I går blev der her taget forskud på Halloween.
Menuen stod nemlig på
bagte hokkaidoskiver som tilbehør til noget paneret fisk.
Jeg fulgte Lisbeths opskrift, men da jeg kun havde tørrede krydderier, brugte jeg dem i stedet for friske.
Jeg kan virkelig anbefale opskriften!
Jeg har før bagt hokkaido og også i skiver som her, men disse her bliver virkelig lækre. Måske er det pamesanosten, der giver det sidste til smagen.
På jobbet var der også pyntet flot op - allerede fra morgenstunden.
Elever havde lavet græskarlygter og delte små "uhyggelige" skilte ud ala hjertet.
Faktisk synes jeg efterhånden, at Halloween er en meget sjov tradition, som skaber lidt (u)hygge og sjov i den mørke okober - og ikke mindst har den gjort, at det er blevet lettere at få fat i hokkaido-græskar! Jeg elsker nemlig hokkaido i alle afskygninger - mums!
Nu vil jeg smutte ud i køkkenet og tilberede hokkaido :-)
______________________________________________________
Jeg kan i øvrigt afsløre, at meget snart sætter jeg en give-away på højkant....