Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

mandag den 13. juni 2016

DIY: Stedmoderfirkant til "The Meadow"

Du finder de Meadow-firkanter, som jeg har tilføjet mit tæppe, via følgende links:


Julerose
Geranium
Primula
Stedmoderblomst
Firkløver

____________________________________________________________________________


Så blev det Meadow-mandag igen, og igen kan jeg fortælle, at jeg ikke har indhentet clues for denne og de sidste to uger. Jeg kan dog fortælle, at sammenhæklingen er firkanterne er gået i gang, og at jeg viser status i løbet af denne uge.

Den sidste blomsterfirkant, som jeg har valgt at hækle til min udgave af "The Meadow", er med en stedmoderblomst, og ideen er hentet fra en anden bruger i den danske The Meadow-Facebookgruppe.

Denne gang var blomsten at finde på dansk online, så jeg skulle kun finde ud af, hvordan selve firkanten skulle hækles på.
Selvom blomsten ikke er "regelmæssig", var det ikke så svært.




Jeg har gjort følgende:

Materialer:
Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i farverne "Rullesten", "Karry", "Antracit" og "Mørk rullesten".
Hæklenål str. 3

Fremgangsmåde:
Hækl en stedmoderblomst efter anvisningen på Stof og Stils opskrift - se HER.
Anvend "Karry" som den første farve, "Antracit" som nummer to, derefter anvendes "Rullesten", og til sidst hækles de bagvedliggende blade med "Antracit".

Nu hækles selve firkanten med "Mørk Rullesten" på følgende måde:
Sæt garnet til i en af de "dybdegående" fastmasker.
Hækl 4 lm, og hækl en km i den midterste maske på det næste blad. Igen hækles 4 lm og en km i næste blads midterste maske. Se nedenstående billede. Forsæt på denne måde, til der er 6 lm-buer og afslut med en km i omgangens første km.



Vend arbejdet.

Hækl nu resten af firkanten på samme måde som ved de andre Drops-firkanter. Se mere HER,og forsæt som ved billede 8.

mandag den 6. juni 2016

DIY: Primulafirkant til "The Meadow"

Det er blevet Meadow-mandag, og jeg er stadig bagud.

I morgen kommer clue 11, og jeg er stadig ikke gået i gang med nummer 9, men til gengæld har jeg næsten hæklet alle de firkanter, som jeg gerne vil.

Det er blevet til endnu en selv-komponeret en af slagsen.
Denne gang har jeg brugt primulaen fra Arne & Carlos' primulatæppe.



Jeg har gjort følgende:

Materialer:
Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i farverne "Flødeskum", "Rullesten", "Antracit" og "Mørk rullesten".
Hæklenål str. 3

Fremgangsmåde:
Hækl en primula efter anvisningen i bogen "Håndarbejde i haven" af Arne & Carlos.
Opskriften findes også gratis på norsk lige her HER, og har du brug for en videovejledning,  har Arne og Carlos også lavet sådan en. Du finder den lige HER.
Anvend "Flødeskum" som den første farve, "Rullesten" som nummer to, og sidste omgang på blomsten hækles med "Antracit".

Nu hækles selve firkanten med "Mørk Rullesten" på følgende måde:
Sæt garnet til i en af dbstgm fra 3. omgang.
Hækl 4 lm, spring 3 dbstgm over, og hækl en km i den næste dbstgm. Se nedenstående foto som hjælp.
Denne gøres hele vejen rundt, og afslut med en km i omgangens første km.



Nu hækles firkanten på helt samme måde som ved de andre Drops-firkanter. Se vejledningen HER og fortsæt fra billede 8.

søndag den 29. maj 2016

DIY: Geranium-firkant til "The Meadow“

Du finder de Meadow-firkanter, som jeg har tilføjet mit tæppe, via følgende links:


Julerose
Geranium
Primula
Stedmoderblomst
Firkløver

____________________________________________________________________________


Hæklenålen kører deruda´ med at lave nye firkanter!

Jeg var ellers gået næsten død i uge efter uge at skulle lave en ny blomsterfirkant, men efter at jeg har valgt at finde på nogle flere, er det blevet helt sjovt og udfordrende. Det er en fed følelse - når nu jeg flere gange i de forgange 8 uger har fortrudt at være hoppet med på "The Meadow".

Den næste firkant, som jeg har fået bikset sammen, er en med en geranie.
Igen fandt jeg selve blomsten i min tyske blomsterbog "Bezaubernde Blütenpracht", som på dansk hedder "100 blomster i hækling & strik".



