Viser opslag med etiketten 12MOC. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 12MOC. Vis alle opslag
mandag den 4. juli 2016
Clue 12 og 13 i "The Meadow"
Jeg troede ikke, at jeg kunne nå det, men det lykkedes i dag at færdiggøre to clues til "Meadow"-mandagsindlægget.
Clue 12 var der ikke rigtig nogen ben i, og jeg valgte kun at gentage den en enkel gang. Da mønstret er mere tæt, var jeg nervøs for, at jeg ved at gentage den ville få et meget tungt område i borten, og det ønskede jeg ikke.
Flere havde skrevet omkring clue 13, at den var mere tålmodighedskrævende, og det har jeg også mættet sande, at den var. Som mange andre Meadow-hæklere syntes jeg også, at omgangene virkede meget lange og tidskrævende, og oveni måtte jeg bøvle med den første omgang for at få maskeantallet til at passe med mønsterrapporten, men det lykkedes til sidst.
Også clue 13 har jeg kun gentaget en gang - ikke fordi pga. tidsforbruget, men fordi jeg ikke har kunnet gennemskue, hvordan jeg ville skulle gøre det, så der kan fortsættes med clue 14. Det har jeg ikke turde begynde at eksperimentere med, for når der er så mange masker pr. omgang, er det ikke videre skægt at skulle pille op ;-)
Nu er jeg klar til clue 14, der indeholder tulipaner, og allerede onsdag kommer clue 15, så jeg er stadig en smule bagud.
Etiketter:
12 months of crochet,
12MOC,
Drops design,
hækling,
The Meadow,
tæppe,
tæppeprojekt
torsdag den 30. juni 2016
Bogrotter
En af de ting, som der i den seneste tid er blevet vist rigtig mange af i diverse grupper på Facebook, er bogrotten.
Jeg har før hæklet bogmærker i form af en ræv, en slange og en abe, og egentlig er det ikke noget, som jeg som sådan brænder for at lave, men fordelen er, at man ret hurtigt har et produkt.
Da en kollega, der er en læsehest, havde fødselsdag, tog jeg mig sammen til at hækle et eksemplar af bogrotten. Jeg syntes, at poterne var noget "nullerværk", da der skulles hæftes ender, men det gik.
Modtageren blev rigtig glad for rotten.
Denne rotte så en anden kollegas datter, så jeg måtte i gang igen, og heldigvis havde jeg ikke fået pakket garnet væk, så det blev til endnu en rotte.
som med så mange ting, man har lavet før, gik det noget mere glat med rotte to, og faktisk er jeg blevet en smule glad for de flade rotter.
Etiketter:
12 months of crochet,
12MOC,
bogmærke,
bogrotte,
hækling
mandag den 27. juni 2016
Clue 11 i "The Meadow"
I den forgangne uge var det planen, at jeg ville indhente to af de clues, som jeg er bagud.
Det gik ikke helt sådan, for jeg måtte undervejs pille op, så derfor blev det kun til at få færdiggjort clue 11. Hvad jeg også har erfaret er, at det tager mig længere tid at hækle hver clue. Ikke kun fordi mit tæppe er større, men også fordi jeg gerne vil lave hver bort-del bredere.
Clue 11 minder meget om granny stripes, og jeg synes, at den er blevet ret flot. Jeg valgte ikke at gentage borten nøjagtig to gange, men i stedet har jeg udeladt to omgange.
I skrivende stund er jeg også kommet godt videre med næste clue, og jeg er ret sikker på, at den bliver jeg færdig med noget hurtigere.
Etiketter:
12MOC,
CAL,
Drops design,
The Meadow,
tæppe,
tæppeprojekt
mandag den 28. marts 2016
Værtindengaven blev både strikket og hæklet
Mine forsøg endte ud i to vaskeklude.
Jeg valgte at strikke efter mønstret "Lilje - variant" fra bogen, og så har jeg strikket en "ramme" omkring mønstret.
Hvordan mønstret strikkes, kan ses i denne video. Dog er farveskiftene anderledes. Derfor ser mit anderledes ud end det i videoen.
Det har jeg gjort ved at strikke de første og de sidste 6 pinde ret. Kanten er fremkommet ved at strikke de første og de sidste 4 masker ret - dvs. jeg strikker aldrig den første maske ret, men tager den løst af, fordi jeg synes, at det giver en pænere kant.
Da jeg havde mere af garnet, der i øvrigt stammer fra Aldi, valgte jeg at hækle en machende vaskebold/vaskesvamp også.
Opskriften, der er engelsk, stammer fra bloggen What's for dinner.
Hele herligheden blev pakket ind sammen med marcipanpåskeæg og en plante. Derved var påskegaven til min mor klaret.
Etiketter:
12 months of crochet,
12MOC,
badesvamp,
gaveide,
hækling,
klud,
strik,
vaskeklud,
værtindegave,
vævestrik
mandag den 14. december 2015
Hæklede honningkagelapper
Som tidsfordriv sad jeg for et par uger siden og klikkede lidt rundt på Drops' hjemmeside.
