Viser opslag med etiketten babyhækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten babyhækling. Vis alle opslag
torsdag den 21. september 2017
Prinsessen og den grønørede
Sammen med min søster har jeg lavet et par, som skulle gives til en Star Wars-fan.
Ret spontant søgte jeg på Ravelry og fandt hurtigt opskrifter og ideer.
Jeg valgte at hækle en gople i form af Yoda. Ørerne fandt jeg i en opskrift på en nusseklud, mens øjnene voldte mig en del besvær.
Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at få lavet nogen, der ville understrege, at det er Yoda, som der er tale om.
Pludselig så jeg en masse sprutte-Yoda'er, som er blevet lavet i gruppen "Jellyfishfriday" på Facebook, og lige dér fandt jeg hjælp til at brodere øjnene.
Yoda er hæklet i grønt bomuldsgarn fra Rema 1000.
Det brune er noget fra Mayflower.
Prinsesse Leia har min søster Anita hæklet efter denne opskrift.
Du kan læse mere om hendes proces på Photomusen.
Etiketter:
andres hækling,
babyhækling,
gople,
hækling,
Prinsesse Leia,
Sprutte,
Star Wars,
Yoda
søndag den 18. oktober 2015
Kids Month: lidt fra gemmerne
I denne uge ledte jeg efter en hue i en stor kasse, som jeg har stående.
Jeg fandt huen, men også to hagesmække, som jeg har hæklet for et stykke tid siden. Så var det, at jeg kom til at tænke på, at de passer rigtigt godt til "Kids Month"s tema i denne uge, accessories.
Jeg synes stadig, at de er rigtig søde og friske i farverne.
Faktisk tror jeg aldrig, at jeg bliver træt af granny stripes.
Opskrifterne på den med striberne findes HER, og den anden lige HER.
Etiketter:
babyhækling,
blogudfordring,
DIY,
granny stripes,
hagesmæk,
hækling,
kids month,
savlesmæk
lørdag den 10. oktober 2015
Kids Month: En lille pige-and
Som skrevet i mit sidste indlæg omkring den hæklede elefant, så deltager jeg i udfordringen "Kids Month" hos Savværksvej.
I dag nåede jeg således i mål med endnu et projekt, der passer ind under uge 41's overskrift "Børneværelset".
Jeg fik nemlig færdiggjort en lille and, som er hæklet ud fra samme opskrift som den blå and, der blev foræret til en kollegas lille dreng.
Denne gang har jeg valgt at lave den i pigefarver.
Garnet er fra Søstrene Grene, og anden er hæklet på nål 2½.
Opskriften findes hos Sabrina's Crochet og er nem at følge.
Den lille and har endnu ingen modtager, men mon ikke, der dukker en lille pige op, som kan bruge den lille and?
Etiketter:
12MOC,
amigurumi,
and,
babyhækling,
børneværelset,
gaveide,
kids month,
årsudfordring
fredag den 4. september 2015
En lille and til en lille dreng
Det er længe siden, at jeg strikkede en djævlehue, men jeg ville lave noget mere. Jeg overvejede en sprutte. Det blev forkastet, for jeg havde lyst til at prøve noget nyt.
Ved et tilfælde faldt jeg over en sød and, og jeg havde heldigvis stadig matchende garn i forhold til huen.
Opskriften er engelsk, men er nem at følge, og er du mere til at hækle efter tyske eller spanske opskrifter, så findes den også på de to sprog. Sabrina, der står bag opskriften og bloggen "Sabrina's Crochet" har også lavet andre søde opskrifter, bl.a. på de fem karakterer fra den nye animationsfilm "Inderst Inde".
I dag er både hue og and landet hos den lille dreng og hans mor, og begge dele er blevet vel modtaget.
Etiketter:
12MOC,
amigurumi,
and,
babyhækling,
hækling,
årsudfordring
lørdag den 8. marts 2014
Et par hagesmække
Da jeg synes, at der skulle et par matchende hagesmækker til til henholdsvis den lyseblå og den lyserøde djævlehue, har jeg i denne uge hæklet to af slagsen.
Opskriften er min egen og er den med granny stripes.
