onsdag den 12. juni 2013

At få gang i UFO'er....

...jep, jeg har fundet en af mine ældre UFO'er fra igen for at færdiggøre den. En UFO er et ufuldstændigt objekt, med andre ord noget der endnu ikke er færdiggjort.

Det er såmænd babycardiganen fra Farmorfabrikken, der igen strikkes på, og som jeg tidligere har vist undervejs-fotos af.
Jeg mangler kun at færdiggøre huen, men da der var fejl i opskriften, ventede jeg på rettelsen og kom ikke i gang igen med at få den færdiggjort.

Nu kører strikkepindene igen, og når huen er færdig, skal cardiganen monteres, og der skal strikkes en ribkant langs forstykkerne og syes knapper i.



I øvrigt har jeg for et par dage siden modtaget nogle maskemarkører, som jeg har købt på Ebay til den nette sum af 2,50 dollars - vel at mærke for 60 styks og inklusiv porto. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har fået  fat i sådan nogle noget før, for de er altså smarte!



4 kommentarer:

  1. Uha kender det for godt med de UFO'er. Jeg er aldrig kommet i gang med den cardigan, men nu skulle opskriften jo være i orden, så måske den snart kommer i gang.

    Altså jeg læser tit om de maskemarkører, men jeg forstår bare ikke helt hvad man skal med dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger normalt maskemarkører til at markere, hvor jeg fx flere steder skal tage ind eller ud - eller som her som en "mærketråd", hvor jeg skal måle fra.
      Jeg brugte heller ikke maskemarkører tidligere, men jeg har nu indset det smarte i ikke at skulle tælle hele tiden, hvis jeg fx skal tage en maske ind for hver 10. maske.

      Slet
  2. Sjovt nok er jeg ikke den store indehaver af ufo'er- mit er lidt mere projekter der aldrig blev begyndt på/blev kasseret til fordel for noget sjovere;) Men hvor er de fine din maske markøre- sådan nogle burde jeg jo nok investere i da mine ellers er små stykker gult bomulds garn- på ingen måde særligt genanvendeligt og spild af garn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig heller ikke fan af UFO'er, for det er, som om at de griner af mig, hver gang jeg ser dem :-)
      Jeg har også anvendt garnstykker i stedet for - det var før, at jeg fik nogle maskemarkører foræret. Da brugte jeg så forskellige garnfarver for at markere, om det var mærke 1, mærke 2, mærke 3 osv.
      Disse her er smarte, fordi de er som små sikkerhedsnåle og kan derfor anvendes, hvis jeg skal hækle.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.