onsdag den 18. december 2013

Når nøden er størst

Ja, så træder min mand til og går i en garnbiks for at efterspørge hvidt plysgarn til sin kone.

Julepyntsudvekslingen havde jeg strikket to hjerter til en af bloggerne i min gruppe.
Hun viste efterfølgende et billede af dem på Instagram, og en af hendes følger spurgte mig, om jeg ville lave et sæt til hende.
Det ville jeg gerne, men men men...

Jeg havde ikke mere end ca. to meter tilbage af det lækre plysgarn! Banderolen havde jeg for længst smidt ud, og hvor jeg en gang har købt det henne, tja, det kan jeg ikke huske.

Så her er der blevet lavet diverse søgninger sammen med Onkel Google, min lokale garnbiks har fået et visit af mig, og til sidst endte det med, at jeg bad min mand om at tage en tur i garnbiksen, som ligger i den by, hvor han arbejder.

Det gjorde han i dag, og efter at have vist ekspedienten billeder af mine hjerter fandt de frem til noget garn, der minder om det andet.



Det er "Key 24" fra Hjertegarn, og da min mand fik at vide, at det er udgået og ikke laves mere, købte han de sidste fem nøgler, de havde.

Nu ligger der to færdigstrikkede hjerter i en kuvert, der er klar til at blive sendt med Post Danmark :-)
Så er der kun tilbage at håbe på, at modtageren kan lide dem. I hvert fald er de næsten magen til dem, som blev sendt af sted for under en uge siden - næsten fordi der er en smule forskel i garnet, men ikke meget.

De hjerter, som satte gang i den helt store eftersøgning af hvidt plysgarn :-)



15 kommentarer:

  1. Godt at du kunne finde noget mere. De er virkelig søde de plys hjerter

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Karin. Ja, jeg var rigtig heldig!

      Slet
  2. Hej Anja - Prøv at tage et kig på min blog. ;-)
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. ...og det er hermed gjort :-D

      Det er så fedt, at jeg har vundet - ih altså! Jeg har mailet dig min adresse.

      Slet
  3. Når du løber tør, så tjek Yarn Paradise - der har jeg købt noget lignende for et par år siden - og de har det stadig.
    Og priserne... dem kender du :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har tjekket YP, men det hvide er udsolgt :-( I hvert fald i den kvalitet, som lignede mest det, som jeg havde strikket de andre af.

      ...men jeg har kig på noget lidt andet, som jeg er meget fristet af... det bliver dog først næste jul, at der bliver strikket hjerter af det ;-)

      Slet
  4. Hold op, hvor sødt af ham. Min mand ville bare blive skrupforvirret, hvis jeg bad ham gå ind i en garnbutik for mig. Og hjerterne er altså virkelig fine! Jeg kunne godt tænke mig nogle...

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du for øvrigt brugt en bestemt opskrift?

      Slet
    2. Jeg har brugt en opskrift, som en veninde for nogle år siden postede på et forum...

      Jeg tror faktisk, at Familie Journalen har fundet opskriften, for det er næsten som denne: http://www.familiejournal.dk/Jul/Julepynt/2012/11/49-Strikket-hjerter.aspx

      ...der står nemlig også, at ophavsretten er ukendt.

      Slet
    3. Tak. Den vil jeg bruge i fremtiden. Jeg fandt for øvrigt en opskrift på Ravelry for lidt siden. Jeg har ikke læst den, men billederne ligner lidt. http://www.ravelry.com/patterns/library/love-stitches http://poppiesandmilk.typepad.com/poppies-and-milk/2012/01/january-love-stitches.html Ellers tankevækkende, hvor stor forskel garnet gør. Dine hvide hjerter er virkelig fine.

      Slet
    4. Rigtig mange tak - og tak for linket!

      Slet
  5. Som altid et par søde hjerter....og sikke en sød mand du har :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Laila!
      Ja, jeg er heldig med min mand <3

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.