Viser opslag med etiketten kostume. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kostume. Vis alle opslag

søndag den 11. februar 2018

Fastelavnskostume anno 2018



Jeg kan ligeså godt indrømme det, jeg elsker at lave kostumer!
Forrige år var jeg strikketøj, sidste år Poppy fra Trolls, og i år blev det til en snegl.

På Pinterest kan man finde mange ideer, og i løbet af året pinner jeg altid ideer, detaljer osv, som jeg evt. kan blive inspireret af, når jeg når januar.
Jeg fandt således en måde at lave selve huset på - eller i hvert fald et materiale, som var en rulle gavepapir.

Således er sneglehuset blevet til ved at krølle og rulle gavepapiret. Jeg valgte så at fylde det med krøllet avispapir, efterhånden som jeg nåede længere og længere med på huset.


Jeg ville også have mit til at "ligge" på ryggen og ikke "stå" ud i rummet.

Sneglehuset blev limet sammen med en limpistol og stabiliseret med gaffatape indeni.
Huset limede og tapede jeg fast på et stykke pap, som jeg forinden havde lavet to huller i foroven til at isætte to stykker snørre. For at forstærke hullerne havde jeg sat gaffatape over pappet. De to stykker snørre blev trukket igennem, og jeg bandt knude omkring en halv spisepind, så de ikke smuttede ud. De to stykker spisepind blev også tapet godt fast. De to snørre brugte jeg til at montere hus og hale på ryggen af mig. Jeg bandt bare en sløjfe under huset, så jeg behøvede ikke at lave dem som ved en rygsæk. Snørrene er stykker af fleecegarnet, som jeg har snoet.
Som man kan se på billedet nedenfor, er selve sneglehalen også monteret på papstykket. Jeg satte igen gaffatape på og lavede huller hele vejen over, så jeg kunne sy halestykke fast.

Til sidst limede jeg mere gavepapir over papstykket, så hele huset havde samme overflade.



Halestykke og hue har jeg hæklet i noget tykt fleecegarn på nål 12.
Begge dele er hæklet uden opskrift og er således freestylet.

Ved halen startede jeg med to lm og 6 fm i 1. lm.
Derefter har jeg taget ud, efterhånden, som stykket blev længere. Det skulle være langt nok til at ramme gulvet og glide hen ad det og samtidig være bredt nok til papstykket.

Huen er også 2 lm, hvor jeg har hæklet 6 fm i 1. lm.
Jeg har derefter taget ud, som man gør, når man hækler en cirkel. Derefter stoppede jeg udtagningerne og hæklede rundt, til huen var lang nok til mit hoved.
Følehornene var noget af en udfordring og også det mest tidskrævende, fordi det var noget af en opgave at få dem til at stå op.
Jeg endte med at hækle dem meget stramt og noget kortere end først ønsket.
De små øjne er hæklet i almindeligt bomuldsgarn og med nål 3.
Følehornene er igen 2 lm og 6 fm i 1. lm. Derfter udtagning for at lave selve "kuglerne" på følehornet. Derefter tog jeg ind og hæklede til sidst selve "skaftet" af hornene meget stramt. Jeg kom også lidt polyesterfyld i dem, så de er helt faste.
De blev til sidst syet på huen, og de to øjendele blev syet sammen for at stabilisere dem endnu mere.



Jeg endte med at blive ret godt tilfreds med resultatet, og oveni var det hurtigt at tage på.
Fleecegarnet synes jeg gav sneglen en ret autentisk nupret overflade.
Eneste minus er, at det fylder en del at have liggende 😉
Kostumet kom to gange i brug i fredags på arbejdet.

💚Rigtig god fastelavnssøndag 💚


tirsdag den 28. marts 2017

Det endte med en trold i år



Fastelavn var i sidste måned, men på grund af en masse andre begivenheder på mit arbejde holdt vi først fastelavn i går.

Sidste år lavede jeg mit kostume selv og var udklædt som strikketøj, så jeg ville i år forsøge endnu en gang at kaste mig ud i at kreere det selv.
Jeg stod mellem at være regnvejr eller Poppy fra Trolls, og det blev sidstnævnte, der blev vinderen.

Ideen opstod, da jeg var til en venindes bryllup.
Derfor søgte jeg på opskrifter på Trolls for at få nogle ideer til, hvordan jeg kunne lave mit kostume.
Jeg faldt via Raverly over en hat på bloggen "Just crafting around". Den kunne jeg bruge som mit udgangspunkt.

Jeg hæklede derfor selve inderhatten af Ragsokkegarn fra Netto, og jeg fulgte opskriften str. voksen til dels, idet jeg lavede den kortere, og jeg måtte også reducere omkredsen, så den passede til mig.