Gennemhæklingen gjorde, at jeg fandt en lille fejl i opskriften, så den er rettet.
Hagesmækkerne følger de to djælvehuer til Mødrehjælpen.
Etiketter:
babyhækling,
DIY,
granny stripes,
hagesmæk,
hækling
onsdag den 5. marts 2014
Næsten færdig.. og så opdager man en fejl!
I går ville jeg hækle en hagesmæk efter min egen opskrift og af noget restegarn, som jeg havde liggende i en af kasserne med bomuldsgarn.
Hæklingen er også gået deruda'. Jeg var dog en smule usikker på, om det rosa garn rakte til skiftevis en lilla og rosa stribe, men det gjorde det.
Kanten manglede lige det sidste stykke rundt i halsen og det sidste af de to bindebånd, da jeg opdagede, at de to flapper ikke var lige lange... Selvfølgelig tjekkede jeg, om jeg kunne lave en nødløsning, men ak, jeg var nødt til at pille kanten op, for hæklingen af kanten var starten i den side, hvor flappen var for kort.
Der er vist ikke tvivl om, hvad jeg nu vil gå i gang med at lave.
Etiketter:
babyhækling,
granny stripes,
hagesmæk,
hækling
tirsdag den 10. september 2013
DIY: Hæklet hagesmæk - den med granny stripes
I sommerferien bloggede jeg om at hækle i sommerfarver, og resultatet blev denne farvestrålende hagesmæk i granny stripes.
Den er let at lave og kan selvfølgelig laves i andre farver og andet garn.
Selv er jeg vild med denne farvestrålende udgave, og den er også hæklet i id-garn fra Brugsen - garn, som jeg faktisk er ret godt tilfreds med.
Materialer:
Garn: rester af 100% id-bomuldsgarn
fra Brugsen (50 gram, løbelængde: 170 m) i farverne hvid, pink, grøn og orange.
Hæklenål str. 2½.
Hæklefasthed: 9 stgm-grupper x 17 rækker stgm = 10 x 10 cm
Mønstret er granny stripes, og der hækles to rækker med hver
farve.
Farveskift: man trækker den nye farve gennem de to sidste
løkker ved den sidste stgm på en række.
Forkortelser:
lm = luftmaske
stgm = stangmaske
fm = fastmaske
Hækl 53 lm.
1. række: hækl 3 stgm i den 5. lm fra nålen, *spring to lm
over, hækl 3 stgm i næste lm* - gentag fra * - * rækken ud og afslut med 3 stgm
i den sidste lm. Vend med 2 lm.
2. række: hækl 3 stgm i alle mellemrummene mellem
stgm-grupperne. Ved den sidste stangmaskegruppe skiftes der farve, og der
vendes med 2 lm.
3. række: hækl 3 stgm i alle mellemrummene mellem
stgm-grupperne. Vend med 2 lm.
4. række: hækl 3 stgm i alle mellemrummene mellem
stgm-grupperne. Ved den sidste stangmaskegruppe skiftes der farve, og der
vendes med 2 lm.
Gentag 3. og 4. række indtil der er 24 rækker (= 12
striber).
Nu hækles de to flapper ved halsen på følgende måde. Husk at
fortsætte med farveskift.
Højre flap:
1.række: Vend igen med 2 lm. Hækl 3 stgm mellem hver
stgm-gruppe i alt 4 gange. Vend med 2 lm.
Fortsæt på denne måde, til flappen består af i alt 8 rækker
(= 4 striber). Bryd garnet og hæft.
Venstre flap:
1.række: Sæt garnet til i det 5. sidste stgm-mellemrum
regnet fra højre mod venstre set fra retsiden. Hækl 2 lm, 3 stgm i næste
stgm-mellemrum. Fortsæt med 3 stgm i hvert mellemrum. Vend med 2 lm.
2. række: Hækl 3 stgm mellem hver stgm-gruppe i alt 4 gange.
Vend med 2 lm.
Gentag 2. række til der er i alt 8 rækker (= 4 striber).
Bryd garnet og hæft alle ender på hagesmækken.
