mandag den 11. august 2014

Så skal der bages


For en måneds tid siden var jeg igen heldig at vinde en give-away hos MicaMaria.... Jeg har åbenbart været ekstrem heldig i en periode... og grundet ferie har jeg lige modtaget den fine præmie.

Denne gang er det en brødform fra Eva Solo, og den er rigtig smart!
Den slipper med den samme, og man skal hverken brug kniv eller andet for at få det bagte ud af formen. Derudover skal formen kun skyldes under varmt vand.

Jeg er nemlig ikke en særlig stor haj til at bage, så jeg er ret sikker på, at sådan en smart form kan hjælpe mig til at få et bedre resultat :-)
Så nu kan jeg bare komme i gang med at bage brød.


lørdag den 9. august 2014

Augusts "12MOKAC"


...og den er i første omgang hemmelig.

Jeg vil kun afsløre så meget, at det er en amigurumi.
Grunden til at jeg ikke fortæller noget endnu, er, at der er tale om en gave, og jeg har en aftale med Anita fra Photomusen om, at vi laver det sammen.
Opgaverne er fordelt mellem os, og vi har sammen indkøbt garn.

Det er lidt af en udfordring, for der er noget, som jeg ikke ved, om det kan lade sig gøre - eller kommer til at se rigtigt ud - men det er også spændende at springe ud i den slags projekter, hvor man ikke helt ved, om man ender med at kunne bunde eller om "man bliver nødt til at sejle tilbage" og starte forfra eller finde på noget andet. :-)



onsdag den 6. august 2014

Klematis i turkis


Den fjerde og andensidste klud i "Klutealong"'en er færdig, "Klematis".

Jeg valgte turkis bomuldsgarn fra Søstrene Grene, og jeg er positiv overrasket over garnet. Det er lækkert at have i hænderne og ikke så løst spundet, at det "skiller".

Mønstret er ret fint, synes jeg. Igen med et hulmønster i siderne, og det er ret elegant.
Det har været dejligt at sidde med bomuldsgarn på de varme dage - og igen, jeg kan godt lide de små projekter, som samtidig er ting, man kan bruge.


Nu mangler jeg så kun den sidste, "Vier", men den indeholder snoninger, noget som jeg aldrig har prøvet før. Kun en enkel gang, da jeg læste håndarbejde som linjefag på seminariet. Det var en kamp at gennemskue - dengang.
Min mand siger, at det skal jeg nok finde ud af, og det kan jeg nok også godt, så det ender nok med, at jeg kaster mig ud i den alligevel. Bare for udfordringens skyld - og så er det også sjovere at have strikket alle 5 i udfordringen. Så har jeg jo gennemført udfordringen, og det giver mere en følelse af tilfredshed, end hvis jeg springer den sidste over.


mandag den 4. august 2014

Primulatæppeprojektet - status



Her i ferien har jeg igen genoptaget tæppehækleriet - som nogle af jer også har set på Instagram, og Liv spurgte for et par uger eller tre, om jeg ville vise, hvor langt jeg var kommet.

I skrivende stund består selve tæppestykket af 188 sammenhæklede blomster, og næsten alle ender på dem er hæftet. Det gør jeg undervejs, så jeg ikke kommer til at sidde til sidst og skal hæfte maaaange ender, for der er mange ender - helt nøjagtig seks pr. blomst. Jeg har besluttet, at jeg vil bruge tid på at hæfte ordentligt, for en læser skrev til mig, at hvis man ikke er omhyggelig, "smutter" de op. Det ville være ret synd og skam, når nu det er et meget stort projekt. Så hellere bruge nogle ekstra timer på at gøre det grundigt.


Udover de 188 sammenhæklede blomster har jeg lidt over 200 blomster liggende, som kun mangler den sidste omgang. Alene det, at jeg valgte at sætte system i hæklingen har øget motivationen til at hækle videre fordi tæppet ret hurtigt vokser nu.


Når de 400 blomster er sammenhæklet, mangler jeg stadig 125 i forhold til opskriften og alle de halve. Dem er der også en del af, og så skal der købes garn ind til kanten. Hvilken farve den bliver, ved jeg stadig ikke, så jeg vælger nok at tage tæppet med ned til garnbiksen og afgøre det der.

