Viser opslag med etiketten plysgarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten plysgarn. Vis alle opslag

onsdag den 18. december 2013

Når nøden er størst

Ja, så træder min mand til og går i en garnbiks for at efterspørge hvidt plysgarn til sin kone.

Julepyntsudvekslingen havde jeg strikket to hjerter til en af bloggerne i min gruppe.
Hun viste efterfølgende et billede af dem på Instagram, og en af hendes følger spurgte mig, om jeg ville lave et sæt til hende.
Det ville jeg gerne, men men men...

Jeg havde ikke mere end ca. to meter tilbage af det lækre plysgarn! Banderolen havde jeg for længst smidt ud, og hvor jeg en gang har købt det henne, tja, det kan jeg ikke huske.

Så her er der blevet lavet diverse søgninger sammen med Onkel Google, min lokale garnbiks har fået et visit af mig, og til sidst endte det med, at jeg bad min mand om at tage en tur i garnbiksen, som ligger i den by, hvor han arbejder.

Det gjorde han i dag, og efter at have vist ekspedienten billeder af mine hjerter fandt de frem til noget garn, der minder om det andet.



Det er "Key 24" fra Hjertegarn, og da min mand fik at vide, at det er udgået og ikke laves mere, købte han de sidste fem nøgler, de havde.

Nu ligger der to færdigstrikkede hjerter i en kuvert, der er klar til at blive sendt med Post Danmark :-)
Så er der kun tilbage at håbe på, at modtageren kan lide dem. I hvert fald er de næsten magen til dem, som blev sendt af sted for under en uge siden - næsten fordi der er en smule forskel i garnet, men ikke meget.

De hjerter, som satte gang i den helt store eftersøgning af hvidt plysgarn :-)



søndag den 18. november 2012

Endnu nogle strikkede hjerter

En af mine yndlingsopskrifter er disse enkle, strikkede hjerter, som kan varieres i det uendelige. Jeg elsker at lave dem i forskelligt plysgarn, hvor de får et vamset og blødt udtryk.

Nogle gange kommer der sløjfer på, andre gange bare et enkelt silkebånd i til ophæng.




Det er samme opskrift, som jeg har brugt til hjerteøreringene og jeg har før vist et sæt strikkede julehjerter, hvor jeg havde pyntet med små julecharms.