Viser opslag med etiketten adventskrans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten adventskrans. Vis alle opslag
mandag den 1. december 2014
Det endte med genbrug
'
Det endte med genbrug med dette års adventskrans.
Sidste år hæklede og strikkede jeg den og brugte en del tid på den, så da jeg fandt den frem igen i søndags, var jeg stadigvæk tilfreds med dens farver og udseende.
Den skulle genbruges, enten som krans til at hænge på døren, eller som adventskrans igen. Det endte med det sidste.
Eneste forskel er, at i år har jeg købt pinke lys i stedet for hvide og der er ingen kugler på - bare et lille.
Etiketter:
Advent,
adventskrans,
hækling,
jul,
strik
lørdag den 30. november 2013
DIY: hæklet og strikket adventskrans
Den blev færdig, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet.
Jeg har skrevet ned undervejs, hvad jeg har gjort - måske andre kan bruge det.
Materialer:
Grønt garn - jeg brugte Bumbo (100% uld) fra Bilka.
Effektgarn - ca. 70 g. Mit er købt i Rema
En rest hvidt garn til sammensyning. Jeg brugte hvidt akrylgarn.
Hæklenål str. 4 (eller hvad der passer til dit valgte garn)
Strikkepinde str. 4½ (eller hvad der passer til dit valgte garn)
Halmkrans - 40 cm i diameter og 26 cm i "halmkranstykkelse".
Pynt. Jeg har brugt noget silkebånd, en lille Bambi og 2 små glaskugler
Lidt ståltråd til fastgørelse af glaskugler og Bambi.
4 lyseholdere. Mine er købt hos Idee i Tyskland til 2,99 euro for 4 stk.
Fremgangsmåde:
Hækl 40 lm. (træk lidt ud i lm-rækken og mål, om den passer til omkredsen af din halmkrans)
Hækl en stgm i den 2. lm fra nålen. Hækl stgm i alle lm. Vend med to lm.
Fortsæt nu med at hækle stgm i alle stgm og at vende med 2 lm, indtil arbejdet har den længde, som du ønsker. Luk af.
Stykket strikket med effektgarn:
Saml 20 m op. (eller det antal, som du skal bruge for at opnå samme bredde som det hæklede stykke)
Strik ret på alle pinde, indtil arbejdet har det ønskede mål. Luk af og hæft ender.
Montering:
Arbejdet skal nu sys omkring kransen.
Jeg startede med at sy den strikkede del sammen omkring kransen. Jeg valgte at gøre det med noget hvidt akrylgarn i stedet for med effektgarnet, fordi med små pompomer i garnet vil det være ret besværligt.
Derefter sys resten af stykket sammen, og de to ender sys også sammen omkring kransen.
Nu er du klar til at pynte kransen.
Jeg valgte at stikke nogle snekugler i samme effektgarn, som kransen er strikket i. Jeg lavede dem på flg. måde:
Slå 4 m op på pind 4½.
Strik ret på alle masker, indtil arbejdet er kvadratisk. Mit kvadrat målte 4x4 cm. Luk af.
Sy en ritråd hele vejen rundt om fikanten, stram til, så du har en kugle. Måske du har brug for at komme lidt fyld i den.
Derefter viklede jeg satinbåndet omkring stykket med effektgarnet. Gør båndet fast - enten ved at binde eller sy enderne sammen.
Afgør, hvor du vil placere lysene. Jeg valgte en asymmetrisk måde at gøre det på.
Kuglerne sættes fast med ståltråd. Træk kuglerne på et stykke ståltråd, bind den strikkede kugle sammen med dem af glas og stik dem ned i kransen.
Bambi gøres også fast med et stykke ståltråd.
Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed.
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov.
Etiketter:
Advent,
adventskrans,
DIY,
hækling,
juledekorationer,
strik
torsdag den 28. november 2013
Adventskransen er snart i mål!
I dag fandt jeg noget pynt frem fra gemmerne, som kan bruges til min hæklede og strikkede adventskrans. Faktisk har jeg indtil videre kun købt selve halmkransen og lyseholderne. Resten er fundet i gemmerne, og noget af det grønne garn fik jeg af Laila, da jeg ikke havde nok på lageret.
I går kom jeg i tanker om noget bredt, pink silkebånd, som er en rest fra Lucys elefant, som måtte ligge i min strikkekasse i stuen, og da jeg var i Hamburg i efterårsferien, faldt jeg for nogle små, brune glaskugler i forskellige nuancer - haps!, det kan måske bruges :-)
Den hæklede og strikkede del er nu monteret (der kommer billeder af det i morgen), og nu strikker jeg på en ide til noget mere pynt. Om det ender med at blive godt, det må aftenstrikningen vise :-)
Jeg tror dog aldrig, at jeg bliver fan af at strikke i lige det her effektgarn. Det er ikke det lettelse med de små pompomer i. Det er som om, at materialet hænger fast i det mindste stykke tørre hud på min fingre.
Derudover kom sådan en lille en også med hjem fra Hamburg - købt i Nanu Nana. Den ender nok også med at blive en del af årets adventskrans :-)
Jeg havde faktisk købt lys til kransen, men de duer ikke, så i morgen skal der indkøbes nogle andre.
Billederne er i øvrigt taget i badeværelset. Nu er det jo efterhånden helt mørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde, så det er kun i weekenden, at der kan drages nytte af dagslyset, desværre, for det er nu det bedste - også selvom jeg selvfølgelig kan indstille ISO og hvidbalancen, så farverne bliver så ægte som muligt.

lørdag den 23. november 2013
Advent nærmer sig med hastige skridt
- og derfor skal adventskransen også snart være færdig!
Jeg har i år planer om at hækle og strikke årets adventskrans og gerne med garn fra mit lager, men ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg havde for lidt af det valgte garn, og derfor måtte jeg enten finde noget mere af garnet eller finde en anden løsning.
På Ravelry har en af mine gode veninder, nemlig Laila med bloggen StrikSofie, også oprettet en stashliste, og jeg så, at hun lå inde med garn i samme kvalitet og farve. Heldigvis måtte jeg gerne få det garn, som hun lå inde med, og det er jeg superglad for, for det betyder, at jeg sandsynligvis nu har nok garn til at udføre min ide.
Jeg fik garnet i dag, hvor vi var fem krea-kvinder samlet til en rigtig hygsom julefrokost (mere om den i morgen), så her til aften er jeg allerede gået i gang med at hækle videre. At hækle stangmasker er god tv-hækling og tilpas let at udføre, når nu man er træt ovenpå en lang dag, men en dag der tanker energidepoterne op og får humørbarometeret til at stige.

hygge,
hækling,
jul,
juledekorationer,
nørkehygge
onsdag den 20. november 2013
Der er aaaaalt for lidt garn....
...til adventskransen!
Ca. 1/4 del er dækket, men der mangler i hvert fald til en kvart krans mere. Resten skal være noget hvidt plys-effekt-garn, som jeg også har på lager.
Jeg tror, at alle stangmaskerne kommer til at fungere fint i forhold til, at det hæklede stykke skal rynkes på siden ind mod midten og strækkes lidt i den modsatte kant.
Etiketter:
Advent,
adventskrans,
hækling,
jul,
juledekorationer,
strik
Abonner på:
Opslag (Atom)