Alt i alt betyder det, at jeg er tæt på at kunne sige, at jeg er halvvejs. Det er også en slags milepæl :-)

Alle farvekombinationer med de to inderste farver blev hæklet og var organiseret...
...og nu er alle cirklerne omorganiseret, så der i hver pose ligger de blomster, som alle skal have
 samme "yderfarve". På den måde er det lettere at finde en cirkel, som skal have en bestemt
 "yderfarve". To blomster med samme "yderfarve" må ikke hækles sammen.
Foto fra min Instagram.


lørdag den 2. august 2014

Om ferie og kreakøb - del 2


I dag er det næsten to uger siden, at jeg kom hjem fra årets sommerferie, der også denne gang gik til nabolandet mod syd.

Som jeg skrev om i  går, gik turen i år til Heidelberg, Weimar, og turen endte i den gamle østtyske by, Magdeburg. Vi valgte også at køre tidligere end først planlagt til byen, og det sparede os for nogle problemer.
Det var det lige netop det ophold, som jeg havde glæder mig allermest til i ferien, idet vi havde booket et hotelværelse på hotellet "ARThotel Magdeburg" beliggende i "Die grüne Zitadelle", der er tegnet og designet af en af mine absolutte yndlingskunstnere, Friedensreich Hundertwasser. Lad mig bare sige så meget, at det levede fuldstændig op til min forventninger! Flot, imponerende, fede detaljer og total bunt!

Die grüne Zitadelle set fra Breiter Weg, Magdeburg
I komplekset ligger bla. hotel, 55 lejligheder, butikker, cafe, børnehave og også et lille "museum".
Vi havde booket et værelse med terrasse, og da de på hotellet ikke har morgenmadsbuffet, men i stedet serveres der et overdådigt morgenmadsbord på aftalt tidspunkt på værelset, ja, så var det den perfekte beslutning.
At vi fandt frem til netop dette hotel i netop denne bygning skyldtes vores besøg på Arken tidligere på året, hvor der var en udstilling om kunstneren, og der så jeg også modellen af "Die grüne Zitadelle". Det ville jeg rigtig gerne se i virkeligheden! Min mand søgte senere på hoteller i Magdeburg, og sørme om der ikke lå et i
selve komplekset.

Die grüne Zitadelle, Magdeburg
Die grune Zitadelle - set indenfra i en af de to "gårde"
Vi endte også med at ankomme den dag, hvor der i forbindelse med nedrivning og opførsel af nyt boligkompleks var fundet en amerikansk bombe fra Anden Verdenskrig lige i nærheden af hotellet, så med hjælp fra en sød betjent fik vi lov til at køre hen til hotellet, hvor vi tjekkede ind. Dog først efter at kvinden i receptionen endelig havde fundet vores reservation i systemet, og jeg med følelsen af en enorm skuffelse nåede at tænke, at nu måtte vi nok begive os ud på motorvejen igen samme dag, når vores reservation jo var forsvundet, men det var den heldigvis ikke. Sikken en lettelse!


Vi nåede at tjekke ind og forlade hotellet inden kl. 18, hvor alle i en radius på 500 meter fra bomben skulle forlade området, da den skulle destrueres. Efter kl. 21.40 kunne vi vende tilbage til hotellet.

Die grüne Zitadelle - selv hotelgangen var anderledes med bla.
 lyserødt lys og nogle steder kom der duft ud. Selvfølgelig
er der få lige linjer - ligesom Hundertwasser ville have det.
"Udsigten" fra vores terrasse. Børnehaven "FriedensReich" lå bag
gitteret.
Jeg måtte selvfølgelig købe to nøgler sokkegarn fra Opal med hjem, hvor farverne er hentet fra to af Hundertwassers malerier. Garnet lå på hylderne i det museum, der også var beliggende i "Die grüne Zitadelle" - og hvor vi også valgte at tage med på en guidet tur i hele komplekset.


