onsdag den 29. juli 2015

Grøn reliefhækling



Kender I det med, at det er rart at have et projekt liggende, som man ikke skal tænke så meget til?
Et hvor man også kan se tv til - eller næsten se alt, hvad der foregår på skærmen?

Sådan et har jeg også gang i lige nu.
Jeg har kastet mig over reliefhækling - eller nogle kalder det vaffelhækling. 
Kort fortalt handler det om, at man kan skabe niveauforskelle i sit hækletøj ved at hækle om masker i stedet for i maskens en eller begge led. Man kan ydermere hækle om maskerne foran eller 
Det hæklede bliver også tykkere i det og mere vamset, så hvis man ikke vil have så tykt et udtryk, skal man vælge en grovere hæklenål. 

Jeg kom jo til at købe noget forkert garn i Berlin, og da der stod 
"Topflappengarn" på banderolen, valgte jeg at afprøve reliefhæklin og lave et sæt grydelapper, der også kommer til at gå til Scleroseforeningens stand på Strikkefestivalen på Fanø.

I skrivende stund er jeg næsten halvvejs med lap nummer to.


tirsdag den 21. juli 2015

Mere grønt kludestrik


Der sker ikke så meget på bloggen pt, for jeg holder ferie. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget på den kreative front.

Jeg deltog jo også i år i Bittamis Designs Klutealong, og derfor kom der også klude med på årets ferie. 
Faktisk havde jeg gang i noget andet, men da jeg havde glemt noget græsgrønt garn hjemme, købte jeg noget i en garnbiks i Berlin. Jeg var så optaget af at have fundet den perfekte grønne nuance, at jeg ikke lagde mærke til, at tykkelsen på bomuldsgarnet var forkert, så i stedet kastede jeg mig over flere klude.



Den sidste fik jeg færdig for en lille uges tid siden, så nu ligger der fem grønne klude klar til at blive sendt til den ansvarlige for indsamlingen af grønne klude og grydelapper til fordel for Scleroseforeningen. 



søndag den 5. juli 2015

Hækling i sommervarmen



Lige for tiden bliver det ikke til så meget strik og hækling.

Jeg er dog gået i gang med en sommerhat, som jeg længe har villet hækle til mig selv, og da vejret pludselig slog om fra gråvejr og regn til høj solskin og stærkt stigende temperaturer, var det vist på tide at komme i gang med hatten - hvis den skal bruges denne sommer.

Opskriften er fra bladet "Simply Häkeln" Sommer-special-udgave fra sidste år.



lørdag den 27. juni 2015

DIY: Kyssegrydelapper



I forbindelse med indsamling af grydelapper til fordel for kampen mod sclerose har jeg ladet mig inspirere af sloganet "Kys sclerosen farvel" og derudfra hæklet et sæt grydelapper med kyssemund og teksten "kys".

De kan selvfølgelig laves i andre farver, fx røde mund på lyserød baggrund.

Opskriften finder du lige HER.


Copyright:
Opskriften må anvendes til privat brug og i forbindelse med et velgørende formål.
Opskriften må ikke postes andre steder på nettet, ej heller oversættes til andre sprog uden min tilladelse. 
Billederne tilhører ligeledes mig.




lørdag den 20. juni 2015

3 ting jeg elsker ved lørdag

En lang gåtur i solskinnet,...



..., at manden laver pandekager til morgenmad,...

Opskriften fra Madbanditten


 og aftenhækling uden at være træt.

Grydelapper til fordel for forskning i sclerose

tirsdag den 16. juni 2015

Tre trekanter til Maskernes Monument



I denne uge er der frist for at aflevere strikkede trekanter til Maskernes Monument, som kunstneren Isabel Berglund står bag.

Jeg har fået strikket tre styks - to i lilla og en enkel i lysegrøn.
For at det ikke blev for kedeligt at strikke dem, valgte jeg at kigge i mine mønsterbøger og hente lidt inspiration der til at lege med maskerne.



Det var nemlig sådan, at hver trekant skulle være ensfarvet, mens der var fuldstændig valgfrit på alle hylder, når det kom  til mønster.
Faktisk var det også tilladt at hækle et par stykker. Det bedste er dog strik, fordi det kan give sig mere, og derved er det lettere at få trekanterne til at passe sammen.




Det var været skægt at være med. Faktisk ville jeg rigtig gerne have deltaget lidt mere i nogle af workshopsne, men desværre har det altid været, når jeg har skulle andre ting.

Nu glæder jeg mig til at se de færdige huse, der kommer til at stå i byer i Trekantsområdet.