Jeg har gjort følgende:

Materialer:
Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i farverne "karry", "Flødeskum", "Rullesten" og "Mørk rullesten".
Hæklenål str. 3

Fremgangsmåde:
Hækl en geranie efter anvisningen i bogen " 100 blomster i hækling & strik", mønster 57.
Der findes også en videovejledning HER.

Derefter hækles firkanten på følgende måde med farven "Mørk rullesten":
Hækl en km i "krydset" på vrangsiden af et af de otte blade (se nedenstående billede). Hækl derefter 4 lm og en km i det næste blads kryds. Fortsæt på denne måde i alle blade og afslut med en km i den første km.



Vend arbejdet.

Hækl nu:
(3 lm, 3 stgm) i den første lm-bue. * I den næste hækles 2 stgm, 2 lm og 2 stgm. I tredje lm-bue hækles 4 stgm.* Gentag fra * til * yderligere 2 gange. Til sidst hækles 2 stgm, 2 lm og 2 stgm i den sidste lm-bue og afslut med en km i den 3. lm.

Resten af firkanten hækles som ved de andre Meadow-firkanter. Se mere her, hvor der fortsættes med "3. OMG".

lørdag den 28. maj 2016

DIY: Julerose-firkant til "The Meadow"

Du finder de Meadow-firkanter, som jeg har tilføjet mit tæppe, via følgende links:


Julerose
Geranium
Primula
Stedmoderblomst
Firkløver

____________________________________________________________________________


I denne uge blev clue 9 i "The  Meadow" afsløret, og nu skal firkanterne hækles sammen.
Da jeg jo ønsker et større tæppe og ikke kun de ca. 95 x 125 cm, skal der flere firkanter til.
I første omgang er planen nu at hækle 20 firkanter mere og så se, hvordan herligheden former sig.

Det betød, at jeg havde tre valg i denne uge:
- at hækle flere af de samme otte, som tæppet lige nu er lavet af
- at hækle nogle firkanter uden blomster
- at finde andre firkanter med blomster

Jeg har valgt det sidste, hvilket betyder, at jeg er nødt til at være lidt kreativ, for man kan ikke lige finde firkanter, der er lavet med samme "square-bund" som "The Meadow".
Når jeg ønsker at hækle 20 lapper mere, skal der derfor hækles fire forskellige squares, hvis jeg følger princippet med at hækle 5 af hver.

Derfor har jeg i denne uge nørdet med at hækle blomster, som kan bruges til at hækle firkanter på.
Jeg har kigget en del i bogen "Bezaubernde Blütenpracht" (på dansk: "100 blomster i hækling & strik") af Lesley Stanfield, og jeg valgte ret hurtigt at afprøve "Christrose" (på dansk: julerose og mønster nummer 41).
Firkanten er kommet til at se således ud:



Den er blevet til på følgende måde:

Materialer:
Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i farverne "karry", "Flødeskum", "Rullesten" og "Mørk rullesten".
Hæklenål str. 3

Fremgangsmåde:
Hækl en julerose efter anvisningerne i bogen ("100 blomster i hækling & strik" mønster 41). Opskriften ligger også HER (dog på amerikansk, men der ligger også diagram).
Farve A er "Karry", B "Rullesten" og C "Flødeskum".

Derefter hækles firkanten på følgende måde med "Mørk Rullesten":
Hækl en km i de to lænker mellem bladene (se nedenstående billede).
Derefter 5 luftmasker. 
Igen hækles en km i de to masker mellem bladene efterfulgt af 5 lm.
Gentag dette hele vejen rundt og afslut med en km i den første km.



Vend arbejdet.

Hækl nu:
(3 lm, 5 stgm, 2 lm, 1 stgm) i første lm-bue. 6 stgm i næste lm-bue. (1 stgm, 2 lm, 5 stgm) i 3. lm-bue. (3 stgm, 2 lm, 4 stgm) i 4. lm-bue og afslut med (4 stgm, 2 lm, 2 stgm) i den sidste bue. Afslut med 1 km i 3. lm.

Resten af firkanten hækles som ved de andre Meadow-firkanter. Se mere her, hvor der fortsættes med "3. OMG".



mandag den 23. maj 2016

Clue 8 i "The Meadow"

Mandag = Meadow-dag!

Clue 8 i tæppe-cal'en fra Drops er tilbagelagt, og denne gang bød den på åkander.
For at hækle blomsten skulle man vende arbejdet nogle gange, men flot blev de små blomster.