Der hækles en fm-kant rundt om hele hagesmækken, og samtidig
hækles bindebåndene. I hjørnerne hækles 3 fm. Bindebåndene hækles i hjørnerne
ind mod halsen på flapperne ved at hækle 51 lm og derefter en fm i alle lm.
Bryd garnet og hæft alle ender.
Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed.
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Etiketter:
babyhækling,
DIY,
granny stripes,
hagesmæk,
hækling
fredag den 6. september 2013
Testhækling af min hagesmække-DIY
Min søster, der har bloggen Photomusen, tilbød for et stykke tid siden at testhækle min opskrift på den hæklede hagesmæk.
Hun blev færdig med den og fandt ingen fejl i opskriften, men det er først nu, at jeg ser hendes færdige resultat, som jeg synes, er blevet rigtigt fint.
Det er utroligt, som farverne altid ændrer på helhedsindtrykket trods brug af den samme opskrift.
Rigtig god weekend derude!
| Foto lånt af Photomusen. Læs mere her om hendes hækleproces. |
| Foto lånt af Photomusen. Læs mere her om hendes hækleproces. |
Etiketter:
babyhækling,
DIY,
hagesmæk,
hækling
tirsdag den 3. september 2013
De små blå futter og hvad de indbragte
Kan I huske de lyseblå babyfutter?
Jeg endte med at forære dem væk til et loppemarked til fordel for danske hospitalsklovne, og tilbage var kun at håbe på, at de ville indbringe lidt til det gode formål.
Det endte de også med at gøre! Jeg havde aldrig forestillet mig, at beløbet blev så stort, men de røg med på hollandsk auktion og endte med at indbringe 520 kr. til det gode formål!
Jeg kæmpede med at få dem hæklet, og her bagefter er der ingen tvivl om, at de var kampen værd!
Jeg endte med at forære dem væk til et loppemarked til fordel for danske hospitalsklovne, og tilbage var kun at håbe på, at de ville indbringe lidt til det gode formål.
Det endte de også med at gøre! Jeg havde aldrig forestillet mig, at beløbet blev så stort, men de røg med på hollandsk auktion og endte med at indbringe 520 kr. til det gode formål!
Jeg kæmpede med at få dem hæklet, og her bagefter er der ingen tvivl om, at de var kampen værd!
Etiketter:
babyhækling,
en god sag,
futter,
hækling,
sutsko
tirsdag den 6. august 2013
DIY - hæklet hagesmæk
Jeg bloggede om hæklet hagesmæk for en uge siden, hvor jeg lovede opskriften på den, når min søster fra Photomusen havde testhæklet opskriften.
Det har hun nu, og her er så opskriften. Der er dog ingen garanti for, om der er sneget sig et par fejl ind.
Garn: ½ ngl. hvidt 100% id-bomuldsgarn fra Brugsen (50 gram,
løbelængde: 170 m) samt en rest grønt af samme kvalitet som det hvide.
Hæklenål str. 2½.
Hæklefasthed: 27 m x (10 rækker stgm + 9 rækker fm) = 10 x
10 cm
Hækl 50 lm. Vend med 2 lm.
1.række: hækl stgm i alle lm. Vend med 2 lm.
2.række: hækl stgm i alle stgm. Vend med 1 lm.
3.række: hækl en fm i alle stgm. Vend med 1 lm.
4.række: hækl en fm i alle fm. Vend med 2 lm.
5.række: *1 lm, spring 1 m over, 1 stgm* - gentag fra * - *
rækken ud. Vend med 1 lm.
6.række: fm i alle masker. Vend med 1 lm.
7.række: fm i alle masker. Vend med 2 lm.
8.række: hækl stgm i alle masker. Vend med 2 lm.
9. række: hækl stgm i alle masker. Vend med 1 lm.
Gentag 6.-9. række i alt 6 gange.
Nu hækles de to flapper. Først hækles den højre.
10. række: hækl 12 fm. Vend med 1 lm.
11. række: hækl 12 fm. Vend med 2 lm.
12. række: hækl 12 stgm. Vend med 2 lm.
13. række: hækl 12 stgm. Vend med 1 lm.
Gentag række 10. – 13. endnu en gang. Bryd garnet.