Solen brændte ret kraftigt i de tre døgn, hvor vi var i byen, så aktivitetsniveauet lå på et minimum. Vi fik dog set nogle kirker, bla. gik vi op ad en gammel middelaldertrappe i et kirketårn for at kunne nyde udsigten ud over byen. Vi gik også ud til en park i udkanten af byen, men vi valgte at tage sporvognen tilbage igen, da vi ikke syntes, at der var noget interessant der. Havde vi haft børn, havde stedet været et mekka!

Det har været en rigtig skøn ferie, hvor vi har hygget og taget det roligt og bare "været til". Sommervejret har oveni vist sig fra sin allerbedste side! 
Det kunne ikke blive meget bedre. 

Okay, I får også det billede af mig, som min mand godt kan lide

fredag den 1. august 2014

Om årets sommerferie og kreakøb - del 1


I dag er det næsten to uger siden, at jeg kom hjem fra årets sommerferie, der også denne gang gik til nabolandet mod syd.
Vi havde to overnatninger i både Heidelberg og Goethes by, Weimar, og tog slutteligt efter nogle timers ophold i Quedlinburg til den gamle østtyske by, Magdeburg.
Vi har efterhånden besøgt rigtig mange tyske byer, for Tyskland er et absolut yndet rejsemål for os. Landet har ufatteligt meget at byde på - ikke kun hovedstaden Berlin, som sammen med Hamburg er blevet mål for mange danskere - men også de mindre byer synes vi er et besøg værd.
I år havde vi valgt tre steder, hvor vi ikke havde været før, og som vi havde en formodning om også kunne tilbyde noget kulturelt, hygge og ikke mindst tysk kultur.


Vores første stop var Heidelberg - på dagen for VM-finalen i fodbold. De af jer, der har læst med tidligere, ved, at min favorit fra start var Tyskland, så vi så frem til at skulle se finalen i Tyskland.
Vi havde tjekket forskellige public views ud, men da vejret var ret usikkert, og der med jævne mellemrum kom et skyl fra oven, valgte vi til sidst at se finalen på hotellet. Det endte også med at være ret hyggeligt i selskab med en kineser, en australier, to fra Polen, et par andre danskere, nogle som vi ikke kunne "lokalisere" deres sprog, og selvfølgelig nogle tyskere.
Det gav en hel speciel stemning  med så mange nationaliteter, der alle heppede på samme hold, nemlig Tyskland - det blev tydeligt, da Mario Götze endelig sparkede bolden i mål i overtid og derved sikrede tyskerne deres fjerde vm-titel. Nå ja, de sikrede også, at der gik 375 kr ind på min bankkonto, idet jeg havde oddset på dem som de endelige vindere af hele turneringen.


I Heidelberg holdt jeg mig i skindet og købte faktisk hverken garn eller bøger.
Vi var selvfølgelig oppe på borgen, som byen er mest kendt for, og efterfølgende tog vi turen mod Philosophenweg. For at komme frem til Philosophenweg, måtte vi gå op ad en stejl trappe, hvor bevoksningen var så tæt, at det grundet sommervarmen næsten var som at gå i en regnskov.
Der var rigtig mange trin, og hele tiden håbede vi på at være ved vores mål, hver gang vi gik rundt om et hjørne. Turen kunne mærkes i mine ben, der sitrede efter endelig at være nået op til Philosophenweg, men er man i Heidelberg, skal man ikke snyde sig selv for at komme til at se byen i "skyline" med slottet oppe på bjerget, byen beliggende nedenfor og med Neckar løbende i dalen. Det er et rigtigt smukt bjerglandskab! Jeg må blankt indrømme, at jeg i det øjeblik fik en ide om, at næste sommerferie gerne må gå til et sted med bjerge. ;-)

