I sidste weekend gik turen til Gram og julemarkedet på Gram Slot, og som altid også et besøg hos svigermor, der bor i slotsbyen.
Vi har hvert år den tradition, at den står på en lille julefrokost efter besøg på julemarkedet.
Derfor skulle svigermor have en lille værtindegave.
Jeg var ikke i god tid, så jeg fandt noget Mor Aase-uldgarn i skabet og et par træperler, og så blev der hæklet to juletræer.
Jeg hæklede med 4 tråde for at få nogle store og faste træer.
Opskriften er fundet hos min søster, Photomusen.
søndag den 13. november 2016
fredag den 4. november 2016
DIY: Strikkede briller
Flere har spurgt både min mand, som stod på Louis Nielsens stand ved Kreative Dage, og mig, om der ikke findes en opskrift på de strikkede briller.
Det gør der ikke - indtil nu :-)
Jeg har taget udgangspunkt i et par briller af normal størrelse.
Du skal bruge:
Garn til ca. pind 3½.
Pinde str. 3½
Et par briller uden glas. De skal helst være uden næsepuder. De "indbyggede" på stel af plastik er helt ok.
Synål
Der strikkes i alt tre stykker. To til stængerne og et til fronten.
Stængerne:
Slå ca. 6-8 masker op - alt efter hvor bred og tyk brillens stænger er.
Strik ret frem og tilbage, til stykket er lige så langt som stangen.
Bryd garnet.
Strik et stykke mere.
Fronten:
Slå ca. 6-8 masker op - alt efter, hvor bred og tyk stellet er.
Strik ret frem og tilbage, til stykket kan nå hele vejen rundt om brillen. Se nedenstående foto.
Bryd garnet.
Montering 1:
De to stykker til stængerne sys sammen på langs. Sy i de yderste "knuder". Sy også "røret" sammen i den ene ende.
Træk stykkerne på stængerne.
Nu sys det lange stykke til fronten også fast. Det gøres som et 8-tal.
Start lige neden under "broen" mellem de to "huller". Sy stykket sammen i de yderste "knuder".
Når du når til den første stang, syr du frontstykket sammen med stykket på stangen. Der sys kun på ydersiden.
Derefter sys frontstykket sammen igen som tidligere, til du når til "broen".
Nu krydser du broen, hvor du syr frontstykket fast til starten af frotstykket. Igen kun på ydersiden af brillen. Se evt. nedenstående foto.
Sy derefter videre til den anden stang, hvor der sys som ved den første stang.
Så videre rundt om hullet, til du når "broen" igen.
Sy endestykket fast til stykket på "broen" - der hvor du krydsede "broen".
Sy også sammen på bagsiden af "broen".
Vend brillen og sy stykket på stængerne fast til frontstykket.
Brillen er nu færdig.
Du kan også fortsætte og lave pynt på brillen, som ved de store par. Der er hæklet og strikket blomster og ydermere pyntet med perler.
Montering 2:
Se også billederne ved montering 1.
De to stykker til stængerne sys sammen på langs. Sy i de yderste "knuder". Sy også "røret" sammen i den ene ende.
Træk stykkerne på stængerne.
Nu sys det lange stykke til fronten også fast.
Start lige neden under "broen" mellem de to "huller". Sy stykket sammen i de yderste "knuder".
Når du når til den første stang, syr du frontstykket sammen med stykket på stangen. Der sys kun på ydersiden.
Derefter sys frontstykket sammen igen som tidligere, til du når til "broen".
Nu syr du frontstykket rundt om "broen" og "lige over" på næste hul. Se evt. nedenstående foto.
Sy derefter videre til den anden stang, hvor der sys som ved den første stang.
Så videre rundt om hullet, til du når "broen" igen.
Sy endestykket fast til stykket på "broen".
Vend brillen og sy stykket på stængerne fast til frontstykket.
Brillen er nu færdig.
Du kan også fortsætte og lave pynt på brillen, som ved de store par. Der er hæklet og strikket blomster og ydermere pyntet med perler.
Al materiale på bloggen tilhører Zoomsnoren. Det gælder såvel billeder som opskrifter.
Opskrifterne må bruges til privatbrug og ikke til produktion med salg for øje. De må heller ikke gengives andre steder.
Hvis du anvender en af mine mad-, hækle- eller strikkeopskrifter, må du meget gerne linke til min blog.
Hvis du ønsker at oversætte en af opskrifterne til et andet sprog, spørg venligst om lov.
torsdag den 27. oktober 2016
Kreative Dage i Fredericia - skal du også af sted?
Det skal jeg igen igen igen! For mig er det et af messehøjdepunkterne for en kreativ sjæl som mig ;-)
For næsten et år siden blev Anita med bloggen Photomusen og jeg spurgt, om vi ville være med til at lave noget kreativt til Louis Nielsen Fredericias stand på netop Kreative Dage, og det valgte vi at sige ja til. Vi syntes begge, at det var en spændende udfordring, som gav mulighed for at gøre nogle lidt andre ting med garn.
Udgangspunktet var selvfølgelig farven grøn, så vi har haft gang i alle de grønne garner, som vi i forvejen har haft liggende.
Det er blevet til i alt 9 par strikkede briller og 2 af de store - dem, man kan købe i legetøjsforretninger. Anita har hæklet blomsterne og strikket det ene par af de store.
Anita har også hæklet beholdere i forskellige størrelser, og de to mænd på standen har selvfølgelig strikkede butterflies på :-)
Ikke mindst har jeg for over et år siden hæklet en taske, som min moster senere også ønskede et eksemplar af. Denne blev med fór, og jeg valgte derfor at skrive opskriften ned. Da jeg alligevel skulle hækle opskriften igennem igen, blev det i grønne garner.