Den venstre hækles på følgende måde.
10. række: i den 13. sidste fm sættes garnet til, og der
hækles 12 fm rækken ud. Vend med 1 lm.
Fortsæt som ved den højre flap.
Med grønt garn hækles kanten på flg. måde:
1. omg.: Sæt garnet til i venstre flap i hjørnet ind mod
halsen. Hækl fm i alle masker. I hjørnerne hækles der 3 masker i samme maske.
2. omg.: Hækl en picotkant: *3 lm, en stgm i første lm,
spring to m over, 1 fm*. Gentag fra * - * omgangen rundt. Dog hækles der
bindebånd på følgende måde:
I hjørnerne på begge flapper ind mod halsen hækles der ved
hjørnemasken 50 lm, vend med en lm, hækl en fm i alle lm.
Bryd garnet og hæft alle ender.
Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed.
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Etiketter:
babyhækling,
DIY,
hagesmæk,
hækling
tirsdag den 30. juli 2013
Endnu en hagesmæk...
Efter at have hæklet en hagesmæk efter en opskrift, fik jeg spontant lyst til at lave en ud af hovedet.
Det gjorde jeg så.
Faktisk gik det ret let, og jeg er endt med at være rigtig godt tilfreds med den.
Jeg har noteret ned, hvad hvordan jeg har gjort, og Anita fra Photomusen har tilbudt at testhækle min opskrift, så der går lige et par dage, inden jeg kan dele den med jer.
mandag den 29. juli 2013
Jeg elsker de små hækleprojekter
Lige for tiden er jeg glad for små og overskuelige hækleprojekter, som ikke tager ret lang tid at lave.
Således blev jeg for et par dage siden færdig med en lille hagesmæk. Opskriften stammer fra Farmorfabrikken.
Jeg valgte at lave den i noget af den store mængde bomuldsgarn, som jeg har liggende på "lager" ;-). Det blev i noget købt i Rema for længe siden.
Farverne turkis og lilla er valgt udfra, at den kan bruges af både en lille pige og en lille dreng.
Farverne turkis og lilla er valgt udfra, at den kan bruges af både en lille pige og en lille dreng.
fredag den 12. juli 2013
Fredagens Futter fra Fredens
De blev færdige, gjorde de!
Jeg måtte ellers kæmpe godt og grundigt med en ellers simpelt opskrift.
Måske fordi min hæklefasthed ikke passede med garn og opskrift, så den første lille futte blev for lille.
Måske fordi jeg igen igen var for doven til at få lavet en hækleprøve.
Måske fordi jeg ikke læste grundigt nok i opskriften.
Men færdige, det blev de, og nu kan de blive afleveret videre til et godt formål.
Garnet er noget uldgarn fra Netto.
Jeg brugte hæklenål nr. 4½ (og ikke nr. 4, som både opskrift og garn gerne vil have)
Opskriften har jeg fra Familie Journalen (nr. 49 år 2010), og den stammer oprindeligt fra "Babyhæklet" af Sys Fredens.
Båndet er noget, som jeg købte, da jeg skulle giftes i 2009.
Jeg måtte ellers kæmpe godt og grundigt med en ellers simpelt opskrift.
Måske fordi min hæklefasthed ikke passede med garn og opskrift, så den første lille futte blev for lille.
Måske fordi jeg igen igen var for doven til at få lavet en hækleprøve.
Måske fordi jeg ikke læste grundigt nok i opskriften.
Men færdige, det blev de, og nu kan de blive afleveret videre til et godt formål.
Garnet er noget uldgarn fra Netto.
Jeg brugte hæklenål nr. 4½ (og ikke nr. 4, som både opskrift og garn gerne vil have)
Opskriften har jeg fra Familie Journalen (nr. 49 år 2010), og den stammer oprindeligt fra "Babyhæklet" af Sys Fredens.
Båndet er noget, som jeg købte, da jeg skulle giftes i 2009.
Måske kaster jeg mig ud i endnu et par...
Etiketter:
babyhækling,
futter,
hækling,
sutsko
Abonner på:
Opslag (Atom)











