tirsdag den 16. december 2014
Luciagave til en veninde - grydelapper med kaffekopper
Vi er en lille kreds af kvinder, som i år igen valgte at give hinanden en luciagave.
Det er kort fortalt en pakke, som man åbner d. 13. december på luciadagen.
Jeg træk Laila med bloggen Striksofie, som jeg skulle finde noget til.
Der blev tænkt en del, for jeg kender Laila særdeles godt. Jeg havde lagt mærke til, at hun på sin pinterest havde mine dannebrogsgrydelapper, så de blev udgangspunktet for min pakke.
Laila er ret glad for kaffe, men også for noget mere romantisk, så derfor vidste jeg, at farverne skulle være chokoladebrun og lyserød.
Grydelapperne er lavet med udgangspunkt i Lutter Idyls opskrift, som jeg har tilpasset til hjertekopperne størrelse. Selve kopperne fandt jeg via Pinterest. Efterfølgende har jeg justeret en smule i dem, så de blev, som jeg godt kan lide dem.
Det romantiske udtryk har jeg understreget ved at hækle en picotkant rundt om de to lapper.
Jeg har også denne gang valgt at ri et stykke termo-halløj mellem bag- og forside. Bare for en sikkerheds skyld.
Bagsiden er i øvrigt helt lyserød, men jeg har valgt at hækle to omgange om hele stykket med det brune garn.
Garnet et 100% bomuldsgarn fra Hjertegarn. Termolaget er købt i Stof2000.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor ER de fine! Så smukke og personlige. De ser også ret gode ud til at isolere.
SvarSletRigtig mange tak :-)
SletDe er blevet tykke på den gode måde.
De er så FINE :-)
SvarSletTusind tak, Gitte <3
SletDe er bare så fine. Jeg er meget vild med dem :)
SvarSlet