torsdag den 31. oktober 2013

Et døgn i græskarrets tegn


I går blev der her taget forskud på Halloween.

Menuen stod nemlig på bagte hokkaidoskiver som tilbehør til noget paneret fisk.
Jeg fulgte Lisbeths opskrift, men da jeg kun havde tørrede krydderier, brugte jeg dem i stedet for friske.



Jeg kan virkelig anbefale opskriften!
Jeg har før bagt hokkaido og også i skiver som her, men disse her bliver virkelig lækre. Måske er det pamesanosten, der giver det sidste til smagen.



På jobbet var der også pyntet flot op - allerede fra morgenstunden.
Elever havde lavet græskarlygter og delte små "uhyggelige" skilte ud ala hjertet.




Faktisk synes jeg efterhånden, at Halloween er en meget sjov tradition, som skaber lidt (u)hygge og sjov i den mørke okober - og ikke mindst har den gjort, at det er blevet lettere at få fat i hokkaido-græskar! Jeg elsker nemlig hokkaido i alle afskygninger - mums!


Nu vil jeg smutte ud i køkkenet og tilberede hokkaido :-)

______________________________________________________

Jeg kan i øvrigt afsløre, at meget snart sætter jeg en give-away på højkant....



onsdag den 30. oktober 2013

Blogudfordring "Mig og min hobby" - vil du være med?



Har du lyst til at fortælle endnu mere om dig og din hobby?
Har du lyst til at dele det med andre kreative bloggere og derigennem inspirere andre?
Kort sagt, har du lyst til at være med i en blogudfordring?

Udfordringen går i al sin enkelhed ud på at poste et indlæg på egen blog hver dag i uge 46, dvs. fra mandag d. 11. november til og med søndag d. 17. november. 

Overskrifterne de enkelte dage er:
Mandag: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret
Tirsdag: Mit yndlingsmateriale - fx garn, perler, papir, fondant osv. (fibre, kvalitet m.m.)
Onsdag: Det er jeg i gang med lige nu
Torsdag: Det grimmeste/mest kiksede jeg har lavet
Fredag: Jeg kunne godt tænke mig at lære at...
Lørdag: Mit yndlingsværktøj, når jeg er kreativ, er...
Søndag: Mit næste projekt skal være....

Hvis du har lyst til at være med, så tilmeld dig ved at skrive en kommentar til dette indlæg, og link også meget gerne til din blog. Undervejs i udfordringen må du også meget gerne linke til de andre deltagere, så vi kan få ideer og inspiration af hinanden.
Brug meget gerne bruge billedet ovenfor.

Jeg håber, at lige præcis du vil være med i legen.

I fanebladet "Blogudfordring - mig & min hobby" vil jeg opdatere med links til dem, der er med i legen.
____________________________________________________
Tip:
Når du kender overskriften på forhånd, har du også mulighed for at time/planlægge dine indlæg, så du ikke er nødt til at blogge hver dag. Jeg timer ofte mine indlæg og kan på den måde skrive flere, når jeg har tid og lyst til det og fordele dem over nogle dage.

tirsdag den 29. oktober 2013

Når husbonden har inviteret "Min kreative veninde" og te på besøg



Min skønne mand havde en fridag i dag, og da jeg kom hjem, havde han gjort klar med te og ikke mindst var der indkøbt det  nye "Hendes Verden", hvor der i denne uge også er et skønt juletillæg med, "Sally's Jul".

Nu slappes der af med "Farmors Blomsterte" og ugebladekiggeri, mens duften af øko-kyllingen begynder at sprede sig. 




mandag den 28. oktober 2013

Skøn give-away hos MicaMaria

Billedet er lånt hos MicaMaria

Der er ingen tvivl om, at jeg er Arne & Carlos-fan. Jeg følger dem bl.a. på Instagram, og de har også valgt at følge mig, så selvfølgelig har jeg opdaget, at de to norske hyggeonkler har udgivet en ny bog, nemlig "Strik fra Setesdal".

Ved et tilfælde er jeg stødt på bloggen MicaMaria, og sørme om kvinden bag bloggen også er fan af de to strikkeguruer - og ydermere har hun sat et eksemplar af "Strik fra Setesdal" på højkant i form af en give-away.