I juledelen faldt jeg med det samme for disse grydelapper, formet som honningkagehuse.
De var oveni oplagte som en del af den give-away, som løber på bloggen lige nu, så jeg kunne ikke lade være med at hækle dem.
Opskriften er superlet at følge. Dog er jeg ret sikker på, at der er en fejl i den, hvilket jeg har skrevet til Drops omkring. Jeg har i hvert fald lavet dobbelte stangmasker i alle "buerne" på honningkagehusets tag og ikke stangmasker i en "bue" og dobbelte i resten, som opskriften siger.
I stedet for franske knuder på taget, valgte jeg at hækle bobler, som fylder lidt mere på taget og gør de farvede knopper mere tydelige.
Garnet er i øvrigt 100 % bomuldsgarn. Det brune og det hvide er fra Søstrene Grene og resten er id-garn købt i Brugsen.
___________________________________________________________________
Du kan stadig nå at deltage i adventsgiveawayen med overskriften "Jul i køkkenet".
Etiketter:
12MOC,
Drops design,
grydelapper,
honningkager,
hækling,
jul
lørdag den 10. oktober 2015
Kids Month: En lille pige-and
Som skrevet i mit sidste indlæg omkring den hæklede elefant, så deltager jeg i udfordringen "Kids Month" hos Savværksvej.
I dag nåede jeg således i mål med endnu et projekt, der passer ind under uge 41's overskrift "Børneværelset".
Jeg fik nemlig færdiggjort en lille and, som er hæklet ud fra samme opskrift som den blå and, der blev foræret til en kollegas lille dreng.
Denne gang har jeg valgt at lave den i pigefarver.
Garnet er fra Søstrene Grene, og anden er hæklet på nål 2½.
Opskriften findes hos Sabrina's Crochet og er nem at følge.
Den lille and har endnu ingen modtager, men mon ikke, der dukker en lille pige op, som kan bruge den lille and?
Etiketter:
12MOC,
amigurumi,
and,
babyhækling,
børneværelset,
gaveide,
kids month,
årsudfordring
onsdag den 7. oktober 2015
Kids Month: En elefant til Silas
Så er det blevet tid til at tage hul på oktoberudfordringen, nemlig Kids Month.
Udfordringen er søsat af Lise med bloggen "Savværksvej". Den løber i ugerne 41, 42, 43 og 44, og hver uge har sin overskrift.
I denne uge er temaet "Børneværelset".
Min fætter og hans søde kæreste har for lidt under en måned siden fået en lille dreng, Silas. Hans storebror, Lucas, fik en hæklet elefant, så jeg synes, at lillebror også skal have en.
Opskriften stammer fra et gammelt ugeblad, men den minder meget om den fra Stof & Stil, ja faktisk er jeg næsten sikker på, at det er den samme opskrift.
Jeg har også denne gang hæklet den på en tyk nål, nemlig nummer 5, for jeg synes, at netop denne elefant godt kan bære at blive hæklet med tykt garn.
Jeg overvejede en del, hvordan jeg skulle lave øjnene. Skulle de være ligeså simple som på mine to tidligere elefanter, eller skulle jeg hoppe ud i noget helt nyt. Som man kan se på billederne, valgte jeg igen at lave dem helt simple og tilføje et lille hvidt sting i øjnene for at gøre dem mere levende. Jeg synes, at øjenbrynene gør, at elefanten får personlighed.
Jeg har nu hæklet tre af slagsen, alle tre er blevet ret store, og selvom jeg ikke er fan af at sy benene på, så elsker jeg den færdige elefant - den er da kær!
Mine tidligere elefanter:
![]() |
| Lucas' elefant |
![]() |
Lucys elefant |
Etiketter:
12MOC,
amigurumi,
børneværelset,
elefant,
hækling,
kids month
onsdag den 16. september 2015
To-do-listens elefant er sprunget forrest i køen
Da lillemanden så meldte sin ankomst i søndags, har jeg måttet hækle hurtigt.
Det betyder, at kroppen i skrivende stund er blevet færdig.
Jeg hækler ikke krop og hoved i to dele, som opskriften siger, men i stedet når kroppen er færdig, fortsætter jeg direkte med hovedet. Dog udelader jeg en enkel omgang, idet de to dele jo ikke skal syes sammen.
Nu mangler elefanten ører, øjne og ben. Nå ja, og monteringen ;-)
Etiketter:
12MOC,
amigurumi,
elefant,
hækling,
To-do/ta-da
søndag den 6. september 2015
To-do/ta-da!, første ting på listen er færdig
Jeg har et godt stykke tid haft en hængeparti i form af et sæt grydelapper, som skal sendes til indsamlingen til fordel for scleroseforeningen.
Derfor havde jeg også sat dem på min "to-do/ta-da-liste" - også fordi de meget snart skal sendes sammen med kysselapperne og fem strikkede klude. Alt sammen i grønne nuancer.
