søndag den 15. december 2013

Julekalenderens historie på Koldinghus

Lunte bød indenfor
Overskriften på en af udstillingerne på Koldinghus er pt. "Julekalenderens historie", og for sådan en julkalenderentusiast som jeg måtte jeg se den.
På sådan en gråvejrsdag var det oplagt at tage et smut forbi Koldings vartegn, og med en mand, der kun har fri en lørdag i hele december, kunne det kun være en søndag, hvor vi sammen kunne lægge vejen forbi udstillingen.

På vej til udstillingen
Hele udstillingen befandt sig i et rum, og hårene rejste sig på min arme, da vi trådte ind i lokalet, for det første, der mødte os, var fire af kostumerne fra Nissebanden.
Da vi kom lidt i elleve, var der en indføring i julekalenderen, både dens opstart, men også omkring hvordan nogle af dem er filmet, så vi tog os tid til at høre fordraget på 25 minutter, hvor der også var mulighed for at stille spørgsmål til bl.a. de enkelte julekalendere.

Derefter tog vi en tur i udstillingen, og samtidig gik vi også rundt for at finde svar på museets quiz til udstillingen.

"Jul i Gammelby" - efter min mening en af de mere kedelige af
 slagsen.
Alle DR's julekalendere var beskrevet, og også papjulekalenderne var udstillet.

Hvem husker ikke "Opvaskesangen" fra "Kikkebakke Boligby"? Her Gniske og Alfred, to af Hanne Willumsens skønne dukker.

Jullerup Færgeby - igen de flotte dukker udført af H. Willumsen.
"Jul på Slottet"

"Jul på Slottet"

Det mest imponerende var for mig kostumerne fra årets genudsendelse af "Pagten". Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg bedst kan lide de nyere af DR's julekalendere som også indbefatter "Absalons Hemmelighed".
Jeg har aldrig været til fx "Torvet" og "Jul i Gammelby", som jeg synes, mangler noget tempo og den gode historie. I de ældre af slagsen er der lagt mere vægt på hyggen og "den gode gamle jul". Samtidig er de ældre julekalendere også rettet mod de mindre børn, hvilket nok også er årsagen til, at de ikke har vundet indpas hos mig.
Jeg har dog set langt de fleste af DR's produktioner, fra jeg kan huske at have set tv-julekalendere (ca. år 1984 med "Nissebanden") - kun "Jul på Kronborg" og "Bamses Julerejse" har jeg ikke set.

Tøjet fra "Pagten" er virkelig flotte udførte i bl.a. skind. Jeg vendte tilbage til dem nogle gange for igen at beundre dem!





Som strikker måtte der jo lige et par nærbilleder af Gemüses sjal til :-)

Gemüses tøj

Gemüses sjal 

Udstillingen er klart et besøg værd, og jeg kan anbefale af få foredraget med, fordi det giver mere forståelse for rigtigt meget i udstillingen.

Eneste minus synes jeg var, at jeg gerne ville have haft flere rekvisitter og kostumer fra flere kalendere.


6 kommentarer:

  1. Hold da op - den udstilling ville jeg gerne have kendt til tidligere!
    Det ville lige være noget for ungerne - men nu har vi (desværre) ikke flere ledige dage til den slags:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej øv, at I ikke har flere ledige dage - jeg kan godt forstå, at det ville være fedt for børnene. Tænk at være barn og kunne se den slags på et museum :-)

      Slet
  2. Det må være spændende gensyn med de forskellige julekalendere. Jeg har ikke set så mange af dem, og det er for det meste de gamle kalendere for jeg ser dem sammen med mine børn, og lige præcis som du skrev er det bedst for mindre børn :o) Men jeg kan forestille mig, at det ville være mega spændende at se tøjet fra de kalendere, jeg kender! I år ser vi Jul på slottet, og sjovt at du tog billeder af dragter fra den :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev jo nødt til at forevige flæsen på Miamajas kjole :-) Jeg tog dog også et billede af kronen og kjolen i sin helhed.
      Det er faktisk lidt skægt at se, for stoffet, som hendes kjole er syet af, ligner nylon :-)

      Slet
  3. Nøj, hvor er det dog det hyggeligste! Var det ikke, så langt væk fra Aalborg, havde jeg klart stukket forbi. Ved ikke om jeg nogensinde ville komme derfra igen :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, den følelse kender jeg godt :-) men min mand er ikke museumstypen, så han skal nok sørge for, at vi kommer derfra igen :-D

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.