Bloggen er ret ny, men det gør den ikke mindre spændende at følge. Det ser i hvert fald lovende ud allerede nu, så tag et besøg hos MicaMaria og Christina, som er kvinden bag bloggen.


Når weekendaktiviteter giver energi til den kommende uge



I går var jeg til Kreative Dage i Fredericia, men forinden mødtes vi seks kreakvinder til nørklehygge og lidt mad.
Det plejer altid at være rigtigt hygsomt at mødes med "ligesindede".
Strikke- eller hækletøjet oplever jeg ofte som en god indgang til at tale med nogen, som man måske ikke kender. På messen senere på dagen blev det at strikke fælles på et tæppe til de hjemløse, indgangen til både at snakke med en fra Familie Journalen, men også med en kvinde, der strikkede med.

Nu kender os seks nørkle-tøser hinanden mere end bare overfladisk, men indgangen var i sin tid strikketøjet, og det har udviklet sig med tiden.
Faktisk var det på måde, at jeg for ca. 4½ år siden købte et par strikkepinde og garn, da jeg meldte mig til et nørkletræf. Jeg kunne godt strikke, men mestrede kun ret, vrang, at lukke af og slå masker op. Sidenhen har det udviklet sig, og jeg har efterfølgende også lært mig selv at hækle.

Lidt stemnings- og madbilleder fra i lørdags.


Først maden:
Aperitif

Aperitif

Rød karrysuppe med spidskål og kylling


Ciabattabrød med øko-smør

Lidt til den søde tand

Til al maden blev der nørklet:







søndag den 27. oktober 2013

Hvad jeg fik med ud fra Messehallerne i Fredericia

Jeg skylder jer vist at vise, hvad jeg endte med at købe på messen i går.

Jeg gik egentlig mest efter at suge inspiration til mig og bare være med sammen med et  hav af andre kreative sjæle, for ingen tvivl om at der er en helt bestemt stemning sådan et sted og hvis man falder i snak med nogen, ja, så har man ligesom samme sprog :-)

Jeg bloggede jo i går om, at jeg fulgtes med Anita fra Photomusen, som også er min søster, og en af de første steder, hvor vi endte med at købe noget, havde de tilbud på Zpagetti-stofgarn.
Jeg købte jo i sommerferien noget i neongult, så derfor manglede jeg en anden og lidt mere afdæmpet farve, som kan bruges sammen med det gule. Jeg var heldig at finde noget i en flot, chokoladebrun farve og endda to ruller af det.
Jeg påtænker at hækle et tæppe af det, men måske ender det med noget helt tredje :-) Der skal i hvert fald googles efter opskrifter - for en passende hæklenål til stofgarnet har jeg også klar på lager :-)


Hos "Alt om Håndarbejde"s stand solgte de ud af modeller fra bladene, og i rodebunken med alle modellerne fandt jeg et flot og netagtigt sjal med de sødeste, lyserøde, hæklede blomster! Sølle 75 kr måtte jeg slippe for det!


Oveni lå der sørme også et par sokker - lige i min størrelse 34 og præcis i farver, som passer til mit temperament til den nette sum af 30 kr! Det kan ikke en gang svare sig at strikke dem selv.


Alt i alt fik jeg del i nogle gode messetilbud, selvom jeg synes, at der er lidt langt mellem dem.

lørdag den 26. oktober 2013

Kreative Dage igen i år



De sidste to år har jeg været til "Kreative Dage" i Fredericia den sidste weekend i oktober, så i år var ingen undtagelse.
Jeg havde ikke noget bestemt, som jeg gik efter - kun at der skulle indhentes inspiration i massevis :-)

Nu er jeg jo vild med garngrafitti, så jeg skulle forbi den strikkede 2CV.




Jeg fulgtes rundt til standene sammen med Anita fra Photomusen, og vi skulle selvfølgelig strikke på tæppet til den hjemløse hos Familie Journalen.




