lørdag den 12. april 2014

Pennevennepost er i gang



For et par dage siden fik jeg mail fra Astrid og Carina om, at de har sat pennevenneposten i gang, da der allerede var fyldt op med tilmeldinger.

Jeg var ret spændt på, hvem jeg skulle være i gruppe med og således sende mine små ting til.
På listen over min grupp er ikke ret mange, som jeg på en eller anden måde er stødt på i forvejen, så her er chance for at lære flere nye at kende.

Ikke alle i min gruppe har blogge, men de, der har, er:

Nanna med How to do fashion
Lena med Lærkerier
Heidi med Bymissbernie
Nina med Syslerier
Astrid med Rock & Roll Hausfrau

Ellers foregår det på Instagram, hvor alle i gruppen har en profil.

Jeg er ret spændt på, hvad de andre finder på. Lige nu har jeg faktisk ikke nogen ide om, hvad jeg skal lave, men heldigvis er der lidt tid at løbe på. De to første pakker skal først postes i løbet af maj. JEg skal et smut fordi ovenstående blogge og have et indtryk af, hvem de er, og derefter skal deres profiler på Instagram også lige have et besøg. Heldigvis fortæller billeder ligeså meget som ord - måske endda mere.

I hvert fald er jeg vild med konceptet om, at det ikke skal være ret store ting, der skal fremstilles. Det gør det også lidt sjovere, for på den måde kan jeg prøve ting af, og kikser det, ja, så er det ikke værre, end at noget andet kan afprøves.

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig også rigtig meget til at komme i gang og til at se, hvad alle finder på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver nemlig spændende, hvad andre nørkler med!
      I går klikkede jeg lidt rundt på Instagram for at finde ud af noget omkring nogle af deltagernes smag, og i dag var jeg en tur på Ravelry for at kigge efter inspiration.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.