tirsdag den 7. januar 2014

12 Months of Knitting


...men også hækling for mit vedkommende.

Cecilie med bloggen Hvad bier tænker står bag denne udfordring, der kort og godt går ud på, at man strikker en ting hver måned. Jeg vælger dog også at inddrage noget hæklet, for jeg holder af begge teknikker. Man kan sige, at det for mig bliver en "12 Months of Yarn Work"
Fordelen ved udfordringen er også, at man en måned kan vælge et lille projekt og den næste et af de større.

Årets tre første måneders projekter bliver:

Januar:
Jeg har allerede gang i en sort cardigan til mig selv, som jeg hele tiden har haft en plan med, at den skal være færdig her i januar, idet det er en vinterlig en af slagsen.
Opskriften er fra Drops. Jeg strikker den i Mor Aase-garn fra Sandnes. Jeg har før strikket i garnet, og når det først er vasket en enkel gang, bliver det fint og noget mere blødt.



Februar:
En gammel studiekammerat skal have en lille baby i denne måned, så jeg påtænker at strikke eller hækle noget til bebsen. Hun og kæresten har valgt ikke at ville kende barnets køn på forhånd, så jeg er ude i, at jeg vil lave noget i en grundfarve, som både passer til en pige og en dreng. Når barnet er kommet til verdenen, kan der hækles en kant i en drenge- eller pigefarve. Når nu de ikke kender kønnet, kan det jo være, at de ikke har så meget tøj, der kun er til et af kønnene.

Marts:
Projektet er ikke helt på plads, men det skulle gerne være et hæklet væsen af en art. Derfor er der ikke noget billede - endnu.


Yderst til venstre i sidebaren har jeg tilføjet et "12 months of knitting and crochet"-billede. Ved at klikke på det, vil man kunne se alle indlæg omkring denne udfordring.

I øvrigt kan man også følge udfordringen på Instagram. Søg på #12monthsofknitting og kvinden bag udfordringen, nemlig @hvadbiertænker.

8 kommentarer:

  1. Pøj pøj Cardiganen ser ud at være et stort projekt. Glæder mig til at se dine projekter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Indtil videre er det gået hurtigere, end jeg regnede med, da jeg startede.
      Jeg håber at kunne holde gejsten hele januar med den :-)

      Slet
  2. Held og lykke!
    Det virker som et meget stort projekt at lave en ting hver månede

    SvarSlet
    Svar
    1. Først ville jeg heller ikke deltage, men man bestemmer selv størrelsen af projekterne. De tre sidste år har jeg færdiggjort mere end 12 ting, så jeg regner med at komme i mål :-)

      Slet
  3. Det bliver bare rigtig sjovt at følge med i! Hvis du mangler inspiration har Sidsel Sangild flere lækre mønstre på hæklede smækbukser til babyer, som jeg kan anbefale! De er superhyggelige at lave.
    God vind! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak for dit tip! Det vil jeg kigge nærmere på.

      Slet
  4. lækker cardigan, og hepper på dig - ville ikke selv kunne nå at strike den på en måned :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal heller ikke have gang i andet, før den er færdig, for ellers forfalder jeg til andre ting ;-)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.