Viser opslag med etiketten hat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hat. Vis alle opslag

onsdag den 26. august 2015

Sommerhatten, der endte med at komme i brug



I starten af juli gik jeg i gang med at hækle en sommerhat fra magasinet "Simply Häckeln". Jeg købte magasinet sidste år, fordi jeg netop faldt for hatten på forsiden af bladet.



Jeg mødte undervejs udfordringer.
Selve skyggen endte jeg med at hækle mindre end angivet i opskriften, fordi den blev alt for voldsomt. I opskriften stod nemlig, at der skulle bruges ståltråd i den yderste omgang, og det har jeg også anvendt, men hvis jeg lavede skyggen så stor som der stod, kunne ståltrådet ikke "bære" skyggen. Den bølgede i stedet alt for meget.



Til hatten har jeg brugt dobbelt 8/4 bomuldsgarn.

Hatten har været i brug, og den fungerer rigtig fin, for det endte jo alligevel med en del solskinstimer i august. De timer er også blevet nydt alt det, der har kunnet lade sig gøre efter arbejde og i weekenderne.


søndag den 5. juli 2015

Hækling i sommervarmen



Lige for tiden bliver det ikke til så meget strik og hækling.

Jeg er dog gået i gang med en sommerhat, som jeg længe har villet hækle til mig selv, og da vejret pludselig slog om fra gråvejr og regn til høj solskin og stærkt stigende temperaturer, var det vist på tide at komme i gang med hatten - hvis den skal bruges denne sommer.

Opskriften er fra bladet "Simply Häkeln" Sommer-special-udgave fra sidste år.