søndag den 15. juni 2014

Klud 2 - "12MOKAC"



I fredags blev endnu et kludemønster offentliggjort hos Bittamis Design, og denne gang var det et smukt og romantisk hulmønster.

Min første tanke var, at der var tale om snoninger, og dem har jeg kun en enkelt gang for over 10 år siden stiftet sporadisk bekendtskab med, men det viste sig bare at være strik to masker sammen på to forskellige måder og slå-om.

Lørdag slog jeg op til kluden, og i hyggeligt selskab blev det meste af kluden strikket, så jeg i morges kun manglede den øverste kant.
Som ved den første klud, som jeg strikkede, valgte jeg at hækle en fastmaskekant og en lille bændel i hjørnet.

Den er strikket i id-garn fra Coop og på Pind 3. Kanten er hæklet med nål 2 1/2.

Jeg er vild med mønstret og kunne godt finde på at strikke nogle flere som værtindegave eller lave midterstykket bredere og strikke et håndklæde. Det kunne være så fint!


10 kommentarer:

  1. Det er sådan et smukt mønster! Jeg skal lige være færdig med den første i rækken, men jeg glæder mig til at komme i gang med denne her.

    Du har ret i, at den også kunne være flot som håndklæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver helt spændende at se, hvilke udtryk du ender ud med.

      Jeg er i hvert fald ret varm på at strikke et håndklæde i mønstret.

      Slet
  2. Den er virkelig fin! Det er en total hyggelig idé med alle de klude. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Astrid.
      Det er også hyggeligt at strikke dem - og jeg er også spændt hver fredag på at se, hvad der skal laves.

      Slet
  3. Hvor er den bare fin...og god ide med mønsteret som håndklæde. Mere tid til alle de gode ideer, tak:-) kh Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, Ingrid, det med mere tid til at føre ideerne ud i livet kunne være helt perfekt :-)

      Slet
  4. Hvor er det blevet en sød og feminin klud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Vibber - og hov, der var du også <3

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.