mandag den 21. oktober 2013

Uge 43

I søndags fik jeg Knæk Cancer-brochen af min svigermor, så den sidder nu på min vinterfrakke.

Jeg håber, at der i denne uge bliver samlet rigtig mange penge ind til det gode formål!
Ingen tvivl om, at netop Kræftens Bekæmpelse for mit vedkommende er vigtigt at støtte, så alt, hvad der ryger til genbrug herfra, bliver afleveret hos "Igen", og for andet år i træk har min mand og jeg været indsamlere.

Min svigerfar tabte for 1½ år kampen til modermærkekræft, og i den forbindelse fandt jeg også ud af, hvad Kræftens Bekæmpelse i dag har af tilbud, hjælp, støtte osv. til både patienter, men også de pårørende.

Min morfar overlevede tyktarmskræft, mens min farmor ligesom svigerfar tabte kampen, og jeg  håber, at man kan få endnu flere af min morfars tilfælde, hvor patienter bliver erklæret rask efter en kræftsygdom.



4 kommentarer:

  1. Den er fin....de havde detværre ikke flere i min Brugs i dag......ellers havde jeg købt den.

    SvarSlet
  2. Den er fin. jeg må anskaffe mig en også. Jeg kender en ung pige (2 år yngre end jeg), som har haft livmoderhalskræft to gange, og sygdommen er kommet meget hurtigt. På trods af at hun bliver tjekket hver 3. måned nåede hun sidste at få en knude på størrelse med en golfbold. Hun har været igennem nogle barske forløb, og hendes historie rørte mig, så da hun i år havde tilmeldt sit eget hold til Stafet for livet, meldte jeg mig under fanerne. Inden hun fik cancer var hun bare en bekendt, men nu er vi blevet veninder fordi hendes historie har rørt mig så meget. Lige nu går hun så og venter på at få svar på om hun har fået lungekræft. Stakkels pige altså.

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Ja det er en frygtelig sygdom! Jeg har selv mistet min elskede farmor til kræft (flere forskellige bl.a. brystkræft).
    Jeg fik købt armbåndet til brystkræft, men vil da se om ikke jeg "falder" over denne også. Ida leger med armbåndet - så det var en ren win-win ;) en broche får hun dog nok ikke lov til at lege med LOL

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.