Ørerne blev hæklet som i opskriften, og så var der "bare" den store opgave med selve håret. Jeg kunne ret hurtigt regne ud, at det ville tage lang tid at lave, og det gjorde det også!
Der skulle klippes rigtig mange stykker i pink akrylgarn - heldigvis har min mand assisteret mig og klippet langt de fleste for mig. Ikke kun garnklipperiet tog tid. Også børstningen af garnet, så det kom til at ligne hår tog meget lang tid og gav muskelsmerter.



Båndet er freestylet og hæklet i bomuldsgarn, da det var det eneste garn, som jeg havde liggende i den rigtige grønne farve.
Blomsterne, som jeg har hæklet med en tråd mohair og en tråd bomuldsgarn, er lavet med udgangspunkt i min opskrift på et firkløver. De grønne blade er også nogle, jeg selv har konstrueret.
Pandehåret var lidt af en udfordring, idet det skulle sidde, så man ikke kunne se "hovedbunden".


Jeg synes, at mit resultat blev ret vellignende. Den turkise kjole havde jeg i forvejen i garderoben.




tirsdag den 23. februar 2016

Fastelavnskostumet "Et strikketøj" (med DIY)


(In english later in this post)

I år var der igen fastelavn på mit arbejde. Normalt har jeg bare fundet den lidt hurtige løsning, men så faldt jeg over et billede af en pige klædt ud som garnnøgle, og efterfølgende også en kvinde med en garnturban. Det gav mig ideen til, at jeg ville være et strikketøj.

Det, som tog mig længst tid, var at finde løsningerne til, hvordan jeg skulle føre ideen ud i livet.
Især selve strikketøjet voldte mig problemer, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle få pindene med, så det signalerede, at der var tale om et strikketøj.

Med søster Anitas hjælp og at jeg tilfældig satte resten af garnnøglet op til skulderen, gav løsningen.

Hvordan har jeg så gjort?



Materialer:
tykt garn, som egner sig til armstrik. Jeg har brugt hvidt fleecegarn (ca. 250 gram) og koksgråt Prato fra Brugsen (ca. 200 gram)
garnnøgler i forskellige størrelser og farver - også gerne former
et sæt strikkepinde i str. 20
en stor knap
andre (tykke) strikkepinde til turbanen
en lang wire (jeg brugte en fra KnitPro) samt en alm. elastik
et målebånd
en saks
en hue til at lave turbanen over. Jeg brugte en sort, stram en af slagsen.


"Strikketøjet" omkring kroppen:
Slå 32 masker op med dobbelttråd af hvidt garn på din ene arm.
Strik armstrik til du synes, at stykket er langt nok i forhold til din krop.
Luk af. Hæft ikke enderne, men lad dem hænge.
Træk alle maskerne på en wire og saml wiren med elastikken.
Sy de fire første og de fire sidste masker sammen for at lave skulderen.
Sy et nøgle af det samme garn fast på skulderstykket. Stik de tykke strikkepinde str. 20 i garnnøglet.
Sy den store knap fast i siden, så du kan lukke strikketøjet omkring dig.

Turbanen:
Slå 5 masker op med tre tråde Prato på din arm.
Strik armstrik, til stykket kan nå tre gange rundt om dit hoved.
Bryd garnet.
Sy stykket fast på huen.
Sy de andre garnnøgler fast på huen, så de danner en turban. Lad nogle af enderne på garnnøglerne hænge ned.
Sy også målebånd og saks fast. Lad en ende af målebåndet hænge ned.



Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug.
Opskriften må ikke postes andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Hvis du fremviser et produkt lavet efter en af mine opskrifter, vil jeg gerne linke til dig, så du er altid velkommen til at skrive til mig på min mail.


IN ENGLISH:

Material:
Thick yarn "super bulky". I have used white fleece yarn (450 gram) and dark grey acrylic yarn (200 gram). I'm a size small, so you have to use moe yarn, if you are medium or bigger.
different types, sizes and colors of skeins
Needles size 20 (US 35)
a big button
other big knitting needles for the turban
long wire (I used one of my KnitPro)
rubber band
measureband
scissors
a hat, on which you make the turban. I used a black, tight one.


The body:
cast on 32 st. on your arm with 2 or 3 threads of white yarn. If you are size medium or bigger, you have to cast on more st.
Now you armknit undtil the it fits your body.
Don't break the yarn, don't bind off and don't weave in ends.
Now you pull the wire through the stiches and hold the ends together with the rubber band.
sew the first four st. and the last four stiches together - now you have the shoulder. On this you sew the skein. Place the knitting needles size 20 (US 35).
Sew the big button on the side so you are able to close the costume around your body.

The Turban:
Cast on 5 st. on your arm with 2 or 3 threads of dark yarn and armknit, until you are able to wrap the piece three times around your head.
Bind off, break the yarn and weave in ends.
Sew the piece on your hat.
Sew skeins on the hat. Do the same with the scissors and measureband. 



Copyright: Anja Hjorth/ZoomsnorenThe pattern is not for sale.For personal use only - and not mass production. Do not post the pattern in other places on the internet.If you want to translate the pattern into another language, pleace let me know and send me an email.