Viser opslag med etiketten testhækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten testhækling. Vis alle opslag

lørdag den 30. juni 2018

2 x Kristinasjaler



De af jer, der følger med her på bloggen, ved, at jeg har hæklet nogle af designsne fra By C Gundersen.

Charlotte Gundersen, kvinden bag, spurgte mig derfor for et stykke tid siden, om jeg havde lyst til at hækle nogle af hendes designs op.
Det har jeg sagt ja til.

Jeg har derfor for nylig hæklet to udgaver af Kristinasjalet.
...eller det vil sige, at jeg har hæklet det 3½ gang!
Her er det værd at indskyde, at sådan går det, når man er doven og ikke tjekker hæklefastheden, for selvom min hæklefasthed passede med opskriftende hæklede sutsko, så matcher den ikke nødvendigvis alle designs fra samme designer.
Derfor måtte jeg pille 1½ sjal op, da jeg først der valgte at tjekke min fasthed.

De to sjaler er hæklet op i Bingo fra Lana Grossa, et ret lækkert merinouldgarn, som har uldens "look" og er ikke blevet "flad" af superwashbehandlingen.

Opskriften er nem at følge, så er man nybegynder, er det klart en opskrift, som jeg kan anbefale.



søndag den 7. september 2014

Orange testhækling


Det andet bogmærke, som jeg har sagt ja til at testhækle, er et sødt rævebogmærke - også fra Little Owl's Hut, og igen er det for oversætteren af den danske opskrift, Tulle Momsemor.

Igen var opskriften let at gå til, ikke mindst pga. de mange, gode illustrationer undervejs.

Ræven er jeg blevet ret vild med! Den er ret sød - også selvom den ikke er så oplagt at lave i andre farver end rævefarver :-)



I opskriften står der, at man kan bruge en sort perle til snude, men som min mand sagde, da jeg fandt en sort perle frem, så ville det ikke være så smart, når nu den skal fungere som et bogmærke, så jeg valgte at brodere den i stedet.

Jeg har hæklet i orange ID-garn fra Coop, og rulleøjnene er købt i Søstrene Grene.




lørdag den 1. marts 2014

Testhæklingen fuldført



Som jeg skrev om i torsdags, så sprang jeg for første gang ud i at testhækle en andens opskrift.

Det var en oversættelse af en engelsk opskrift på hunden Lucky, og kvinden bag den danske opskrift er Tulle Momsemor.
Hun manglede nogen til at tjekke oversættelsen igennem, og derfor skrev jeg til hende, at jeg gerne ville tage udfordringen op.


I dag fik jeg fuldført opgaven.
Der var nye udfordringer i opskriften. Udfordringer som gjorde, at jeg blev fastholdt i processen, og jeg må indrømme, at det var fedt at skulle prøve nogle nye ting for at færdighækle en amigurumi.
Også monteringen gav noget nyt til hæklekundskaberne, men opskriften var beriget med en del billeder, så med et par gennemlæsninger og kig på billederne lykkedes det at komme i mål.

Det var ikke mange rettelser, jeg endte med at sende tilbage til Tulle Momsemor, så nu varer det ikke længe, inden opskriften er at finde på hendes blog.


Jeg valgte dog at hækle med akrylgarn på nål 3 istedet for garn passende til en 1,25 og 1,0, og jeg fravalgte at lave øjnene i filt, men har broderet dem.

Desuden er den første hæklede skabning færdiggjort i udfordringen "12 Months of Knitting and Crochet", hvor jeg har valgt hæklede dyr som overskrift, men jeg er ret sikker på, at jeg får færdiggjort min. en mere :-) Marts er kun lige gået i gang.

torsdag den 27. februar 2014

Testhækler



Jeg har i dag gjort noget nyt, nemlig sprunget ud i at testhækle en opskrift på en lille hund.

Heldigvis er der frit valg på garn og hæklenål, så jeg har valgt noget tykkere garn og således også en grovere nål.

Selvom det er en hund, har jeg valgt lidt utraditionelle farver, så min hund bliver både hvid og pink :-)