Der var rigtigt varmt i messehallerne, og  Familie Journalens stand var ingen undtagelse, hvor tæppet blev strikket i Fritidsgarn fra Sandnes.
Jeg havde ellers ladet overtøjet ligge i bilen, men der blev svedt tran i perioder, så når jeg skal af sted næste år, bliver det i sommertøj :-)




Jeg købte ikke så meget med hjem, men det var en rigtig hyggelig dag - både inden messen med nørklerier med de fem andre nørklekvinder - men også til selve arrangementet.
Jeg skal helt sikkert af sted næste år!

Halloween pumpkin earrings - DIY in English


Materials:
Sock yarn in orange, brown and green.
Hook B/1 (english: 14)
Needle
Fiberfill
Earring hooks

Pumpkin:
Work in continuous rounds.

With orange ch 2.
Rnd 1: work 6 sc in first ch = 6 sts.
Rnd 2: work 2 sc in each st around = 12 sts.
Rnd 3: *2 sc in next st, sc in next st, rep from * around = 18 sts.
Rnd 4 and 5: sc in each st around.
Rnd 6: *Sc2tog, sc in the next sts, rep from * around = 12 sts.
Stuff with fiberfill.
Rnd 7: With brown Sc2tog 6 times = 6 sts.
Fasten off.
Sew the pumpkin together.

Leaf:
With green ch 4.
1 sc in the second ch from the hook, 1 hdc (htr in english terms) in the next 2 ch. Work 1 sl st in the last ch. Fasten of.

Finishing:
With brown yarn embroider mouth and eyes.
Sew leaf to pumpkin.
Sew earring hook to pumpkin.


Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren
The pattern is not for sale.
For personal use only - and not mass production. 
Do not post the pattern in other places on the internet.
If you want to translate the pattern into another language, pleace let me know and send me an email. 


fredag den 25. oktober 2013

Kreative Dage i Fredericia - skal du også af sted i år?

Det skal jeg :-)

Jeg har de to sidste år taget turen til Fredericia og er ikke blevet skuffet! Hvert år har jeg fået noget godt med hjem.
Det første år købte jeg en opskrift på vinhønen, og den har jeg efterhånden strikket fem af. Sidste år røg der en masse nøgler mohair og en flagranke fra Kræftens Bekæmpelse med hjem, så det bliver spændende, hvad jeg lige falder for i morgen.

I år følges jeg med fem andre kreative sjæle, og ikke mindst var jeg jo så heldig at vinde to billetter hos Le Creativité :-)


torsdag den 24. oktober 2013

DIY: Hæklede Halloween-græskar-øreringe

The pattern in english: click
_______________________________________________________________________

Inspireret af årstiden og al Halloween-halløjet lavede jeg i går et lille græskar, som bl.a. kan bruges til et par søde øreringe.
De tager ikke lang tid at lave og kræver kun lidt garnrester samt et sæt øreringskroge.




Materialer:
En rest af henholdsvis orange og brunt Arwetta Classic
En rest grønt garn - jeg har brugt lidt strømpegarn
Lidt fyld i form af vat, pudefyld eller garnrester
Hæklenål str. 2
Øreringskroge
Nål til at hæfte ender med

Fremgangsmåde:

Græskar:
Med orange garn hækles 2 lm.
1. omg.: 6 fm i den første lm = 6 fm.
2. omg.: 2 fm i alle fm = 12 fm.
3. omg.: *1 fm, 2 fm i næste fm* - gentag fra * til * = 18 fm.
4. og 5. omg.: en fm i alle fm = 18 fm.
6. omg.: *hækl 2 fm sammen, 1 fm* - gentag fra * til * = 12 fm.
Kom nu fyld i græskarret.
Skift til brunt garn.
7. omg.: hækl to fm sammen i alt 6 gange = 6 fm.
Bryd garnet og sy græskarret helt sammen.

Blad:
Hækl 4 lm med grønt garn.
Hækl derefter: 1 fm i 2 lm fra nålen, en hstgm i de to næste lm. Afslut med en km i den første lm.

Montering:
Brodér mund og øjne på græskarret.
Sy det lille blad fast øverst.
Sy øreringskrogen fast.

Lav en ørering mere magen til den første.

Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.



onsdag den 23. oktober 2013

Tålmodighed på prøve!

Helt frivilligt satte jeg sidst på eftermiddagen min tålmodighed på en prøve!
Jeg har aldrig hæklet med nål 2, men det skulle prøves i dag.

