Lige inden nytår tog jeg fat på en - for mig - ny teknik, nemlig tunesisk hækling, også kaldet hakning.
Min mor har for et stykke tid siden fået en hakket klud af en kvinde, og hun er glad for den og omtaler den som den bedste, hun har.
Derfor lovede jeg hende, at jeg kunne forsøge at lave nogle til hende også.
Udstyret havde jeg - eller det vil sige, at jeg måtte låne en hakkenål i en anden str. af min søster - og så var det bare at gå i gang med hjælp fra en video på YouTube.
Den ene kant drillede mig, men efterhånden fik jeg gennemskuet, hvor nålen skulle stikkes ned. Det krævede dog, at jeg måtte pille op nogle gange, fordi maskeantallet ikke passede, men blev mindre.
Kanterne har det med at rulle ret meget, så jeg baksede efterfølgende med at hækle en kant. Det endte med at blive en omgang fastmasker efterfulgt af en omgang med reliefstangmasker. Den fungerer rigtigt godt og forhindrer næsten, at de to af kanterne ruller.
I hvert fald er der nu en klud klar til min Mutti.
Nu har jeg bestilt nogle hakkenåle i metal - desværre ikke til at sætte wire på, som den har jeg. Den, jeg har, er i træ, og jeg kan ikke få arbejdet til at glide ordentlig på træ. Det samme er tilfældet, når jeg strikker.
Jeg tænker, at dem, jeg har bestilt, er fine nok til det behov, jeg har lige nu. Ellers må jeg med tiden se, om jeg kan finde en løsning med både metalnål og wire.
Ser superflot ud. Det skal også prøves her i huset. Jeg har købt nogle billige nogen fra Kina med en fast wire på, bare til at prøve med. Kan ikke lige gennemskue hvad jeg skal vælge, så det må tiden vise. man skal jo aldrig gå ned på grej :-)
SvarSletHvor ser det flot ud. Hakkenåle har jeg skaffet, men så kom jeg ikke længere.
SvarSlet