Viser opslag med etiketten kryddersalt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kryddersalt. Vis alle opslag

mandag den 24. november 2014

Ny omgang kryddersalte

I efterårsferien tog jeg fat på igen at lave kryddersalte. Her hos os er hvidløgssalt ret populært, og da der ikke var mere af det, som jeg lavede for et stykke tid siden, var det tid til at lave noget mere.

Denne gang har jeg lavet sesamsalt, pizzakrydderi, chili- og paprikasalt og selvfølgelig hvidløgsalt.


Noget af salte kom på gamle glas, som jeg rengjorde, og som pynt klippede jeg cirkler i brunt papir og satte et lyseblåt bånd om. Nu er de lige til at forære væk som fx værtindegave.
Jeg kan godt lide at sætte forskellige slags glas sammen og gerne i både højder og former.


mandag den 10. december 2012

Kryddersalte

Hjemmelavede kryddersalte smager bare bedre!

Jeg har for ca. to år siden afprøvet at lave en hvidløgssalt, og uha den blev god! Opskriften kan jeg ikke mere finde, men jeg husker, at den sagde, at saltet skulle tørre i en tændt ovn på klem, hvilket resulterede i, at der i køkkenet i ca. en uge luftede som i et pizzaria.

I år har jeg selv fiflet mig frem til en opskift på hvidløgssaltet:

HVIDLØGSSALT:
5 hele solo hvidløg
400 g groft salt.

Blend det hele, og tør det i ovnen ved ca. 100 grader. Kig til det, og "knus"  evt. klumper af salt med hænderne. Tag det ud af ovnen, når det føles tørt, og hæld det på glas. 
Det kan godt få en smuk grøn farve, men mit får kun et lille grønligt skær. 


KRYDDERSALT:
2 små økocitroner
ca. 1 spsk. tørret rosmarin eller timian - jeg har brugt lidt af begge dele.
250 g. groft salt.

Riv skallen af de to citroner. Undlad at få noget af det hvide lige under skallen med. 

Kom citronskal, salt og krydderier i en blender. Blend det, og lad det tørre på bagpapir i en ovn ved 100 grader. 
Kom saltet på glas.