torsdag den 26. december 2013

Juletræet 2013



Det er først anden gang, at vi fejrer jul i vores fælles hjem, og således er det også kun anden gang, at vi har juletræ.

Vi har ikke så meget pynt til det, altså bortset fra rigtig mange kugler, men de passer ikke alle sammen ;-)

Vi er ikke "slaver" af traditioner, så derfor var der heller ikke nogen "regler" for, hvordan det skulle pyntes. Jeg gjorde det bare og fik hjælp af min mand til at sætte topstjernen på.
Vi købte i stjernen for to år siden. Af en eller anden årsag har jeg en svaghed for julepyntet fra "Karen Blixen's Jul" (hader altså den apostrof, der er forkert efter dansk retstavning....), og selvom Johanne-stjernen var ret pebret i prisen, kom den med hjem, for vi kunne begge godt lide den. Man kan også bruge den som ophæng, så de år, hvor ikke har noget juletræ, kan vi stadig få glæde af den. Den har derfor hængt fra loftet og pyntet fra starten af december. 

I få et billede af det færdigpyntede træ, selvom jeg synes, at det er svært at gøre det godt.
Stjernen fra loftet er selvfølgelig en Felderstjerne, og den skal selvfølgelig op hvert år, når man har en mand, der kommer fra området omkring Christiansfeld.



Kuglerne fra Flensburg fik også en plads på træet.



En af kuglerne fra en af pakke, som jeg for nogle år siden købte i Rema1000. De er så fine! I baggrunden en af mine strikkede kugler, der også fik en plads på træet, trods deres uperfekthed :-)



Året, hvor vi købte topstjernen, måtte vi også finde nogle lyseholdere til de levende lys. Her er jeg traditionsbundet, for der skal være levende lys på træet juleaften, når der danses om træet.
Vi var så heldige, at nisselyseholderne fra "Trip Trap" var på tilbud, så vi har to af hvert design, i alt 12 styk. Jeg elsker dem! 
De kom selvfølgelig også på årets juletræ.




10 kommentarer:

  1. Det ser så fint ud, jeres træ - her i huset er der heller ikke så mange traditioner mht pynt, bare stjerne kommer på toppen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Alice. Stjernen har nærmest også kun en plads ;-)

      Slet
  2. Sikke et flot træ, Anja! Jeg er ret vild med dine nye julekugler. De er så fede!

    SvarSlet
  3. Sikke et flot juletræ. Det ser rigtig hyggeligt ud. Jeg vidste slet ikke at Trip Trap lavede lyseholdere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tanja. Jeg vidste det heller ikke, før vi stod og skulle have fat i nogle holdere, og pga tilbuddet faldt valget på dem.

      Slet
  4. Det er en fint træ i har.
    Vi har heller ingen traditioner om hvordan det skal pyntes (jo én, der er flag på). Her er det børnene der pynter og der kommer alt mellem himmel og jord på. Også alt det hjemmelavede pynt som drengene har lavet og stadig laver hvert år.
    Så vores træ er temmelig rodet men meget personligt og jeg elsker det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også vildt hyggeligt, at børnene får lov til at pynte træet <3
      Jeg husker også fra min egen barndom, at det hjemmelavede fra min søster og jeg fik en plads på træet. Det er så skønt!

      Slet
  5. Flot træ....dine kugler er meget smukke.

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.