Heidelberg med slottet yderst til venstre
Vi kunne dog godt have undværet den efterfølgende nat at opleve at blive "flået" ud af sengen kl 3 om natten i Heidelberg af en brandalarm med dens roterende røde lys og en stemme, der på engelsk og tysk bad os om at forlade hotellet omgående. Under et minut senere stod jeg på hotelgangen i mit nattøj, med en cardigan på og mobil i hånden ventende på min mand, der ikke havde kunne finde et par bukser i mørket og blandt hotelgæster, hvor nogle panikkede mere end andre. "You need to take the staircases" blev gentaget flere gange. Vi kunne heller ikke andet, for de to elevatorer var i stykker, og da min mand endelig kom ud fra hotelværelset (i sådan en situation føles sekunder som minutter), skyndte vi os ned ad trapperne.
Alle gæster stod på gaden - min mand i bare tæer, han nåede ikke at få sko på - da brandbilerne kom for at konstatere, at der heldigvis ingen brand var, og efter en halv time lå vi igen i sengen.
Dog fandt jeg i ud af, hvordan jeg reagerer i sådan en situation - alt foregik mere eller mindre instinktivt.

Vi tog derefter til Goethe og Schillers by, Weimar.
Den berømte statue - der var bygget en scene op omkring den, da den var med i et skuespil
En af de store boghandlere i Tyskland er Thalia, som altid er en oplevelse værd, og sådan en var der også i Weimar. De har altid en del strikke- og hæklebøger på hylderne, og så er bøger billigere i Tyskland. Jovist, sproget i dem er tysk, men de fleste masketyper hedder næsten det samme som på dansk, så med lidt oversættelse af div forkortelser er det til at gå til.
Jeg bestod begrænsningens kunst og købte kun en bog med hjem, nemlig en med strikkede hjerter.Det blev "Stricken mit Herz" (foto først i indlægget), fordi jeg synes, at den har mange ideer til, hvordan man udfra en grundopskrift kan lave så mange forskellige udtryk.




Weimar er en hyggelig by, som er båret af at være den by, hvor Goethe boede og levede, og også er begravet. Hans hus står næsten som dengang, men vi valgte ikke at se det indenvendigt, ej heller at se hans grav. Vi var dog på "Alter Friedhof", hvor han ligger begravet, men indgangsprisen for at se graven var i den høje ende set i lyset af, hvad man reelt får for pengene.

Alter Friedhof Weimar
Til gengæld tog vi i "Weimar Haus", et museum, som er anderledes i forhold til andre, idet der er gjort brug af kulisser og filmtekniske virkemidler, der på en underholdende måde fortæller et stof, der ellers kan være tungt.. Man bliver taget på en rejse fra byens tilblivelse til Goethes død, og hele historien skal forestille at blive fortalt af Goethe. I små grupper bliver besøgende lukket ind i et rum, hvor der er kulisser, og der bliver af Goethe fortalt et "kapitel". Derefter åbner en ny dør, og man går videre.

Inden vi ankom til den sidste destination på vores ferie, Magdeburg, valgte vi at tage en afstikker til den gamle by, Quedlinburg - faktisk den by, hvor vi mødte flest danskere.
Quedlinburg, der består af utrolig mange smukke og rigtig gamle bindingsværkshuse, så der er forståeligt, at mange tager dertil. Når man går gennem byens gader, føler man sig taget flere hundrede år tilbage i tiden. Det er virkelig hyggeligt, og der emmer på en eller anden måde af ro.


Ældste bindingsværkshus i Quedlinburg
Garnbiks :-)
I ovenstående garnbiks faldt jeg for nedenstående sokkegarn i skønne farver. Det kunne jeg simpelthen ikke lade ligge, vel?
I en kurv var der desuden en masse strikkehæfter. Jeg fandt et, som jeg synes, indeholder nogle lidt anderledes forslag til, hvordan diverse effektgarner også kan bruges til beklædning.


Fra opskriftshæftet, hvis forside ses øverst i indlægget:



Vi nød en Eisschokolade og tog en tur rundt i byen, og selvom vi mistede stedsansen,endte vi på mærkværdig pludselig lige i nærheden af vores bil.
Beslutningen blev, at vi så ligeså godt kunne tage den korte tur til Magdeburg, selvom vi havde kalkuleret med at blive i Quedlinburg til aftenstid. Det skulle vise sig at være et smart træk!

Fortsættelse følger i morgen med del  2.