torsdag den 27. juni 2013

Blomkåls- og squashsuppe med hvidløg

Når nu vejret ikke byder på sommer, og temperaturen ikke er særlig højtragende, er suppe altid en yndet spise her på matriklen.
I dag var det anden gang, at jeg lavede blomkåls- og squashsuppe, og med lidt justeringer i forhold til sidste gang, blev den bare rigtig god og cremet.

Ingredienser:

et mellemstort blomkål
en halv squash
et stort løg
to boillionterninger
4 fed hvidløg
ca. 1 liter vand
1 Cremefine 4% fra Oma
Evt. maizena majsmel

evt. kødboller

Pil løget og skær det i store stykker.
Skær squashen i store stykker.
Skær blomkålet i buketter - brug gerne noget af stokken - og læg lidt til side. Det pilles til små buketter, som koges møre for sig selv i en lille gryde.
Pil hvidløgene.

Kom blomkål, løg, squash og de to boillonterninger i vandet og lad det koge, til det er mørt.
Blend suppen og kom derefter de små, kogte blomkålsbuketter i suppen. Hvis suppen er for tynd, jævn den med maizena majsmel rørt ud i lidt vand.
Tilsæt cremefinen.

Hvis man er til kødboller, kan man tilsætte nogle - enten hjemmelavede eller færdigkøbte.



5 kommentarer:

  1. Den opskrift skal da prøves - nyder dejlig. Jeg er også ret glad for supper :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lavet suppen og den blev god, synes jeg. Jeg tog ikke blomkålbukketter fra men kogte og blendede det alt sammen. Derimod kom jeg en pose frossen hønsekødstern i - det synes jeg fungerede godt til. Tak for opskrift :)

      Slet
    2. Ej, hvor er det fedt, at du har afprøvet min opskrift!
      Jeg har også nogle gange brugt de frosne kyllingetern i supper - det smager rigtigt godt!
      Tak for din tilbagemelding :-)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.