torsdag den 30. januar 2014

Skal vi ikke lave noget skægt i stedet for arbejde?


Sådan så Fanny ud til at tænke i går eftermiddags, hvor jeg igen måtte bruge en del tid på arbejde.
Hun er rigtig glad for sne og elsker at løbe i den. Derfor går min mand en ekstra tur med den firbenede om aftenen.

Jeg har de sidste par dage fået motion med snerydningen, der let tager 20 minutter. Pga. vinden fyger det, så det er lidt trælst at se, at der, hvor man startede  for 15 minutter siden, ligger der allerede sne igen.
Men som husejer skal det jo gøres - ellers kan der vanke en bøde. Samtidig har vi en hjørnegrund, så der er noget at rydde hver gang, at det drysser med sne ovenfra.

Jeg har ikke fået skrevet så meget rundt om i blogland i det sidste stykke tid, da arbejdet tager min fritid, og nogle opgaver på jobbet er pt. af de mere tunge af slagsen, så jeg er godt træt, når det er fyraften. Oveni viser min ryg sig ikke fra sin bedste side, men lige om lidt går turen til kiropraktor, som forhåbentlig befrier mig for den ofte tilbagevendende hovedpine.

Heldigvis kan man jo time blogindlæg, så derfor sker der stadig lidt her.
Jeg håber meget snart ikke kun at få klikket forbi de blogge, som jeg ofte læser, men også at få smidt nogle kommentarer.




8 kommentarer:

  1. Ja det arbejde, tar meget af ens fritid ;) ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det nogle gange, men nu venter der snart en hel uges ferie, og den ser jeg frem til :-)

      Slet
  2. Kedeligt med den hovedpine - jeg får ofte hovedpine når jeg har for mange bolde i luften ...Håber din tur til kiropratoren kan gøre noget godt for både ryg og hoved :)
    Lyder som der er meget sne at skovle - jeg bor på landet, så her skovles kun det mest nødvendige ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det med hovedpine, når der er for meget at se til... det er trælst!

      Kiropraktoren var enig med mig i, at der var noget, der var "på tværs", så det blev ordnet, og jeg satser på ikke at skulle af sted igen. Jeg har ikke haft hovedpine siden - og det er jo i sig selv ret befriende :-)

      Der er noget at skovle, når der er fortorv på to af siderne af grunden, men heldigvis er der ikke faldet så meget mere - nu er det i stedet tøvejr. Lidt ærgerligt, for jeg holder faktisk af al det lys, som genskinnet fra den hvide sne giver.

      Slet
  3. Den lille hund,Fanny er da bare for lækker :-) Træls med ryg og hovedpine, kender det alt for godt .-( God bedring, håber at det hjælper med kiropraktoren <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er også en rigtig dejlig hund - ingen tvivl om det :-)

      Tak for din god bedring - det går heldigvis i den rigtige retning, så forhåbentlig kan jeg nøjes med den ene behandling.

      Slet
  4. Ha ha Hvor er den altså lækker og sjov! Kan næsten se det for mine øjne hvor den er ivrig og glad i sneen :)

    Rigtig træls med smerter - håber det bliver bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er så glad - det er noget af det bedste ved at have en hund - altid glad.

      Det går heldigvis meget bedre. Der har ikke været noget i denne uge, så jeg håber, at det fortsætter.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.