tirsdag den 11. oktober 2011

Lidt til at holde hovedet varmt

Da Bilka i sidste uge havde tilbud på garn, måtte jeg lige forbi hylderne, og sandelig om jeg ikke fandt noget lækkert uld/alpakka, så i min kurv endte ni nøgler fordelt på farverne lilla, brun og grøn.
Garnet er tiltænkt noget til mig selv, så derfor har jeg i de sidste par dage strikket på en hue til vinter.

Nu er den færdig, og resultatet er jeg faktisk ret tilfreds med:



Opskriften fandt jeg i et lille hæfte, som har været med "Hendes Verden".
Jeg er dog endt med et andet mønster. Striberne er "tilfældige", og jeg valgte at strikke den frem og tilbage på rundpind i stedet for på strømpepinde. Jeg lagde bare en kantmaske til, så der var lidt at sy den sammen med. Jeg er nemlig ikke altid så gode venner med tykke strømpepinde - de har ligesom deres helt egen vilje.

Lidt mere tilbehør mangler jeg stadig, især et nyt halstørklæde, så søgningen efter et, der kan strikkes på langs, er sat i gang :-)

lørdag den 8. oktober 2011

En tur i skoven

I sidste uge tog Fanny, vores skønne og dejlige hvalp, og jeg en tur i den nærliggende skov.

Jeg ville tage et par efterårsbilleder, men faktisk synes jeg egentlig ikke, at motiverne blev så gode, og Fanny er ikke lige den hund, som stiller op til fotografering. Det er der simpelthen for mange spændende ting til sådan et sted, og hun vil allerhelst ikke befinde sig så langt fra mig, når vi er på "fremmede jord".

Vi gik derfor længere ind, og pludselig, op ad et træ, har en sød sjæl placeret et alletiders motiv til et godt foto, nemlig en gammel cykel.

Så efter en tur i Photoshop fik jeg følgende billede ud af det:

fredag den 7. oktober 2011

Restemad

Her til aften skulle rester fra de sidste to dage bruges.

Jeg havde en rest revne rødbeder/pastinakker/gulerødder liggende samt et stykke laks. Laksen skar jeg i små stykker og kom det sammen med rodfrugterne på panden sammen med en dåse cocktailpølser. Op for varmen og lade det stege lidt i en smule fedtstof.
Jeg rørte 4 æg sammen med lidt mælk, reven peberrod, lidt bagepulver, salt og peber, og kom massen ud over de revne rodfrugter og kødet på panden.
Så var det bare at skrue lidt ned for varmen og vente på, at æggemassen fik sig "sat".
Som pynt cherrytomater fra drivhuset skåret i halve - god appetit!

onsdag den 5. oktober 2011

Når katten er ude.....

....ja fortsæt selv :-)

Det er også blevet til en hæklet mus efter de to katte er blevet færdige.
Den er hæklet i akryl (nissegarn) og er også lavet af garn, som jeg i forvejen havde liggende. I forhold til opskriften har jeg valgt at hækle farve i ørerne og også at brodere øjnene i stedet for at bruge sorte perler.



Detaljebillede af det broderede øje:



Opskriften kan findes her: Hæklet mus. Man skal dog være medlem for at se opskriften, men et medlemskab er gratis.

søndag den 2. oktober 2011

Mis Wiis lillesøster, Mis Fit, er færdig og flytteklar

Da min mor så Mis Wii, ønskede hun sig også en kat, og I har kunnet følge arbejdet her på blogget også.
Nu er hun færdig og flytteklar.

Lillesøster hedder Mis Fit og er ikke helt så stor som sin søster, kun 37 cm, men jeg er helt tilfreds med hende, selvom  jeg kunne have ønsket, at jeg havde hæklet hende på en lidt mindre hæklenål.

Her er hun så:

lørdag den 1. oktober 2011

Let aftensmad

Jeg vil lige slå et slag for Agnethes bidrag med enkle opskrifter til aftensmaden. Tjek hendes blog Agnethe about a girl.

Jeg valgte i denne uge at lave denne ret, og nøj, det smagte godt!
Da min søde mormor havde lavet noget "rødbedesnask" til os, var det tilbehøret til.