Hun forelskede sig i modellen ud fra en foto, og efter noget research fandt jeg frem til, i hvilket hæfte opskriften kunne findes.
Problemet var så at få fat i det, for kun norske sider på nettet havde det, og enten sendte de ikke til Danmark, eller også kostede portoen en bondegård.
Derfor spurgte jeg nogle skønne krea-kvinder, om de ville forhøre sig i deres lokale garnbikse, og sørme om det ikke lykkedes for en af dem at få det bestilt hjem i en butik i Taastrup.
Garnet var heller ikke let at få fat i, men i min mormors strikkeklub, som foregår i en strikkebutik i det sydjyske, fandt de noget egnet garn, og siden da har mormor været i gang med strikkeriet.
Det med at montere har hun ikke gået så meget op i, så hun ved ikke, hvordan man syr strik sammen på den bedste måde. Jeg har derfor tilbudt min hjælp, og i går hang der en pose med to ærmer, et for- og et bagstykke, garnrester, opskriftshæftet og ikke mindst en nål i.
Weekenden skal blandt andet bruges på at sy den sammen for hende.
Jeg bliver simpelthen nødt til at vise jer lidt nærbilleder af det strikkede. Det er jo imponerende, hvor jævnt og fint hun strikker!
Vil det sige, at du er frisk på at sy resten af mit Rombetæppe sammen :D :D .. Nej pjat... mormors strik ser vildt flor ud :)
SvarSletHe he, Alice - det er nu også noget af et arbejde, du har gang i med rombetæppet, men det skal nok blive rigtig flot!
SletHvor er det en fin trøje - er vild med guldtråden-:)
SvarSletJeg tror også, at det med gulddetaljen var en af grundene til, at min mormor kastede sig ud i at strikke den. Hun har nemlig et eller andet med guld. :-)
SletFin detalje med guldtråden og meget sød trøje. Rigtig fint arbejde din mormor laver:)
SvarSletDet er også en fin detalje, og jeg kan godt forestille mig, at hun bliver rigtig glad for den færdige model.
SletHvor er det fedt, at du hjælper hende på den måde! Det må være skønt at have dig som barnebarn. :) Og du har ret i, at hun virkelig strikker flot. Sikke en teknik! :)
SvarSletHvor er du sød, Astrid :-)
SletJeg vil gerne hjælpe hende, fordi når nu hun har strikket delene så fint, så ville det være ærgerligt at den sidste finish ikke bliver ligeså fin.