I dag er det jo international lykkedag, og hvad er mere oplagt end at sætte fokus på de skønne ting, som dagen har budt på.
I går havde jeg lyst til at hive foråret med indenfor og få noget nyt at se på, så et smut i den lokale Rema1000 og frem med Mega-servicet samt andre gode loppefund gav nogle hæderlige resultater.
Det betød, at da jeg kom hjem fra arbejde, blev jeg mødt af noget rart at se på - og man kan bare ikke andet end at blive glad af blomster og ting, som man synes, er smukke.
Terrinen fra Royal Copenhagen blev et moslandskab med rede, firkantede lys og perlehyacinter |
Wiinblad-fad (loppefund) sammen med lys, rede, stage med påskeliljeløg fra en veninde og en lille vase (loppefund). Voksdugen købt i Rema 1000. |
Hunden og jeg hyggede efterfølgende på terrassen og tog et selfie :-)
Aftensmaden havde jeg købt ind på vej hjem fra arbejde. Det endte med flødestuvet spinat med torsk og dertil squash-pasta. Opskriften er for et par dage siden fundet hos Agnethe.
Det smagte rigtigt godt - dog havde jeg saltet det for lidt, men hellere for lidt end for meget.
Nu byder resten af aftenen på hygge med mand og hund - når de to sidstenævnte kommer tilbage fra en gåtur :-)
Nå ja, jeg ender nok også med at hive strikketøjet frem.
Har din dag også budt på noget, der har kunnet gøre dig lykkelig?
Lige i dag har det nok været, at jeg har fået skrevet min DIY på min ugle ren og offentliggjort den. Ellers er det, at det er fredag, og manden og jeg skal hygge os.
SvarSletGod weekend til dig og alle jer andre!
Det er også en rigtig sød ugle, som du har lavet!
SletGod weekend til dig også!