Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tyskland. Vis alle opslag

lørdag den 2. august 2014

Om ferie og kreakøb - del 2


I dag er det næsten to uger siden, at jeg kom hjem fra årets sommerferie, der også denne gang gik til nabolandet mod syd.

Som jeg skrev om i  går, gik turen i år til Heidelberg, Weimar, og turen endte i den gamle østtyske by, Magdeburg. Vi valgte også at køre tidligere end først planlagt til byen, og det sparede os for nogle problemer.
Det var det lige netop det ophold, som jeg havde glæder mig allermest til i ferien, idet vi havde booket et hotelværelse på hotellet "ARThotel Magdeburg" beliggende i "Die grüne Zitadelle", der er tegnet og designet af en af mine absolutte yndlingskunstnere, Friedensreich Hundertwasser. Lad mig bare sige så meget, at det levede fuldstændig op til min forventninger! Flot, imponerende, fede detaljer og total bunt!

Die grüne Zitadelle set fra Breiter Weg, Magdeburg
I komplekset ligger bla. hotel, 55 lejligheder, butikker, cafe, børnehave og også et lille "museum".
Vi havde booket et værelse med terrasse, og da de på hotellet ikke har morgenmadsbuffet, men i stedet serveres der et overdådigt morgenmadsbord på aftalt tidspunkt på værelset, ja, så var det den perfekte beslutning.
At vi fandt frem til netop dette hotel i netop denne bygning skyldtes vores besøg på Arken tidligere på året, hvor der var en udstilling om kunstneren, og der så jeg også modellen af "Die grüne Zitadelle". Det ville jeg rigtig gerne se i virkeligheden! Min mand søgte senere på hoteller i Magdeburg, og sørme om der ikke lå et i
selve komplekset.

Die grüne Zitadelle, Magdeburg
Die grune Zitadelle - set indenfra i en af de to "gårde"
Vi endte også med at ankomme den dag, hvor der i forbindelse med nedrivning og opførsel af nyt boligkompleks var fundet en amerikansk bombe fra Anden Verdenskrig lige i nærheden af hotellet, så med hjælp fra en sød betjent fik vi lov til at køre hen til hotellet, hvor vi tjekkede ind. Dog først efter at kvinden i receptionen endelig havde fundet vores reservation i systemet, og jeg med følelsen af en enorm skuffelse nåede at tænke, at nu måtte vi nok begive os ud på motorvejen igen samme dag, når vores reservation jo var forsvundet, men det var den heldigvis ikke. Sikken en lettelse!


Vi nåede at tjekke ind og forlade hotellet inden kl. 18, hvor alle i en radius på 500 meter fra bomben skulle forlade området, da den skulle destrueres. Efter kl. 21.40 kunne vi vende tilbage til hotellet.

Die grüne Zitadelle - selv hotelgangen var anderledes med bla.
 lyserødt lys og nogle steder kom der duft ud. Selvfølgelig
er der få lige linjer - ligesom Hundertwasser ville have det.
"Udsigten" fra vores terrasse. Børnehaven "FriedensReich" lå bag
gitteret.
Jeg måtte selvfølgelig købe to nøgler sokkegarn fra Opal med hjem, hvor farverne er hentet fra to af Hundertwassers malerier. Garnet lå på hylderne i det museum, der også var beliggende i "Die grüne Zitadelle" - og hvor vi også valgte at tage med på en guidet tur i hele komplekset.


Solen brændte ret kraftigt i de tre døgn, hvor vi var i byen, så aktivitetsniveauet lå på et minimum. Vi fik dog set nogle kirker, bla. gik vi op ad en gammel middelaldertrappe i et kirketårn for at kunne nyde udsigten ud over byen. Vi gik også ud til en park i udkanten af byen, men vi valgte at tage sporvognen tilbage igen, da vi ikke syntes, at der var noget interessant der. Havde vi haft børn, havde stedet været et mekka!

Det har været en rigtig skøn ferie, hvor vi har hygget og taget det roligt og bare "været til". Sommervejret har oveni vist sig fra sin allerbedste side! 
Det kunne ikke blive meget bedre. 

Okay, I får også det billede af mig, som min mand godt kan lide

torsdag den 11. juli 2013

Flensburg i solskin

En tur til nabolandet, nærmere bestemt Flensburg, blev det til i dag.
Jeg elsker byen, og så er det skønt, at det kun tager en times tid at komme derned. 

Stemningsbilleder fra i dag, hvor "kuppet" i øvrigt var div. sæbeartikler og et lækkert stikke- og hæklehæfte, som blev købt i en af bymidtens fire garnbutikker :-)


Rote Straße

Rote Straße

Rote Straße

Kold cola indtaget i solskinnet

Et af mine yndlingsspisesteder i byen

Min yndlingsspise fra Cafe Central, en lakselasagne med spinat!

mandag den 18. februar 2013

Fastelavn

I morgen skal jeg bruge følgende udstyr:



Der er fastelavn, og man er vel Tysklandsfan :-)


Neglene er nu klaret, så i morgen iklæder jeg mig yderligere hårbøjle, et flag som kappe, Ampelmännchen-øreringe, gule strømpebukser, røde støvler og sort kjole.

onsdag den 29. august 2012

Yarn Bombing

Yarn bombing eller på dansk, garngrafitti. Nogle kalder det også tagging, ja, kært barn har mange navne.

Her set i Hannover denne sommer, og som jeg blev nødt til at forevige med kameraet:






lørdag den 18. august 2012

Street Art i Leipzig

I sommerferien gik turen til to tyske byer, nemlig Leipzig og Hannover.

Leipzig er en af de gamle østtyske byer, hvilket også kan ses, idet man man nærmest ikke skal uden for centrum, før gadebilledet er præget af meget slidte og faldefærdige bygninger. 
Byen er dog i gang med en gennemgribende renovering, og der bliver opført rigtig meget nyt mange steder.

Gadebilledet er desuden præget af en del street art - noget flottere end andet - men der findes faktisk en del, som er ret flot udført.
Jeg kunne ikke lade være med at forevige noget af det :-)

Afskærmning til byggeplads

Endnu en afskærmning af en byggeplads

En af de rigtig flotte - set på en gåtur ud til en Ossiladen
Gad vide, om skiltet er symbolsk?

Væggen er fyldt med et kæmpe maleri i denne stil, og den tyske historie er tematikken. I øvrigt overnattede vi på hotellet, som denne mur er en del af.