I dag blev forstykke to færdigt til en cardigan til mig selv.
Helt tilbage i april gik jeg i gang med den, og for ikke så længe siden fandt jeg den frem af gemmerne, og endelig kunne jeg tage mig sammen til at strikke videre.
Flæsekanten indebærer, at der skal strikkes tre masker sammen, og det synes jeg altid, er så besværligt, men altså, den er bare så fin!
Nu mangler jeg "bare" de to ærmer, så jeg skyndte mig at slå op til ærme et - og strikke flæsekanten - pyyyyh, så er den nemlig klaret!
Jeg overvejer stadig at strikke lidt på ærme et og derefter gå i gang med ærme to - der ligger nemlig en lille gemt frygt for, at jeg har det med ærmer som med sokker... At sok to er noget så svær at få færdig, fordi det er repetition af sok 1 :-)
Den bliver bare så fin....en god idet at lave ærmerne samtidigt....
SvarSletså undgår man den ærgelse at der er forskel....fin og feminin flæsekant.
Glæder mig til at se den færdig :)
Åh ja, der kan jo pludselig opstå en forskel!
SletNu kører det i hvert fald med ærme et, så når alle udtagningerne er klaret, går jeg i gang med nummer 2 :-)
Den bliver da fin. Jeg strikker som regel begge ærmer samtidig på samme pind. For jeg har det med det andet ærme som med den anden strømpe ;-)
SvarSletTak, Lisbeth! Så er der andre end jeg, der har det med ærmer som med sokker :-)
Slet