torsdag den 16. juni 2016

Clue 9 i "The Meadow"



Endelig er sammenhæklingen af alle 77 firkanter blevet færdig. Jeg har taget en afstikker fra opskriftens clue 9, og i stedet valgt at anvende Arne & Carlos' måde at hækle granny squares sammen med. Metoden findes i deres bog "Håndarbejde i haven", men de to nordmænd har også lavet en video. Jeg kunne ikke hitte rede i deres skrevne opskrift - hverken den danske eller den engelsk/amerikanske, så videoen hjalp mig. Jeg er dog sikker på, at der må være en fejl i den skrevne opskrift. 



For at skabe en sammenhæng i min sammenhækling, der jo er mere luftig, valgte jeg at hækle en lignende kant omkring hele tæppet. 
Kanten er lavet ved, at jeg på første omgang har hæklet musetakker som ved sammenhæklingen, mens jeg 2. omgang hæklede en fastmaske i hver musetak og med to luftmasker mellem hver fastmaske. Over samlingerne mellem firkanterne valgte jeg at hækle 3 fm i luftmaskebuerne og en fm i den midterste fastmaske. 



Det eneste, som jeg har gjort brug af fra clue 9, er den sidste omgang. Jeg valgte også at hækle sammen med den lysegrå, "Rullesten", for skulle jeg følge Drops' farvevalg, som jeg ellers har gjort, ville sammenhæklingerne være sorte. Det forsøgte jeg med i første omgang, men den sorte farve blev for dominerende. Det stemmer meget godt overens med, at Arne & Carlos siger, at den farve, man vælger at hækle sammen  med, bliver den farve, som tæppet fremstår som. Mit tæppe skal ikke virke sort, men i stedet gråt.

Nu skal clue 10, 11 og 12 indhentes. Måske ender jeg med at gentage nogle af kanterne to gange for at gøre mit tæppe endnu større. Det afhænger helt af, hvor bred kanterne bliver i de forskellige clues.

13 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud.

    Jeg er gået i stå ved clue 6. Overvejer om jeg gider lave det færdigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak <3
      Jeg kan læse i den danske Meadow-Facebookgruppe, at flere er gået i stå med firkanterne. Jeg synes også, at det til tider var drøjt at få dem alle hæklet.

      Slet
  2. Den er fantastisk! Og smart med den anderledes sammenhækling, det giver ekstra spil. Roligt og smukt farvespil i det hele taget, og spændende med de forskellige blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Elena <3
      Jeg er også blevet ret glad for farverne - normalt vælger jeg de mere vilde, men jeg tænkte, at denne gang var det mere fornuftigt at vælge nogle nuancer, som er mere tidsløse. Det er et større projekt, og med et tæppe er det rart, at det er til at holde ud at se på i flere år ;-)

      Slet
  3. Wow hvor er det blevet flot, Anja. Godt valg med den går sammenhækling, og tak for link til video.

    SvarSlet
  4. Det er fantastisk flot! Sikke et stort arbejde. Sammenhæklingen er SÅ flot og luftig. Tak for link!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke åbne linket til sammen hækling

      Slet
    2. Hej Gitte

      Nu har jeg ændret linket, og det skulle gerne virke nu.

      Slet
  5. Det er simpelthen SÅ smukt! Åhh farverne går lige i hjertet på mig - sådan et kunne jeg godt krybe ind under til efteråret 😉

    SvarSlet
  6. Schöne Idee, wie du die Grannys verbunden hast!
    Grüessli Pia

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.