fredag den 29. december 2017

Strik en butterfly til nytår



Det er ikke så ofte, at jeg laver noget til min mand. Han har nok strømper og har ellers ikke nogen ønsker - udover en af Vithard Villumsens "Stråle", som jeg en dag vil lave til ham 😉

Her mellem jul og nytår spurgte han, om jeg ville have en nytårsbutterfly til ham - og ja, selvfølgelig!

Til nytår skal der noget glimmer til, så jeg fandt noget garn med pailletter i og et sort sokkegarn.
Da jeg er ret glad for icord-kanter, blev det en del af butterfly en.
Da jeg synes, at paillet gør meget for udtrykket, er butterflyen strikket i retriller - nemt og hurtigt.

Jeg har skrevet ned, hvad jeg gjorde undervejs, og opskriften er her:


Materialer:
Pailletgarn - fx "Sequins" fra "Hjertgarn" i sort. Det kan også være "Bling" fra "Du Store Alpakka".
Sort uldgarn - fx sokkegarn fra Brugsen. Det kan også være et andet uldgarn, der passer til pind 2½-3.
Rundpind nr. 3
Evt. to strømpepinde str. 3.
Knaphulseleastik - ca. 40-50 cm
lille knap
Sytråd og dertilhørende synål

Butterflyen har en icord/hestetømmerkant i begge sider, og den strikkes kun med uldgarnet. Alle andre masker strikkes med begge kvaliteter.


Fremgangsmåde:
Slå 20 masker op med det sorte uldgarn.
1. pind: 3 ret, sæt pailletgarnet til og strik nu med både uldgarn og pailletgarn, 14 ret, tag de to tråde om på forsiden af arbejdet, sæt de 3 sidste m direkte over på højre pind uden at strikke dem.
2. pind: Med uldgarnet strikkes 3 m ret, med begge garner 14 ret, tag de to tråde om på forsiden, sæt de tre sidste masker over på højre pind uden at strikke dem.

Gentag pind 2, til stykket måler ca 25 cm.
Luk af.
Sy de to korte ender sammen.


Strik midterstykket på følgende måde med sort uldgarn:
Slå 3 masker op på rundpind eller strømpepind.
Strik dem alle ret.
Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.
Strik dem ret.
Fortsæt på denne måde, til hetetømmeret måler ca 6 cm. Mål evt. om det kan nå rundt om midterstykket, når du strammer til.

Luk af.

Sy midterstykket fast omkring butterflyen.

Buk enderne på knaphulselastikken ind i begge ender og sy dem fast. Jeg smelter enderne lidt inden, så der ikke er noget, der "løber".
Sy knappen fast i den ene side af elastikken.
Træk bukseelastikken gennem midterstykket på bagsiden af butterflyen.

Voila! Så kan nytåret bare komme an!


For alle andre opskifter hos Zoomsnoren gælder:

Alt indholdet på bloggen tilhører Zoomsnoren.
Billederne og opskrifterne må ikke deles andre steder uden min accept. Heller ikke i diverse Facebook-
grupper eller på Facebooksider og heller ikke oversat til andre sprog.
Link og spørg i stedet.
Produkter lavet efter mine opskrifter må gerne sælges, så længe der ikke er tale om masseproduktion i store mængder.

4 kommentarer:

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.