver strikket i pastelfarver, får den et romantisk udtryk.
Samtidig er den for mig oplagt at anvende til et håndklæde også, og fordelen er også, at ret hurtigt kan man strikke mønstret uden at skulle tjekke opskriften.


Samlet set er jeg ret glad for mit valg af juni-projekt, for nu har jeg tre nydelige vaskeklude liggende på badeværelset, og jeg har også valgt, at de skal forblive at være mine, for de pynter også i kraft af deres farver.