Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag

mandag den 1. januar 2018

Godt nytår!



Her den 1. januar:

🎇Rigtig godt nytår i blogland og til alle mine læsere 🎇


Ovenstående hæklerier er et produkt til en konkurrence, der løb i en af hæklegrupperne på Facebook. Nej, jeg vandt ikke, men jeg er faldet lidt for grisen, der er ret hyggelig.


Opskriften på grise-coasteren findes HER.
Opskriften på vinglasholderen findes HER.
Den strikkede blomst i guld er fra bogen "Aschehougs Strikkebog".

onsdag den 1. januar 2014

2014 og 827 masker



Kalenderen siger 1. januar, og her er den i eftermiddag ledsaget af skihop i tv og sofahygge.
Hunden er fuldstændig smadret oven på nytåret og besøg af min svigermor, så den hører vi ikke meget til :-)

I forgårs tog jeg mig sammen, fandt en opskrift på en cardigan, lavede en strikkeprøve og slog de 827 masker op til den. Jeg har aldrig slået så mange op på en gang før, og jeg sad da også og var glad for, at jeg kun skal strikke den i str. S, for der er immervæk 400 masker mere i den største af størrelserne.
Garnet er Moraase fra SandnesGarn, og det har vel ligget i mit skab i ca. to år, så det er vist på tide at få det anvendt. Faktisk har jeg hele tiden haft en plan om, at det skulle bruges til netop en cardigan til mig selv.

Oveni har jeg afsluttet alle igangværende projekter, på nær primulatæppet, så jeg havde lyst til at kaste mig ud i et nyt.


Oveni har jeg lige set, at jeg er den heldige vinder af en give-away hos Mit kreative hjørne - ih, det er da fedt!


* * * Rigtig god 1. januar * * *

tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår!


Her på årets sidste dag vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt nytår og år 2014!

Tusind tak for alle kommentarer, og ikke mindst har det været fedt at have lært endnu flere bloggere "at kende". Anden halvdel af 2013 har for mig som blogger været inspirerende og udfordrende. Det er altid interessant at læse mange af jeres tanker, ideer og hverdagsindlæg her i blogland.




* * * Vi ses i det nye år * * *