Med orange og brunt Arwetta-garn lige ved hånden samt en rest sokkegarn fra et par strømper fandt jeg på at hækle dette lille græskar - eller det skal i hvert fald ligne et græskar ;-)

Jeg troede ikke, at det ville lykkes, men det gjorde det. Selv det meget lille blad fik jeg kreeret og syet på.


tirsdag den 22. oktober 2013

Småt til væggen



Svigermor overnattede hos os nogle dage i efterårsferien, og da vi kom hjem, havde hun i gæsteværelset sat en lille pose med to små malerier. 
De er ret søde og lige i farver, som jeg godt kan lide!

Nu er de kommet til at hænge over fjernsynet - dog røg der lidt tapet af, da det ene af de to billeder, der hang der før, havde "klæbet" sig fast og ikke kunne fjernes, uden at der røg en lille "luns" tapet  med, så jeg skal have gang i noget lappearbejde på et tidspunkt :-)


mandag den 21. oktober 2013

Uge 43

I søndags fik jeg Knæk Cancer-brochen af min svigermor, så den sidder nu på min vinterfrakke.

Jeg håber, at der i denne uge bliver samlet rigtig mange penge ind til det gode formål!
Ingen tvivl om, at netop Kræftens Bekæmpelse for mit vedkommende er vigtigt at støtte, så alt, hvad der ryger til genbrug herfra, bliver afleveret hos "Igen", og for andet år i træk har min mand og jeg været indsamlere.

Min svigerfar tabte for 1½ år kampen til modermærkekræft, og i den forbindelse fandt jeg også ud af, hvad Kræftens Bekæmpelse i dag har af tilbud, hjælp, støtte osv. til både patienter, men også de pårørende.

Min morfar overlevede tyktarmskræft, mens min farmor ligesom svigerfar tabte kampen, og jeg  håber, at man kan få endnu flere af min morfars tilfælde, hvor patienter bliver erklæret rask efter en kræftsygdom.



søndag den 20. oktober 2013

Ferieindkøb

Heldigvis ligger der ikke nogen garnbiks i selve centrum af Hamburg, men i stedet en Karstadt og en Idee, hvor man også kan købe garn...

Karstadt i Hamburg er ret stor og har et stort udbud - også i garn og andet strikketilbehør.
Jeg gik ikke efter noget bestemt, men da jeg så, at ensfarvet 100 grams Regia-garn kostede sølle 7,45 euro, og jeg ved, at det i min hjemby koster 70 kr., måtte jeg altså have tre nøgler med hjem.

Det findes pt. i nogle rigtig fede farver - lige mig!

Jeg har en plan om at ville strikke nogle stribede sokker til min mand, som elsker farvede strømper!



Jeg hader virkelig, når jeg strikker, at der dukker knuder op på garnet, især hvis det er på multifarvet garn, hvor man er nødt til at fifle sig frem til farverapporten efter at have mødt en knude på garnet, så selvfølgelig gjorde det ikke "tilbuddet" på Regiagarnet mindre tiltrækkende, at der stod således på banderolen:



lørdag den 19. oktober 2013

At tage forskud på julefarverne


Tidligere på ugen så jeg, at Rema fra søndag har garn i julefarver på hylderne.
Udfra fotoet i reklamen så jeg et ret sødt effektgarn i rød, hvid og grøn...

Tilbuddet gælder først fra søndag, men som det nogle gange sker, var julevarerne allerede at finde i dag... Eller skiltene var fremme, og den store kasse med effektgarn stod lidt inde bagved kassen med bomuldsgarnet, så jeg byttede lige om på kasserne og fandt det garn, som jeg havde set i brochuren :-)

For at de ene nøgle effektgarn ikke skulle føle sig ensom, smuttede to bomuldsnøgler også med i kurven - og et pakke manilamærker ;-)



fredag den 18. oktober 2013

Ikea fristede med 16 kasser



Jep, nu har jeg købt 16 papkasser til mit garn!

Jeg kiggede først på nogle af plastik i lyserød, hvid og rød, men da jeg troede, at de også kunne findes i underetagen, tog jeg dem ikke med.

