tirsdag den 10. september 2013

DIY: Hæklet hagesmæk - den med granny stripes

I sommerferien bloggede jeg om at hækle i sommerfarver, og resultatet blev denne farvestrålende hagesmæk i granny stripes.
Den er let at lave og kan selvfølgelig laves i andre farver og andet garn.
Selv er jeg vild med denne farvestrålende udgave, og den er også hæklet i id-garn fra Brugsen - garn, som jeg faktisk er ret godt tilfreds med.



Materialer:
Garn: rester af  100% id-bomuldsgarn fra Brugsen (50 gram, løbelængde: 170 m) i farverne hvid, pink, grøn og orange.
Hæklenål str. 2½.
Hæklefasthed: 9 stgm-grupper x 17 rækker stgm = 10 x 10 cm

Mønstret er granny stripes, og der hækles to rækker med hver farve.
Farveskift: man trækker den nye farve gennem de to sidste løkker ved den sidste stgm på en række.

Forkortelser:
lm = luftmaske
stgm = stangmaske
fm = fastmaske

Fremgangsmåde:
Hækl 53 lm.
1. række: hækl 3 stgm i den 5. lm fra nålen, *spring to lm over, hækl 3 stgm i næste lm* - gentag fra * - * rækken ud og afslut med 3 stgm i den sidste lm. Vend med 2 lm.
2. række: hækl 3 stgm i alle mellemrummene mellem stgm-grupperne. Ved den sidste stangmaskegruppe skiftes der farve, og der vendes med 2 lm.
3. række: hækl 3 stgm i alle mellemrummene mellem stgm-grupperne. Vend med 2 lm.
4. række: hækl 3 stgm i alle mellemrummene mellem stgm-grupperne. Ved den sidste stangmaskegruppe skiftes der farve, og der vendes med 2 lm.
Gentag 3. og 4. række indtil der er 24 rækker (= 12 striber).

Nu hækles de to flapper ved halsen på følgende måde. Husk at fortsætte med farveskift.
Højre flap:
1.række: Vend igen med 2 lm. Hækl 3 stgm mellem hver stgm-gruppe i alt 4 gange. Vend med 2 lm.
Fortsæt på denne måde, til flappen består af i alt 8 rækker (= 4 striber). Bryd garnet og hæft.
Venstre flap:
1.række: Sæt garnet til i det 5. sidste stgm-mellemrum regnet fra højre mod venstre set fra retsiden. Hækl 2 lm, 3 stgm i næste stgm-mellemrum. Fortsæt med 3 stgm i hvert mellemrum. Vend med 2 lm.
2. række: Hækl 3 stgm mellem hver stgm-gruppe i alt 4 gange. Vend med 2 lm.
Gentag 2. række til der er i alt 8 rækker (= 4 striber). Bryd garnet og hæft alle ender på hagesmækken.

Der hækles en fm-kant rundt om hele hagesmækken, og samtidig hækles bindebåndene. I hjørnerne hækles 3 fm. Bindebåndene hækles i hjørnerne ind mod halsen på flapperne ved at hækle 51 lm og derefter en fm i alle lm.
Bryd garnet og hæft alle ender.

Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.





8 kommentarer:

  1. Kan kun give Anita ret....den er bare såååå fin.
    Rigtig dejlige og friske farver :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila!
      Jeg har endnu ikke afgjort, hvilken farve garn jeg vil bruge til at lave knapperne foran med.

      Slet
  2. Kan kun give Anita ret....den er bare såååå fin.
    Rigtig dejlige og friske farver :)

    SvarSlet
  3. Sikke fin den. Og super lækre farver. Må huske din fine opskrift når jeg skal lave en hagesmæk nærste gang. :-)

    SvarSlet
  4. This is so cute! I LOVE the granny square pattern.

    Alexandra
    EyeLoveKnots.blogspot.com

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.