Dette sæt er hæklet med reliefstangmasker og med bomuldsgarn, der har en tykkelse, der ligger mellem 8/4 og 8/8-bomuldsgarn.
Den hvide kant, der udelukkende består af fastmasker, er dog hæklet med to tråde 8/4-bomuldsgarn.
Etiketter:
12MOC,
en god sag,
et godt formål,
grydelapper,
hækling,
To-do/ta-da
fredag den 4. september 2015
En lille and til en lille dreng
Det er længe siden, at jeg strikkede en djævlehue, men jeg ville lave noget mere. Jeg overvejede en sprutte. Det blev forkastet, for jeg havde lyst til at prøve noget nyt.
Ved et tilfælde faldt jeg over en sød and, og jeg havde heldigvis stadig matchende garn i forhold til huen.
Opskriften er engelsk, men er nem at følge, og er du mere til at hækle efter tyske eller spanske opskrifter, så findes den også på de to sprog. Sabrina, der står bag opskriften og bloggen "Sabrina's Crochet" har også lavet andre søde opskrifter, bl.a. på de fem karakterer fra den nye animationsfilm "Inderst Inde".
I dag er både hue og and landet hos den lille dreng og hans mor, og begge dele er blevet vel modtaget.
Etiketter:
12MOC,
amigurumi,
and,
babyhækling,
hækling,
årsudfordring
onsdag den 26. august 2015
Sommerhatten, der endte med at komme i brug
I starten af juli gik jeg i gang med at hækle en sommerhat fra magasinet "Simply Häckeln". Jeg købte magasinet sidste år, fordi jeg netop faldt for hatten på forsiden af bladet.
Jeg mødte undervejs udfordringer.
Selve skyggen endte jeg med at hækle mindre end angivet i opskriften, fordi den blev alt for voldsomt. I opskriften stod nemlig, at der skulle bruges ståltråd i den yderste omgang, og det har jeg også anvendt, men hvis jeg lavede skyggen så stor som der stod, kunne ståltrådet ikke "bære" skyggen. Den bølgede i stedet alt for meget.
Til hatten har jeg brugt dobbelt 8/4 bomuldsgarn.
Hatten har været i brug, og den fungerer rigtig fin, for det endte jo alligevel med en del solskinstimer i august. De timer er også blevet nydt alt det, der har kunnet lade sig gøre efter arbejde og i weekenderne.
søndag den 5. juli 2015
Hækling i sommervarmen
Lige for tiden bliver det ikke til så meget strik og hækling.
Jeg er dog gået i gang med en sommerhat, som jeg længe har villet hækle til mig selv, og da vejret pludselig slog om fra gråvejr og regn til høj solskin og stærkt stigende temperaturer, var det vist på tide at komme i gang med hatten - hvis den skal bruges denne sommer.
Etiketter:
12MOC,
hat,
hækleudfordring,
hækling,
sommer,
sommerhat,
årsudfordring
lørdag den 27. juni 2015
DIY: Kyssegrydelapper
I forbindelse med indsamling af grydelapper til fordel for kampen mod sclerose har jeg ladet mig inspirere af sloganet "Kys sclerosen farvel" og derudfra hæklet et sæt grydelapper med kyssemund og teksten "kys".
De kan selvfølgelig laves i andre farver, fx røde mund på lyserød baggrund.
Opskriften finder du lige HER.
Copyright:
Opskriften må anvendes til privat brug og i forbindelse med et velgørende formål.
Opskriften må ikke postes andre steder på nettet, ej heller oversættes til andre sprog uden min tilladelse.
Billederne tilhører ligeledes mig.
Etiketter:
12MOC,
DIY,
en god sag,
grydelapper,
hækling
fredag den 3. april 2015
En påskegave
På et forum besluttede vi for nogle måneder siden at lave en påskepakke til hinanden. Der blev trukket lod, hvem der skulle sende til hvem, og så var det at finde ud af, hvad pakken skulle indeholde.
Den kvinde, jeg skulle sende til, havde givet udtryk for sin begejstring over Photomusens hæklede KB-abe, så jeg tog mig sammen og gik i gang med at hækle en i rosa, der er en elsket farve hos hende. Jeg havde ellers aldrig troet, at jeg kom til at hækle den berømte abe, men da jeg vidste, at den kunne bringe lykke, kastede jeg mig ud i at lave den.
Jeg brugte opskriften fra Kreaposen og id-garn fra Coop.
Da det jo var en påskepakke, hæklede jeg også to påskeæg efter Photomusens opskrift - og selvfølgelig i den samme rosa farve som aben.
Dertil fik modtageren også chokoladeæg, marcipanbrød og andet chokoladesnolder.
I dag måtte hun så pakke op, og hun blev meget glad. Det var den rigtige farve og ganske rigtigt var aben også lige hende.
Så gør det ikke så meget, at abens arme var mindre sjove at lave ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)


