Nu har jeg hæklet 40 firkanter, og jeg er begyndt at tænke i, hvordan tæppet kan gøres større. Skal jeg vælge at hækle nogle andre firkanter, skal jeg vælge andre blomster og bruge samme princip for, hvordan firkanten bag blomsten hækles, eller skal jeg hækle helt ensfarvede firkanter til at supplere med....



Allerførst bliver jeg nok nødt til at bestille mere garn - i hvert fald af bundfarven - men lige nu har Garnudsalg ikke farven på lager. Jeg har skrevet til dem  for at høre ad, om den er udgået, men det burde den ikke være, så den kommer nok på lager igen. Heldigt nok!



Dagen for offentliggørelse af næste clue er nu rykket til onsdag, så der er lige et par dage til, at det bliver afsløret, om der skal hækles flere firkanter, eller måske skal de denne gang hækles sammen?

mandag den 9. maj 2016

Clue 6 i "The Meadow"

"The Meadow" er efterhånden blevet et fast mandagsindlæg, og denne mandag er ingen undtagelse.

I den forgangne uge var blomsterudfordringen en kornblomst. Den var en smule mere udfordrende, idet, der undervejs på blomstens sidste omgang skulle vendes flere gange, men re hurtigt fandt jeg ud af tricket.

Endnu en gang var den blomst, som er mere fyldig og derfor "stikker ud i rummet". Det kan jg rigtig godt lide, at endnu en blomst gør. Faktisk synes jeg, at det giver firkanten mere liv.



Hvis man som mig følger de farver som bliver taget i brug, så var det også første gang, at den sidste af de fem farver skulle anvendes. For mit vedkommende den meget mørke, ja næsten sorte, antracit.
Jeg var en smule bekymret for, om den nu ville være for mørk til de fire andre farver, men jeg synes, at den går godt i spænd med resten af paletten.


Efter seks clues har jeg hæklet i alt 30 firkanter, så bunken, der skal blive til et tæppe, vokser stødt.
Jeg er heldigvis ikke løbet sur i firkantehækleriet endnu. Årsagen skal nok findes i, at der er sat mål for hver uge, og at det kun er fem blomsterfirkanter hver uge.
Da jeg gerne vil have et tæppe, der er lidt større end de angivne mål i CAL'en, skal jeg på et tidspunkt hækle flere af hver, men det venter jeg med, til jeg ved, hvor stort midterpartiet med blomsterne skal være.

Nu er der kun tilbage at vente på clue 7, der afsløres i morgen.

mandag den 2. maj 2016

Clue 5 i "The Meadow"

Ret tidligt i sidste uge fik jeg færdiggjort denne uges clue i Drops' "The Meadow".

Der skulle denne gang hækles endnu flere firkanter, 5 styks, og blomsten i midten var en marguerit.
Jeg synes, at den lille marguerit er så sød og skøn, så clue 5 må siges at være min favoritfirkant indtil videre.



Igen har jeg hæklet blomsterne med nål 3 og firkanten med str. 3½, for så passer størrelsen med de 20 andre firkanter.

Nu venter clue 6 i morgen. Jeg tror, at det igen bliver fem firkanter, så jeg er lidt spændt på, hvilken blomst, der denne gang skal hækles.


 * * * * * * * * * * * * * *  * * * * * * * * * * * * * *  * * * * * * * * * * * * * *  * * * * * * * 


Du kan stadig nå at deltage i lodtrækningen om et gavekort til Woolspire på 200 kr.

Læs mere her, hvor du også deltager.




torsdag den 23. oktober 2014

DIY: Knæk-cancer-blomsten


I går aftes fik jeg lyst til at afprøve, om jeg kunne hækle en knæk-cancer-blomst, sådan bare for sjov.

Der skulle et par forsøg til, før at jeg var tilfreds med resultatet.
Det var især det at gøre bladene brede yderst, der voldte problemer, men jeg synes, at den er blevet tæt på brochens udtryk.

Den er hæklet i akylgarn og noget sølvgarn, som jeg har købt for flere år siden.
Jeg ville gerne have lavet den i noget mere lækkert garn, men jeg valgte i stedet det materiale, som lå lige i nærheden af mig, i stedet for at hoppe op på en stige og åbne nogle kasser ;-)


Jeg har lavet den på følgende måde:

Jeg brugte nål 4, og til sølvkanten yderst 3½.

2 lm
6 fm i den 2. lm = 6 fm
to fm i hver fm = 12 fm
Skift til sølv.
(Jeg valgte at bryde garnet og hæfte for at få en pæn afslutning)

*2 fm, 2 fm i næste fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 18 fm.
Bryd garnet og skift til rød.

