Viser opslag med etiketten Kommunalvalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kommunalvalg. Vis alle opslag

tirsdag den 19. november 2013

At sætte et kryds

Det har jeg selvfølgelig gjort i dag.

Jeg synes altid, at det er en særlig dag, når der er valg - det er uanset, om det er til kommunalvalg, regionsvalg, folketingsvalg eller valg til europaparlamentet. Det er bare noget specielt, når man med valgkortet i hånden træder ind i gymnastiksalen og venter på at få sin stemmeseddel og efterfølgende at vente på at få lov til at gå ind i en af stemmeboksene. Kun en enkel gang har jeg ikke vidst på forhånd, hvor mit kryds skulle sættes, og således var jeg heller ikke i tvivl denne gang.
Derfor har jeg altid brugt mit valgkort. En omgang influenza kunne et år heller ikke fraholde mig fra at få sat mit kryds.



Min mand har fri i dag, og som altid, når der er valg, laver han stegt flæsk med persillesovs. Jeg er nemlig ikke særlig velbevandret i gammeldags mad...
Allerede nu har han givet udtryk for, at det er gået meget lettere med at banke flæsket med den kødhammer, som han fandt på loppemarkedet i starten af oktober :-)