Viser opslag med etiketten Backstreet Boys. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Backstreet Boys. Vis alle opslag

tirsdag den 18. marts 2014

Flere sanseindtryk fra en fantastisk weekend

Som jeg skrev i mit foregående indlæg, havde vi stadig en koncert til gode lørdag aften. Backstreet Boys var i den danske hovedstad, og det måtte jeg selvfølgelig være en del af :-)

Min mand, søster, svoger og jeg valgte at gå til Forum senere, så vi ikke skulle vente i den meget lange kø.
Det betød, at vi kunne gå direkte til døren og blive visiteret.

Et lidt sløret foto af min søster og jeg
Jeg hører  til blandt de korte højdemæssigt, så jeg var godt klar over, at det ville give problemer i forhold til at se ret meget af det, der foregik på scenen, men heldigvis er der storskærme til den slags arrangementer.
Vi var dog en smule heldige, for vi endte med at finde en ståplads ovenpå noget plastik-værk, som dækkede over diverse elkabler. Man kan lige ane det på ovenstående billede. Det gav lige lidt ekstra centimeter til mine i forvejen 149 af slagsen.

Udsigten fra øjenhøjde med en af storskærmene

Men ringe højde eller ej, så var det en fest at være med til!
Jeg blev Anja 17 år igen i løbet af et splitsekund, og så blev det hele ellers skudt i gang med "The Call". Det var fedt, og ingen tvivl om, at de fem gutter kan synge og ikke mindst danse - også selvom de nu er blevet 21 år ældre, siden de startede. Jeg har altid været fan af Kevin, og det ændrede koncerten ikke på. ;-)

For mig var højdepunkterne "The One", "Shape Of My Heart", "Everybody" og "Larger Than Life". Det er bare altid overvældende at være sammen med tusinde andre, hvor alle synger med på samme sang - lige til at få gåsehud af! Næsten alle deres største hits blev fremført, og de holder stadig i mine ører. Der bor stadig en lille poptøs i mig, som elsker god popmusik og synkron dans fremført af teenagerårenes idoler.
Det var dog ikke kun kvinder, der var at finde blandt publikum. Der var en del mænd også. Til venstre for mig stod to tvillinger af hankøn, som så absolut var fans. Ih, man bliver grebet af stemningen og at være omgivet af folk, der elsker den samme musik som en selv.

Som det ofte har været tilfældet, når jeg har været til koncert i Forum, så er lyden ikke den bedste, hvilket gjorde, at når der var ophold i numrene, og der blev vist klip med gruppen på storskærmene, var det svært at høre, hvad de sagde.
Jeg savnede nu også liveorkester, men det forsvinder nok mere og mere...

Alt i alt var det en fed oplevelse, selvom jeg ikke kunne se så meget, og det var så absolut en oplevelse, som jeg kan leve en rum tid på :-)
Jeg vil dog overveje en anden gang at købe tillæg til den almindelige billet, så jeg kan se lidt mere og få adgang til området tættest ved scenen. Tidligere har jeg sneget mig til at stå på bl.a. trappen i Forum, men vagterne er nu mere opmærksomme og beder folk gå væk fra trinnene, og det er også helt ok. Folk stod ret tæt, så det at bevæge sig ned bagerst i hallen gjorde heller ikke udsigten bedre - der var ganske enkelt pænt mange mennesker - ca. 10.000 af slagsen. Sidste gang, jeg var af sted til BSB-koncert, var  i Gigantium i Aalborg i 2005, og der var der meget mere plads til folkemængden og derved kunne jeg se mere af sceneshowet.
Så hvis ikke det bliver moderne med plateausko, må jeg gribe lidt dybere i lommerne ;-)

Mod scenen

fredag den 22. november 2013

At vente på, at det blive ens tur - og det blev det!

I dag kom billetterne til salg til Backstreet Boys' koncert i Forum næste år.

Derfor var min svoger og jeg klar ved tasterne, da klokken blev 10.00, hvor salget startede. Jeg vil så gerne med, så ingen tvivl om at jeg ville blive skuffet, hvis det ikke lykkedes at få nogle billetter. 
Jeg har været fan siden en gang i slutningen af 1990'erne og er stadig glad for deres nyeste cd. 


Man sidder der, ventende og stirrende på skærmen med ekstra fokus på, at man på ingen måde trykker på noget, der kan gøre de mindste anstigninger til, at browseren lukkes ned! 

Efter ca. 6 minutter skiftede skærmbilledet, og ingen tvivl om, at det fik spændingen til at stige:


Da klokken var ca 10.09 skiftede billedet igen, og jeg kunne bestille!!!
På nøjagtig samme tidspunkt skete det for min svoger, så han gennemførte handlen. Jeg syntes, at det tog vildt lang tid, så jeg klikkede videre i min bestilling - bare for en sikkerheds skyld - dog kun til punktet, hvor jeg skulle indtaste kortnummer osv.

Klokken 10.15 var alt gået igennem, og det betyder, at jeg sammen med min søster, svoger og mand skal til koncerten i Forum d. 15. marts næste år! 
Jeg glæder mig helt vildt!!!


mandag den 5. august 2013

Jeg overgiver mig - igen!

I fredags var min søster og jeg et smut i Stereo Studio, og sørme om der på hylden ikke står den nye cd med Backstreet Boys! 

Min nye cd ;-)


Det var ikke gået min næse forbi, at de har udgivet noget nyt, og jeg har også lyttet lidt til noget af det på Youtube, men da cd'en pludselig stod der på hylden, måtte jeg bare eje den ;-)
Det var lidt synd for søster, for det var det sidste eksemplar, så hun må vente til næste uge.

Da jeg var omkring 19 år, "faldt" jeg for boybandet, og siden da har de hængt fast. Jeg havde ikke mit værelse plastret til med plakater, men jeg har alle gruppens albummer samt en stor del af alle de singler, som har været udgivet. Desuden står der også nogle specialudgaver samt interviews-cd'er på min cd-hylde. 

Et udsnit af rækken af Backstreet Boys-cd'er


En enkel gang har jeg oplevet dem live. Det var i Bremen i Tyskland i forbindelse med deres "Millinium-Tour", og hold da fast, det er nok en af de allerfedeste koncerter, jeg nogensinde har været til, og jeg har efterhånden været til en del. 
Jeg faldt lidt fra, da Kevin Richardson forlod bandet, for han var min favorit - altså han sang dengang ikke vanvittigt godt, men så bedst ud ;-)

Nu er Backstreet Boys ude med noget nyt, og det er endda med fuld besætning! 
Jeg har lyttet den nye cd igennem nogle gange, og jeg har selvfølgelig allerede nogle favorittracks.

Titelnummeret "in A World Like This" er et typisk BSB-uptempotrack - ligesom det skal være!



Derudover "Breath", som jeg faldt for med det samme:


 Til sidst "One Phone Call":



EDIT: En af mine faste læsere fik mig lige til at huske, at jeg faktisk også var med til Backstreet Boys' koncert i Gigantium i 2005. Det var en rigtig fed oplevelse - også fordi min moster var med og aldrig havde været til en koncert i den størrelsesorden.