(Igen valgte jeg at hæfte med et v-sting for at få afsluttet omgangen pænt)
På hele omgangen hækles der kun i bagerste maskeled, når der hækles gennem sidste omgangs fastmasker (omgangen med sølvgarnet).
1 km, 10 lm, 1 dbstgm i 4 lm fra nålen, 1 stgm i næste lm, 1 hstgm i næste lm, 1 fm i de resterende lm. Skift til hvid.

2 km i de næste 2 fm,
*10 lm, 1 dbstgm i 4 lm fra nålen, 1 stgm i næste lm, 1 hstgm i næste lm, 1 fm i de resterende lm, 2 km i de næste to fm*
Gentag fra * til * omgangen rundt. Ved det sidste blad (det ottende) afsluttes der kun med 1 km i stedet for 2.
Bryd garnet og hæft.

Hækl med sølv en fastmaskekant rundt om hele blomsten. I de lm yderst på hvert blad hækles der 2 fm i hver lm.
Desuden springes en km over i mellemrummet mellem hvert blad.
Bryd garnet og hæft.

lørdag den 7. juni 2014

Mit evighedstæppeprojekt


Det har jeg i de sidste par dage haft i hænderne igen.

Jeg har skrevet om primulatæppet en del gange, og da jeg kun har et projekt liggende ud over tæppet, så valgte jeg at finde tasken og kassen med blomster og hækle lidt flere.

Det går faktisk ret hurtigt, og alene det at kunne vinge blomsterkombinationerne af en for en er i sig selv en katalysator for at hækle en par stykker mere.
I skrivende stund ligger der nu over 147 blomster i kassen, som alle kun mangler at bliver hæklet til de i forvejen 117 styks, som allerede udgår en del af tæppet.

Jeg glæder mig til en dag at få det store projekt færdigt.
I øvrigt har jeg købt en ny hæklenål i str. 3 - denne gang en med gummiskaft, så jeg har lidt at skifte med undervejs.



søndag den 16. februar 2014

Tæppeprojektet er genoptaget


Jeg troede det ikke muligt lige nu, men i går af ren og skær rastløshed blev mit primulatæppe fundet frem for at se nærmere på, hvor langt jeg er nået med det.

I et godt stykke tid har jeg tænkt, at jeg måtte få system i farvekombinationerne i de enkelte blomster.
Jeg fandt et stykke karton frem og tapede et garnstykke fast i hver af farverne, som også blev tildelt et tal.
På den måde kunne jeg skrive alle mulige kombinationer ned, i alt 392 styk.



Derefter blev hver færdighæklet blomst gennemgået og vinget af.
Det viste sig, at der faktisk er 4 gengangere, hvilket jeg ikke har lagt mærke til, men da der skal hækles 525 blomster + halve blomster og kant, kan det ikke lade sig gøre med kun 8 farver at lave alle blomster forskellige, så det gør ikke noget, at der er gengangere.



Her i eftermiddags har jeg så hæklet videre på tæppet.
Jeg har ændret arbejdsgang fra at lave en blomst ad gangen og hækle den sammen med resten, til at hækle de to inderste farver og vente med at hækle blomsterne sammen. Det gør arbejdsgangen hurtigere. Ikke fordi jeg ikke vil nyde processen, men lige nu har jeg brug for at mærke, at jeg kommer fremad i arbejdet med det. Det er trods alt en pæn mængde blomster, der skal færdiggøres.


_______________________________________________________________________


Min OL-giveaway er stadig i gang, og konkurrencen er ikke slut endnu.

Klik HER for flere detaljer og for at deltage i lodtrækningen.


mandag den 11. marts 2013

De fire verdenshjørner

... eller Amarylis, som den også hedder.

Sådan en fik jeg for et lille stykke tid siden, og den gang så den ikke ud af andet end en lang, grøn stilk med en "dut" på.

Nu er den sprunget ud, og hold da fast, hvor er den altså flot! Jeg har aldrig før haft sådan en løgplante, men jeg må sige, at det nok heller ikke bliver sidste gang.





fredag den 15. juni 2012

Blomster på min vej

Efter arbejde tog jeg en tur med både hund og mobilkamera.
Mit fokus var at tage billeder af de vildtvoksende blomster, som jeg gik forbi. Det passede i øvrigt Fanny-vuffer, for så kunne hun lige snuse lidt ekstra :-)


Collagen er lavet ved hjælp af PicMonkey, der i øvrigt er gratis.


Rigtig god weekend!