tirsdag den 8. juli 2014

Opsamling på junis "Klutealong"

Hvid Symre, grøn Bergknapp og gul Ballblom

Så blev det tid for at få afsluttet og opdateret på mit juniprojekt i årsudfordringen "12 months of knitting af crochet".

Jeg valgte at deltage i en "Klutealong" hos Bittamis Design, og i købet af juni kom der i den forbindelse tre opskrifter - en hver fredag.



Jeg har strikket alle tre, også selvom jeg i første omgang ikke var så vild med to af dem, nemlig den første, Bergknapp (grøn), og den sidste, Ballblom (gul).
Bergknapp var der ikke nogen ben i at strikke, og Ballblom var jeg i begyndelsen ikke synderlig begejstret for dens udtryk, men da jeg strikkede den sidstnævnte, gjorde mit farvevalg, at jeg er endt med at synes rigtig godt om det.


Som man nok kan regne ud, er min klare favorit nummer to, nemlig Symre (hvid). Den er så fin, og når den bliver strikket i pastelfarver, får den et romantisk udtryk.
Samtidig er den for mig oplagt at anvende til et håndklæde også, og fordelen er også, at ret hurtigt kan man strikke mønstret uden at skulle tjekke opskriften.


Samlet set er jeg ret glad for mit valg af juni-projekt, for nu har jeg tre nydelige vaskeklude liggende på badeværelset, og jeg har også valgt, at de skal forblive at være mine, for de pynter også i kraft af deres farver.


12 kommentarer:

  1. Syntes de er skønne. Den gule skinner nu mest igennem, med den fine gule nuance, syntes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig glad for den gul - især pga farven!

      Slet
  2. De er da fine alle tre, men skulle jeg vælge var mit valg på den hvide og den grønne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det interessant at læse, hvad andre falder for. :-)

      Slet
  3. De er blevet flotte alle sammen! Skal dog give dig ret i at den hvide vil værre meget romantisk i en pastel farve. Jeg kan bedst lige den grønne - pga. farven og enkelthed (ret og vrang masker danner et mønster). Men uden tvivl at de alle vil pynte et badeværelset :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker faktisk at strikke dem, hvor det bare er ret- og vrangmasker, der danner mønstret. Jovist skal man tælle undervejs, men det er så hyggeligt at se mønstret vokse frem.

      Slet
  4. Hej Anja,
    Jeg er lige "faldet" over din blog, og det er jeg rigtig glad for. Du har mange dejlige indlæg, og jeg glæder mig til at følge dig. Jeg har selv lige fået øjnene op for karklude og håndklæder i strik, så jeg glæder mig til at blive inspireret af dig.
    MVH Sarah

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sarah
      Hvor er det hyggeligt, at du kigger forbi!
      Klude og håndklæder, der er hjemmestrikkede, er også lækre!
      Anja

      Slet
  5. Jeg er ret pjattet med dem alle, men tror jeg bedst kan lide den hvide og den gule. Og ja, den hvide vil være superfin som håndklæde:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg fundet garn frem til et håndklæde i Symre-mønstret.
      Så det er vel bare at komme i gang. Jeg skal dog lige have fundet ud af, hvor mange masker midterstykket skal være, men det er til at overskue.

      Slet
  6. Hvor er de alle blevet gode. Og jeg synes de bliver endnu bedre når de ligger/står sammen.
    Jeg kan bedst lide den grønne og hvide :)

    SvarSlet
  7. De er også kommet til at ligge sammen på badeværelset.
    Jeg har rullet dem, og ved siden af dem har jeg to klude mere, som andre har lavet til mig.

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.