I dag er det næsten to uger siden, at jeg kom hjem fra årets sommerferie, der også denne gang gik til nabolandet mod syd.
Som jeg skrev om i går, gik turen i år til Heidelberg, Weimar, og turen endte i den gamle østtyske by, Magdeburg. Vi valgte også at køre tidligere end først planlagt til byen, og det sparede os for nogle problemer.
Det var det lige netop det ophold, som jeg havde glæder mig allermest til i ferien, idet vi havde booket et hotelværelse på hotellet "ARThotel Magdeburg" beliggende i "Die grüne Zitadelle", der er tegnet og designet af en af mine absolutte yndlingskunstnere, Friedensreich Hundertwasser. Lad mig bare sige så meget, at det levede fuldstændig op til min forventninger! Flot, imponerende, fede detaljer og total bunt!
| Die grüne Zitadelle set fra Breiter Weg, Magdeburg I komplekset ligger bla. hotel, 55 lejligheder, butikker, cafe, børnehave og også et lille "museum". |
At vi fandt frem til netop dette hotel i netop denne bygning skyldtes vores besøg på Arken tidligere på året, hvor der var en udstilling om kunstneren, og der så jeg også modellen af "Die grüne Zitadelle". Det ville jeg rigtig gerne se i virkeligheden! Min mand søgte senere på hoteller i Magdeburg, og sørme om der ikke lå et i
selve komplekset.
| Die grüne Zitadelle, Magdeburg |
| Die grune Zitadelle - set indenfra i en af de to "gårde" |
Vi nåede at tjekke ind og forlade hotellet inden kl. 18, hvor alle i en radius på 500 meter fra bomben skulle forlade området, da den skulle destrueres. Efter kl. 21.40 kunne vi vende tilbage til hotellet.
| Die grüne Zitadelle - selv hotelgangen var anderledes med bla. lyserødt lys og nogle steder kom der duft ud. Selvfølgelig er der få lige linjer - ligesom Hundertwasser ville have det. |
| "Udsigten" fra vores terrasse. Børnehaven "FriedensReich" lå bag gitteret. |
Solen brændte ret kraftigt i de tre døgn, hvor vi var i byen, så aktivitetsniveauet lå på et minimum. Vi fik dog set nogle kirker, bla. gik vi op ad en gammel middelaldertrappe i et kirketårn for at kunne nyde udsigten ud over byen. Vi gik også ud til en park i udkanten af byen, men vi valgte at tage sporvognen tilbage igen, da vi ikke syntes, at der var noget interessant der. Havde vi haft børn, havde stedet været et mekka!
Det har været en rigtig skøn ferie, hvor vi har hygget og taget det roligt og bare "været til". Sommervejret har oveni vist sig fra sin allerbedste side!
Det kunne ikke blive meget bedre.
| Okay, I får også det billede af mig, som min mand godt kan lide |