Og pyt, for jeg endte med at falde for nogle i pap med låg - to styks for 19 kr., og pludselig blev det ikke ret dyrt at få opbevaringskasser til (forhåbentligt!) alt mit garn.
Disse kan stå ovenpå skabet i soveværelset, og der kan være min. 15, så jeg købte 16 styks. Oveni er jeg glad for deres udseende. Jeg er nemlig ikke så vild med at skulle se på gennemsigtige kasser, når nu de skal stå fremme. Der kommer i stedet labels på.

Nu er det bare med at få kasserne fyldt :-)





Som en skrev til min Facebookopdatering, så kommer man ikke ud fra IKEA, uden at have brugt min. 1200 kr, og det var også tilfældet i dag :-)
Nye pander, lys til adventskrans (8 i alt, da jeg ikke kunne beslutte mig for en farve), et par kunstige blomster, nye drikkeglas, servietter, 11 små stofdyr til hunden, et par nye køkkenredskaber, to kaffekrus og 300 fyrfadslys - og lidt mere røg med hjem.

Vi endte også med at indtage frokosten i restauranten - og deres chokobudding er bare så lækker!


torsdag den 17. oktober 2013

Feriesokkestrikning

I dag er jeg hjemvendt fra tre dage i Hamburg, og bilturen derned og hjem samt et par aftner på hotellet har gjort, at jeg har fået godt gang i at strikke et par sokker - hvilket jeg jo sukkede efter for nogle dage siden.

Det er et mønster, som en veninde har lavet til fordel for en god sag, og da jeg synes, at det er så fint, og jeg havde noget lyst garn på lager, faldt valget ret hurtigt på hulmønstret.
Oveni synes jeg, at det er helt fedt at skulle koncentrere mig om hver maske denne gang.

Desværre kan jeg ikke finde min anden rundpind i str. 2½, så måske jeg ender med at strikke sokkerne færdig en ad gangen... selvom jeg helst vil strikke dem på en gang ;-)




onsdag den 16. oktober 2013

Citat fra barndommen


Hos min farmor var huset i to etager, og når man gik ned ad trapperne, kunne man se nogle forskellige platter.
Jeg lagde altid mærke til en med et Piet Hein-citat, og jeg øvede mig på at huske det - et citat, som Nik og Jay vist senere lavede en sang om.
Med årene så jeg også, at tegningen ovenover teksten kunne se på to forskellige måder. 

Da først min farmor døde og efterfølgende hendes mand fik jeg lov at få platten, og derfor hænger den nu i mit og min mands hjem. 

Jeg var jo så heldig at vinde en Wiinblad-platte for ikke så længe siden, og da begge platter har mørkeblå tegninger, er de nu kommet til at hænge ved brændeovnen, hvor der før hang to Poul Pava-billeder.


tirsdag den 15. oktober 2013

Jeg glæder mig!

Til aftenens koncert!



Vi har været rigtig heldige at få billetter til koncert med Celtic Woman i Hamburg.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg stødte ind i deres musik første gang, men ingen tvivl om at de kan synge og fortolke andres musiknumre.
Som det fremgår af billetten skal vi sidde på 2. række, og jeg er ret spændt på selve showet!

En af mine yndlingsnumre med kvinderne er deres fortolkning af det irske vinderbidrag i Eurovision Song Contest i 1996, "The Voice":



Og selvfølgelig "You Raise Me Up":


Til sidst - bare fordi jeg elsker "Circle Of Life":



mandag den 14. oktober 2013

Sukken efter sokkestrikning




Kender I det med, at man ser nogen, der strikker eller hækler noget bestemt, og så får man pludselig selv lyst til at lave det samme?

Sådan fik jeg det i weekenden, da to af mine veninder begge strikkede sokker, og da jeg ydermere i går gik i gang med at få overblik over mit strømpegarn, blev lysten absolut ikke mindre!


Nu har jeg fundet garn og opskrift frem. Garnet er noget købt i Aldi og opskriften er en, som en veninde har lavet. Jeg har valgt at udfordre mig selv med et par i hulmønster.


Et par billeder, som har fået mig til at gribe til rundpindene og et par nøgler strømpegarn :-)