mandag den 5. august 2013

Jeg overgiver mig - igen!

I fredags var min søster og jeg et smut i Stereo Studio, og sørme om der på hylden ikke står den nye cd med Backstreet Boys! 

Min nye cd ;-)


Det var ikke gået min næse forbi, at de har udgivet noget nyt, og jeg har også lyttet lidt til noget af det på Youtube, men da cd'en pludselig stod der på hylden, måtte jeg bare eje den ;-)
Det var lidt synd for søster, for det var det sidste eksemplar, så hun må vente til næste uge.

Da jeg var omkring 19 år, "faldt" jeg for boybandet, og siden da har de hængt fast. Jeg havde ikke mit værelse plastret til med plakater, men jeg har alle gruppens albummer samt en stor del af alle de singler, som har været udgivet. Desuden står der også nogle specialudgaver samt interviews-cd'er på min cd-hylde. 

Et udsnit af rækken af Backstreet Boys-cd'er


En enkel gang har jeg oplevet dem live. Det var i Bremen i Tyskland i forbindelse med deres "Millinium-Tour", og hold da fast, det er nok en af de allerfedeste koncerter, jeg nogensinde har været til, og jeg har efterhånden været til en del. 
Jeg faldt lidt fra, da Kevin Richardson forlod bandet, for han var min favorit - altså han sang dengang ikke vanvittigt godt, men så bedst ud ;-)

Nu er Backstreet Boys ude med noget nyt, og det er endda med fuld besætning! 
Jeg har lyttet den nye cd igennem nogle gange, og jeg har selvfølgelig allerede nogle favorittracks.

Titelnummeret "in A World Like This" er et typisk BSB-uptempotrack - ligesom det skal være!



Derudover "Breath", som jeg faldt for med det samme:


 Til sidst "One Phone Call":



EDIT: En af mine faste læsere fik mig lige til at huske, at jeg faktisk også var med til Backstreet Boys' koncert i Gigantium i 2005. Det var en rigtig fed oplevelse - også fordi min moster var med og aldrig havde været til en koncert i den størrelsesorden.

6 kommentarer:

  1. Åh, 90'erne's finest! Jeg elsker Backstreet Boys, og synes at de til dato er verdens fedeste boyband, og skal der drikkes øl - ja, så bliver det stadig sat på B-) Så dem i 2005 i Gigantium, men har ikke ville høre deres musik, efter Kevin hoppede fra - synes det var ren blasfami :p Meeen nu er han jo tilbage, så mon ikke det nyeste får en chance til? (;

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, hvor er det skægt, at jeg ikke har været den eneste, der hoppede lidt af, da Kevin valgte at forlade Backstreet Boys for nogle år :-)

      Ej, jeg så dem jo også i Gigantium i 2005 - sammen med min søster, min mor og vores moster ;-) Det havde jeg helt glemt!

      Slet
  2. uhhh, total 90'er. Jeg så dem faktisk i Forum dengang. Husker det som en super fed koncert. Men alt er jo relativt når man er teen-age forelsket :-)
    Vidste faktisk ikke at de havde fortsat sammenholdet hele tiden før jeg så en udsendelse sidste år engang. Det er da imponerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver imponeret, når de yngre bands holder sammen i en årrække - det gør jeg også.
      Jeg har kunnet læse mig til, at de i år har 20 års jubilæum.

      Slet
  3. Og det er så gået min næse FULDSTÆNDIG forbi, at de har produceret noget nyt endnu en gang... mit all time favorit boyband (altså da Take That nu ikke var at finde mere på det tidspunkt) Jeg har også oplevet dem live tilbage i 1996 i Vega og det var den fedeste oplevelse! Jeg havde endda mit værelse plastret til med plakater og det der høre til ;) Altså det var lige indtil jeg fik kæreste på og så måtte jeg pænt blive til "skabs-fan" ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, jeg kan godt lide dit udtryk "skabsfan" :-)
      Jeg kom aldrig med på Take That-bølgen, selvom jeg faktisk har været til koncert med dem, før Robbie kom tilbage for en kort bemærkning. Det var faktisk rigtigt godt.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.