Halsedisse i mohair under konstuktion |
...nørklehygge med andre "lidelsesfæller" :-)
I går gik turen til København for at mødes med andre krea-nørder - i alt 10 var samlet til strik, hækling, lækker mad og i anledningen af, at det snart er december, en omgang pakkeleg.
En af mine pakker var kreeret af mig selv og den heldige vinder blev rigtig glad for den. I får den at se en gang i december, hvor der kommer en jule-DIY på bloggen.
Selv endte jeg med at få tre pakker med hjem, nemlig små, grønne julekugler, små vedhæng formet som julestøvler med elge i, en stor pose kanel og ikke mindst en lille metalæske med en lille strikket nisse i.
Min "fangst":-) |
Vi plejer alle at medbringe noget til et sammenskudsgilde, og denne gang havde jeg sammen med Anita fra Photomusen økomedister med og et fad med grønt samt dressing.
Klokken 21 arriverede jeg vel hjemme igen til en omgang Glühwein og lidt chips med en skøn dip til - perfekt måde at afslutte en rigtig sjov, hyggelig og givende dag. Behøver jeg at sige, at jeg sov rigtigt godt i nat?
Der arbejdes på en vaskeklud |
To ud af tre pakker, som jeg medbragte til træffet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.