torsdag den 6. marts 2014

30 minutter og problemet blev løst



Så lang tid tog et besøg af min søster.

Hun har nogle dage bøvlet med opstarten på "Løvfald" af Anette Danielsen, og igen var hun løbet ind i problemer.
Jeg har aldrig strikket nederdelen, men lå inde med opskiften, som søster Anita faldt for.

Jeg tror, at de fleste strikkere eller hæklere har oplevet at læse en passage igennem i en opskrift et utal af gange, og alligevel forstår man ikke, hvad man skal.
Det var vist også tilfældet hos Anita, så selvom jeg kom sent hjem fra job, kom hun hurtigt forbi, så vi sammen kunne se på den opskrift endnu en gang.

Ved hjælp fra en anden bloggers undervejs-billeder fandt jeg ud af, at noget var galt igen, og efter et par gennemlæsninger af opskriften greb jeg en rundpind og noget garn og gik i gang med at strikke starten på nederdelen.


Det gjorde udslaget, for pludselig kunne jeg se, hvor fejlen var opstået.

Anita har nu pillet op igen igen igen, og nu er jeg ved at være sikker på, at koden er knækket på den opskrift.

Nu er der så opstået det "problem", at jeg har vældig lyst til at strikke den også... ;-)

8 kommentarer:

  1. Og det er endnu et godt bevis på, at det er fantastisk at have en søster! <3

    SvarSlet
  2. Er det ikke bare skønt når man knækker koden til en besværlig opskrift :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er nemlig skønt! Som at nå toppen på et stejlt bjerg.

      Slet
  3. Herligt at I nu har fået knækket den......
    Hvad havde *vi* gjort forkert i søndags ????

    SvarSlet
    Svar
    1. Du havde ikke gjort noget forkert. Det var Anita, der havde strikket trekanterne forkert.

      Opskriften blev først logisk, da jeg ud fra den anden bloggers billeder og flere gennemlæsninger fandt ud af, hvad Anette Danielsen har ment med instruktionerne.
      Jeg vil dog mene, at når flere løber ind i problemer det samme sted i instruktionerne, må det være formuleringerne, som det er galt med.

      Slet
  4. Dejligt at du kunne hjælpe :) og den nederdel er også en rigtig sød en af slagsen, så kan godt forstå, hvis du bliver fristet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig sød - åh, jeg kan næsten glæde mig til at komme i gang, men det bliver først, når Anita er færdig, for hun låner nemlig min opskrift ;-)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.