lørdag den 14. december 2013

Min debut som gæsteblogger og nisseøreringe



For første gang er jeg gæsteblogger, og det sker hos Giz-Blog.
Anne-Mette har haft nogle problemer med sin blog de seneste to døgn, så mit indlæg kom ikke på i går, som det var planlagt, men det kan nu ses hos Giz-Blog

I november søgte Anne-Mette nogle bloggere, som havde lyst til at dele en DIY, som havde noget med jul at gøre, og jeg valgte derfor at melde mig, hvorefter jeg gik i gang med at udtænke noget.

Jeg har lavet en DIY på et par hæklede nisseøreringe, men hvis de hækles på en tykkere nål og med kraftigere garn, kan de også bruges som ornamenter. Således har jeg lavet et sæt i akrylgarn til en pakkeleg tidligere på året.
Nisseøreringene har oveni den fordel, at de ikke er særlig tunge, så hvis man ikke er vild med for meget vægt i øreflipperne, men alligevel gerne vil have noget ørepynt, der er lidt fyldigt, så er nisseøreringe bestemt egnet.

Øreringene er hæklet i henholdsvis glimmer- og akrylgarn, og de måler ca. 4 cm fra hage til huespids. Man behøver kun at mestre luftmasker, kædemasker og fastmasker for at kunne lave et par.




DIY'en vil også komme her på bloggen om nogle dage :-)


* ~ * Rigtig god lørdag * ~ *

7 kommentarer:

  1. Spaendende. Jeg laeser med.

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle søde øreringe. Jeg iler over til Giz-blog for at læse med.

    SvarSlet
  3. Hvor er de søde dine øreringe. Og så med næse og det hele :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Majbrit.
      Næsen er også en lille en, men det gik, selvom det var pind 2, som jeg lavede den med. :-)

      Slet
    2. Ja men det var godt du tog billede i en anden vinkel også, for jeg havde ikke først opdaget den lille næse ;)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.