Viser opslag med etiketten effektgarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten effektgarn. Vis alle opslag

tirsdag den 2. december 2014

DIY: Strikket hjerte / knitted heart


In English later in this post.

Jeg har efterhånden strikket en del hjerter, ja det må være mere end 30 styks, og i foråret spurgte jeg kvinden bag opskriften, Cita, om jeg måtte dele opskriften på min blog.
Det fik jeg et ja til :-)
Hun har tidligere delt den på et kvindeforum, der ikke eksisterer mere, og dengang guidede hun mig i, hvordan hjertet skulle laves. Jeg var på det tidspunkt nybegynder i at strikke andet end almindelige ret- og vrangmasker samt at lukke af og slå masker op. Derfor var det at skulle strikke tre masker sammen og at strikke to masker i den samme maske noget helt nyt for mig.
Cita er i øvrigt også kvinden bag The Little FoxHouse-sokkerne.


Materialer:
Garn. Du kan vælge alt. Jeg elsker effekt- og plysgarn, som jeg strikker sammen med en tråd akrylgarn.
Pinde, der passer til garnet. Jeg vælger ofte nogle tyndere for at få et mere fast udtryk.
Perler eller charms
Bånd eller garn. Det kan være postgarn, men også silkebånd

Fremgangsmåde:
Slå 25 masker op.
1. pind og alle ulige pinde: alle masker strikkes ret.
2. pind: to masker i den første maske, 10 ret, 3 masker sammen, 10 ret, to masker i den sidste maske.
4. pind: som pind 2.
6. pind: 11 ret, 3 masker ret sammen, 11 ret.
8. pind: 10 ret, 3 masker ret sammen, 10 ret.
10. pind: 9 ret, 3 masker ret sammen, 9 ret.
12. pind: 2 ret sammen, 6 ret, 3 masker ret sammen, 6 ret, 2 ret sammen.
14 pind: 2 ret sammen, 4 ret, 3 masker ret sammen, 4 ret, 2 ret sammen
15. pind: luk af.

Hæft ender og pynt dit hjerte, som du lyster.
Jeg har tidligere bundet en sløjfe, som jeg syede fast mellem buerne på hjertet.
Ved hjerterne i uldgarn - foto to nedenunder - har jeg hæklet en fastmaskekant rundt om hele hjertet.


Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postes andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.

Andre har også strikket hjerterne efter opskriften, nemlig Anita og Guðrun Jacobsen.


Billeder af tidligere hjerter, som jeg har lavet:






In English:

Materials:
Use the yarn that you like. I prefer the fluffy types. Normally I knit with two threads, one fluffy and one of acrylic.
Use needles that gives you the texture, you like.
Ribbons, charms or pearls for decorations.

How to knit a heart:
Cast on 25 stiches.
row 1: knit.
row 2: kfb, k10, k3tog, k10, kfb.
row 3: knit.
row 4: repeat row 2.
row 5: knit.
row 6: k11, k3tog, k11.
row 7: knit.
row 8: k10, k3tog, k10.
row 9: knit.
row 10: k9, k3tog, k9.
row 11: knit.
row 12: k2tog, k6, k3tog, k6, k2tog.
row 13: knit.
row 14: k2tog, k4, k3tog, k4, k2tog.
row 15: bind off.

Weave in ends.
Decorate your heart as you  like.

tirsdag den 24. september 2013

Hvad er det med det effektgarn?

Jeg har jo gang i at lave en stashliste over alt mit garn, og turen er kommet til at få styr på alt mit effektgarn.

Jeg må konstatere, at det ikke er det, som jeg mangler. Af en eller anden grund ligger jeg inde med en masse forskellige slags - af de fleste har jeg kun et enkelt nøgle.

Gad vide, hvorfor så meget effektgarn er kommet hjem til mig og bo?

Er det, fordi jeg bliver fanget af glimmer og plys - eller er det snarere prisen, som gør, at det er så let lige at smide et enkelt nøgle i indkøbskurven?
I hvert fald er en stor del af det købt i dagligvareforretningerne!







På den anden side har jeg brugt effektgarn til følgende ting:

Strikket sjal

Strikket hjerte


...og ikke mindst Mis Wii, hvor det melerede garn
samt halsbåndet er effektgarn!




torsdag den 6. december 2012

Strikket sjal

For længe siden faldt jeg for noget billigt akrylgarn i Rema, og med et sæt strikkepinde i str. 20 kom der følgende resultat ud af anstrengelserne:




Det er såmænd bare strikket i ret.
Jeg har slået tre masker op og taget en maske ud i lænken mellem 1. og 2. maske på hver pind.

tirsdag den 4. december 2012

Jeg kan ikke lade være....

....med at lave de hjerter!

En sød kvindes mor døde for næsten et år siden, og da hun havde en masse effektgarn liggende, købte jeg noget af det af datteren.

Et af nøglerne var noget rødt med pompomer og "glimmer" i, perfekt til strikkede hjerter, så det er blevet til to stk. i dette julede garn!


søndag den 18. november 2012

Endnu nogle strikkede hjerter

En af mine yndlingsopskrifter er disse enkle, strikkede hjerter, som kan varieres i det uendelige. Jeg elsker at lave dem i forskelligt plysgarn, hvor de får et vamset og blødt udtryk.

Nogle gange kommer der sløjfer på, andre gange bare et enkelt silkebånd i til ophæng.




Det er samme opskrift, som jeg har brugt til hjerteøreringene og jeg har før vist et sæt strikkede julehjerter, hvor jeg havde pyntet med små julecharms.


lørdag den 10. december 2011

Strikkede julehjerter

Meget let og enkelt:

Strikket hjerte pyntet med tyndt satinbånd og lille charm:

Jeg har efterhånden lavet en del af dem i værindegaver.
Nogle er lavet med sløjfe på i stedet for charm. Jeg kan bedst lide dem i "plys"-garn - de bliver så lækre vamsede!