Tasken, der har fået navnet "Madame Musling" er også blevet en del af Louis Nielsens messestand, og opskriften kan nu købes på Ravely.
* * * * * * * * * * * * * * *
I forbindelse med samarbejdet mellem Louis Nielsen og Anita/Photomusen har vi også stablet en konkurrence på benene, hvor du kan være heldig at vinde en komplet brille, et gavekort til garn/garntilbehør og ikke mindst opskriften på Madame Musling-tasken.
For at vinde en af ovenstående præmier skal du et smut forbi Louis Nielsens stand på "Kreative Dage" - den har nummer A 1280.
Du kan læse nærmere om konkurrencen på min Instagramprofil @anjahjorth80.
lørdag den 22. oktober 2016
Dette års mystery KAL hos Westknits
Jeg er hoppet med igen i år, fordi det plejer at være udfordrende og også sjovt at se andres versioner af den samme opskift.
Jeg har deltaget de to sidste år, "The Doodler" i 2015 og "Exploration Station" i 2014, men også "Color Craving" har jeg kastet mig ud i.
I år er titlen så "Building Blocks", hvilket man allerede i clue 1 kan se, hvorfor.
I skrivende stund er både clue 2 og 3 også kommet, men jeg har kun tilbagelagt den første, da jeg har andet strik og hækling, der maser sig foran i køen p.g.a. en deadline. Mere om det i næste uge.
Jeg har valgt at strikke i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.
Det pinke er et resultat af garnfarvningskurset hos Rebekka Drewes i julimåned, og resten er faktisk rester fra mit "The Meadow"-tæppe.
Jeg har deltaget de to sidste år, "The Doodler" i 2015 og "Exploration Station" i 2014, men også "Color Craving" har jeg kastet mig ud i.
I år er titlen så "Building Blocks", hvilket man allerede i clue 1 kan se, hvorfor.
I skrivende stund er både clue 2 og 3 også kommet, men jeg har kun tilbagelagt den første, da jeg har andet strik og hækling, der maser sig foran i køen p.g.a. en deadline. Mere om det i næste uge.
Jeg har valgt at strikke i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.
Det pinke er et resultat af garnfarvningskurset hos Rebekka Drewes i julimåned, og resten er faktisk rester fra mit "The Meadow"-tæppe.
Etiketter:
Building Blocks,
MKAL,
sjal,
strik,
Westknit
mandag den 10. oktober 2016
#minkreativeuge
Fra i dag og hele denne uge overtager jeg Instagramprofilen @minkreativeuge.
Jeg har valgt, at hver dag har sin farve, og således vil der komme billeder, som passer ind under dagens farve:
Mandag: pink/lyserød
Tirsdag: rød
Onsdag: orange/gul
Torsdag: grøn
Fredag: blå
Lørdag: violet
Søndag: mulitifarvet
Så hvis du har lyst til at følge med - og ikke mindst følge andre kreative instagrammere, så smut på Instagram :-)
søndag den 9. oktober 2016
Lyserød lørdag i strikkens tegn
Omdrejningspunktet var selvfølgelig strik, så der var foredrag af Den Store Strikkedysts vært, Koushi, en fortælling om programmet og ikke mindst to indlagte strikkedysts.
Vi skulle på et kvarter strikke en lyserød sløjfe i noget garn, der ikke var så samarbejdsvillig. Min garnration rakte heller ikke til at blive færdig, så jeg måtte aflevere en ufærdig sløjfe.
Vi fik dog mulighed for at strikke den færdig, så jeg startede forfra og strikkede den i stedet på en finere pind, hvorved at garnet rakte ;-)
Senere fik vi næste udfordring, nemlig at strikke en tulipan efter samme opskrift, som i den igangværende 3. sæson af "Den Store Strikkedyst" afsnit 2. Opskriften findes i øvrigt her. Vi skulle dog ikke strikke stilken. Den fik vi :-)
Jeg nåede færdig indenfor tidsgrænsen på en time, men fik ikke taget et billede af min tulipan. Der var ikke tid til at hæfte pænt, så man finder ret hurtigt de lidt mindre pæne løsninger for at kunne aflevere et færdigt produkt ;-)
Efterfølgende var der auktion på buketter af de strikkede blomster, hvor hele overskuddet igen gik til Knæk Cancer. Jeg fik således en buket med hjem for 150,-. Den indeholdt dog ikke min egen tulipan, men pyt, den var fin.
Garnet, som vi strikkede af, var sponsoreret af By Nyboe, og det var rester fra dette års strikkedyst. By Nyboe er firmaet bag garnbutikken i sæson 3.
Efter arrangementet kunne man vælge at komme på rundvisning på TV-Syd og også at se nogle af produkterne fra sidste sæson af "Den Store Strikkedyst". Det var virkelig interessant og sjovt at se de ting, som var blevet strikket. Der er i den grad detaljer, som man ikke ser på tv, detaljer som er ret flotte, fx perler osv.
Bikinierne fra afsnit 7 sæson 2 - strikket med bl.a. artyarn:
Min favorittaske i neverkont - det skal jeg have lært at strikke:
Den fine høne på babyblusen:
Finalevinder-brudekjolen:
...og det mest omtalte strik :-D
Som strikker og strikkeelsker var det en helt fantastisk dag sammen med andre med samme passion <3
Abonner på:
Opslag (Atom)








