mandag den 2. december 2013

En strikkekamp af de store!


Det er efterhånden længe siden, at jeg har måttet kæmpe så indædt med en opskrift, som jeg lige har gjort.

Jeg strikker stadig på Little FoxHouse-sokkerne, men da jeg nåede ned over vristen, gik det galt. Først troede jeg, at det var mig, der ikke havde læst opskriften ordentligt, men jeg fandt ud af, at noget var galt i opskriften.
Derfor besluttede jeg at gå i gang med sok to, men da jeg kom til samme sted, havde jeg stadig ikke gennemskuet det!

Efter at have brugt min. seks timer på at kigge på det hele, strikke og pille op og gøre endnu flere forsøg opgav jeg i fredags og tog i stedet en venindes foreslag til mig om at strikke foden i glatstrik. Hele skaftet er det nemlig gået fint med, og mønstret er virkeligt flot!


Nu er jeg tæt på at være færdig med sok et, og så skulle det være ligetil, men men men... nu er spørgsmålet så, om garnet rækker...
Jeg har et nøgle råhvidt sokkegarn liggende, men jeg er ikke helt sikker på, om det (næsten) er som det, jeg har strikket resten af strømperne i.

Igen er en anden veninde kommet mig til undsætning, idet hun vist har noget af samme garn liggende. Behøver jeg at sige, at jeg er glad for at kende andre med et velassorteret garnlager i privaten :-)

I aften tror jeg, at jeg får strikket sokken færdig, og jeg håber, at garnet rækker!




8 kommentarer:

  1. Det lyder som noget af en rejse! :) Men sokkerne bliver til gengæld også ret så lækre, kan jeg se! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er her til aften blevet færdig med sok nummer et, og ja, det bliver faktisk lækre - trods en hård rejse mod målet :-)

      Slet
  2. De bliver så flotte....og hvis det er....så har jeg masser af råhvidt liggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - det er bare fantastisk, at nogen tilbyder deres garnhjælp, når garnmængden pludselig viser sig at være (for) lille <3

      Slet
  3. hvor er de bare flotte, men hvor er det bare surt med så meget tid brugt på noget der bare ikke funger :( men synes din løsning er rigtig god :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Micha - ja, det er netop ærgerligt, når man ender med at bruge rigtig meget (spild-)tid på noget, der ender med ikke at at fungere.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.