I mit foregående indlæg havde jeg strikket bogmærker, og de er allesammen blevet sendt videre til "Æseløret".
"Æseløret" er en del af Mødrehjælpen, hvor formålet er at sælge bogmærker til fordel for indkøb af flyverdragter til særligt trængende børnefamilier.
Jeg synes, at det er et rigtigt godt formål, så derfor har jeg udover de røde hjertebogmærker hæklet aber i regnbuens farver.
Der går ca. 5 gram bomuldsgarn til et enkelt bogmærke.
Opskriften har jeg købt hos LittleOwlsHut for nogle år tilbage, så den var oplagt at bruge igen.
Den er i mellemtiden også kommet på dansk, men er også let at følge på engelsk.
Øjnene er denne gang bare knuder, idet de rulleøjne, som er brugt i opskriften, kommer i vejen, når bogen skal lukkes.
Hvis man kommer på bogforum d. 26. - 28. oktober 2018 i Bella Centret, vil man kunne finde "Æseløret"s stand, hvor der vil blive solgt masser af forskellige bogmærker.
lørdag den 25. august 2018
lørdag den 4. august 2018
Gratis opskrift på strikkede hjertebogmærker
Jeg har strikket rigtig mange hjerter efterhånden, og er ret glad for det, fordi det er et hurtigt projekt, som kan varieres i det uendelige.
I denne uge har jeg lavet bogmærker - hvordan jeg har gjort, har jeg beskrevet nedenfor.
Mål:
Mine færdige hjerter måler 6 cm fra bue til spids.
Hele bogmærket er ca. 35 cm. Du kan vælge at lave det kortere eller længere.
Materialer:
Garn, der passer til pind 3. Jeg har brugt et tyndt uldgarn for at kunne valke hjerterne.
Evt garn med pailletter i. Jeg har brugt "Bling" fra "Du Store Alpakka".
Strikkepinde str. 3
nål til at hæfte med
Perler til pynt. Kuglerne med ansigter er købt for et stykke tid siden i Søstrene Grene. De samme er de store, røde perler. De farvede perler er fra "Tiger".
Fremgangsmåde:
Mine hjerter er strikket med to tråde.
Mine hjerter er strikket med to tråde.
Slå 25 masker op.
1. pind og alle ulige pinde: alle masker strikkes ret.
2. pind: to masker i den første maske, 10 ret, 3 masker sammen, 10 ret, to masker i den sidste maske.
4. pind: som pind 2.
6. pind: 11 ret, 3 masker ret sammen, 11 ret.
8. pind: 10 ret, 3 masker ret sammen, 10 ret.
10. pind: 9 ret, 3 masker ret sammen, 9 ret.
12. pind: 2 ret sammen, 6 ret, 3 masker ret sammen, 6 ret, 2 ret sammen.
14 pind: 2 ret sammen, 4 ret, 3 masker ret sammen, 4 ret, 2 ret sammen
15. pind: luk af.
1. pind og alle ulige pinde: alle masker strikkes ret.
2. pind: to masker i den første maske, 10 ret, 3 masker sammen, 10 ret, to masker i den sidste maske.
4. pind: som pind 2.
6. pind: 11 ret, 3 masker ret sammen, 11 ret.
8. pind: 10 ret, 3 masker ret sammen, 10 ret.
10. pind: 9 ret, 3 masker ret sammen, 9 ret.
12. pind: 2 ret sammen, 6 ret, 3 masker ret sammen, 6 ret, 2 ret sammen.
14 pind: 2 ret sammen, 4 ret, 3 masker ret sammen, 4 ret, 2 ret sammen
15. pind: luk af.
Hæft ender.
Kom hjertet i vaskemaskinen sammen med sæbe og et håndklæde.
Mine fik to omgange på 50 grader.
Selve snoren i bogmærket:
Klip tre tråde på en længde på ca. 35 cm. Ved snorene på de sidste billede har jeg brugt 2 tråde uldgarn og en tråd "Bling".
Træk dem igennem spidsen på hjertet. Du har nu to snore, som du snor i samme retning.
Sno dem derefter sammen ved at vikle dem om hinanden i modsatte retning.
Brug en nål til at trække perlerne på snoren.
Bind en knude, så perlerne ikke falder af.
Man kan også vælge at lave en kvast i enden af snoren.
Jeg har HER beskrevet, hvordan jeg laver kvaster. Jeg har lavet min med både uldgarn og "Bling".
Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Produkter lavet efter mine opskrifter må gerne sælges, så længe der ikke er tale om masseproduktion.
Opskriften må ikke postes andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Abonner på:
Opslag (Atom)