tirsdag den 24. juni 2014

Nummer tre bliver sommergul - "12MOKAC"


I fredags kom så det tredje mønster fra Bittamis Design"Klutealong"-udfordring, som jo er udgangspunktet for junimåneds "12 months of knitting and crochet".

Jeg kiggede i min lille plastikkurv med forskellige nøgler bomuldsgarn, og valget faldt næsten med det samme på det gule garn fra Mayflower.
Jeg synes, at det er svært at finde garn i en flot og klar gul, så derfor køber jeg det, når jeg støder på noget.
På billederne er den gule farve ikke helt så varm og lækker som i virkeligheden.


Kludemønstret hedder Ballblom, og ved første øjekast troede jeg igen igen, at der var tale om snoninger, men nej.
Til gengæld kræver mønstret at kunne strikke to masker drejet vrang sammen, og det havde jeg ikke prøvet før nu, men et link til en video gjorde hurtigt kål på den uvidenhed :-)

Den første mønsterrapport er nu klaret, så nu er det bare at gentage den, til længde og bredde er lige lange. Det er glimrende strikketøj til fodbolden på tv.

Ih, jeg nyder i stor stil alle kampene sammen med strikke- eller hækletøjet. Det har indtil videre været et ret underholdende VM med gode kampe.



13 kommentarer:

  1. Ja, det er godt nok en lækker farve. Er spændt på at se resultatet/resultaterne af alle dine fodbold-krea-projekter ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må vel få lavet et samlet billede af, hvad der er blevet produceret under kigningen :-)

      Slet
  2. Sikke en fin farve. Jeg kan desværre ikke strikke, men det er et af mine kommende mål at lære :) Jeg ser frem til at se det færdigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Nanna.
      Heldigvis er der rigtig mange videoer, der viser, hvordan man strikker.
      Jeg lærte at hækle på den måde.

      Slet
  3. Jeg elsker gul, men har bestemt ikke nok gult garn i garnkurven (undskyldning for at shoppe garn, ja;-) Hvor bliver det fint - glæder mig til at se det færdige resultat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, så har du jo en rigtig god forklaring på, at du bare må have mere garn - også selvom du har shoppet en del garn på det sidste ;-)

      Slet
    2. Jeg har shoppet ALT for meget garn på det sidste, men nu har jeg så også overblik over, hvilke farver mangler...hihihi

      Slet
  4. Avancerede og flotte klude hende Britta designer. Og flot farve :-). Skal nok blive et flot resultat.

    SvarSlet
    Svar
    1. De ser også ret avancerede ud, men de er ikke svære, når man først får set nærmere på dem.
      Denne her har dog været den sværeste, fordi jeg aldrig har prøvet at skulle strikke to vrang drejet sammen. Der skal man nogle gange holde tungen lige i munden ;-)

      Slet
  5. Jeg har det lige som Ingrid, at jeg ÆLSKER gul. Jeg glæder mig til at se den færdige klud. :)

    SvarSlet
  6. Aiii jeg er SÅÅÅ vild med den farve! Det er simpelthen indbegrebet af god stemning og jeg glæder mig vildt til at se hvad slutresultatet byder på :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Agnethe.
      Jeg havde håbet at have nået nogle flere udover de tre, der blev udgivet i juni af Bittamis, men det blev ved de tre - nå ja, og så nåede jeg en mere, som er lavet til anden anledning.

      Jeg må hellere få opdateret omkring juni :-)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.