fredag den 19. august 2016

Den sidste etape i #krealegene

Jeg er nu nået til at skulle strikke borten på Haslevsjalet, der er min udfordring i #krealegene. Det er samtidig også en del af en kreativ udfordring, som jeg har skrevet om tidligere.

Mit garnlager har jeg kigget i, men jeg havde ikke en anden farve garn, som passede til det røde. Derfor har jeg måttet købe noget. Det er endt  med at blive en mørk pink/lilla kidmohair, som min søster har købt for mig. Jeg var ret sikker på at sende hende i byen og finde noget, der matchede.



Nu skal jeg i gang med at strikke kniplingekanten. Måden, som den strikkes på, har jeg ikke prøvet før, så der venter en udfordring lige om lidt.

Det røde garn rakte lige. Jeg turde ikke strikke to pinde mere, da jeg ikke kunne vurdere, om der var nok meter tilbage. Faktisk skulle jeg have strikke to pinde mere og taget de sidste 5 masker ud, men jeg fiflede i stedet på den sidste pind og har tilføjet de fem ved at strikke lænken mellem to masker drejet ret. Så passede maskeantallet, og borten kan strikkes.

#krealegene slutter på søndag, hvor den olympiske flamme også slukkes.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.